Mediestuderende: DMJX-løsning er en glidebane mod løntrykkeri

DEBAT: ”DMJX åbner for et ræs mod bunden,” skriver de mediestuderende, efter at DMJX har åbnet for praktik på medier, der ikke er på overenskomst. ”Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har lovmæssig pligt til at skaffe alle studerende praktikplads,” svarer rektor på DMJX
  • Mathilde Bech
    Der er tryk på, når årets to panikdage løber af stablen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
19.01.2018 · 09:16

Af Thilde Høybye, på vegne af Danske Mediestuderende, KaJ, KaJO, DJRUC, KSR, DJKU og Andrea

Det er en presset tid at være journaliststuderende i.

Ikke nok med, at vi er i gang med at træde ind i en branche, der er præget af krisestemning, hvor færdiguddannede hver uge må slås for at indkassere en retfærdig løn for deres arbejde. Vi studerende har også måttet sande, at vi også skal slås mod landets største uddannelsessted for journalister.

I tirsdags kunne man i Journalisten læse, at bestyrelsen på DMJX har opfordret de praktiksøgende, der to gange er vendt hjem fra Store Match Dag uden en praktikplads, til at søge pladser uden om den overenskomst, der er indgået mellem Dansk Journalistforbund og Danske Mediers Arbejdsgiverforening. Imens der stadig forhandles om en ny overenskomst for journalistpraktikanter, hvor arbejdsgiverne påstår, at en ny aftale med lavere løn kan skabe flere praktikpladser.

Praktikanter skal ikke undergrave

Selv om det er klædeligt, at DMJX ønsker at hjælpe de studerende, der endnu en gang har måttet tage hjem fra Store Match Dag uden en praktikplads, kan vi i Danske Mediestuderende ikke bakke op om kvalitetsforringelser af vores uddannelser. Og vi kan slet ikke bakke op om, at landets største uddannelsessted for journalister skider højt og helligt på den overenskomst, der bl.a. skal sikre, at journalistpraktikanter ikke undergraver den branche, de om kort tid selv skal være en del af.

Her burde færdiguddannede, fastansatte, freelancere og journalistpraktikanter kunne finde fælles fodslag.

Der er mange mediearbejdsgivere, som tager deres uddannelsesansvar seriøst: De uddanner praktikantvejledere, allokerer ressourcer til feedback og sparring til deres praktikanter og prioriterer at tage del i at forme Danmarks fremtidige journaliststand. De ser værdien i at lønne deres praktikanter og værdsætter netop at få mere dedikerede praktikanter, som kan fokusere på praktikken uden at gældsætte sig eller arbejde ved siden af.

Et ræs mod bunden

DMJX åbner for et ræs mod bunden ved at bukke under for arbejdsgivere, der ikke vil tage ansvar for at uddanne sin fremtidige arbejdskraft på ordentlige vilkår.

Vi bør være stolte over, at medierne lige nu er forpligtet til at betale for det dygtige arbejde, journalistpraktikanter leverer hver eneste dag.

Det er langtfra naturgivent, at man som eksempelvis universitetspraktikant har så meget som en bøjet 50-øre i udsigt i erkendtlighed, når man bliver lukket indenfor i praktikvarmen. Der er bestemt arbejdsgivere, der mener, at vores læring er løn nok. Men desværre er det de færreste leveomkostninger, der lader sig betale af læring.

Der skal kroner og ører på bordet, ligesom færdiguddannede journalister kræver at blive betalt for værdien af deres arbejde. Derfor er vi selvsagt målløse, når DMJX ikke lader til at stå på samme side som os studerende.

Et hav af ulønnede stillinger

I dag ser vi allerede et hav af universitetspraktikpladser, der lige så vel kunne være slået op som en lønnet praktikstilling for en journaliststuderende.

Eksempelvis kunne man sidste år læse, at musikmediet Gaffa søgte en ”journalistpraktikant til efterårssemesteret 2017”.

Som praktikant ville man primært komme til at skrive nyheder og artikler til Gaffas hjemmeside, og det blev forventet, at man skrev med en skarp, hurtig og præcis pen.

Som journaliststuderende havde man blot et problem, hvis man som spirende musikskribent syntes, at det lød som ens drømmepraktikplads:

”Praktiktiden er ulønnet og tiltænkt SU-modtagere. Praktikopholdet har studierelevans for studerende på uddannelser som cand.public., medievidenskab, musikvidenskab, æstetik og kultur, nordisk sprog og litteratur og lignende.”

Det er den slags praktikpladser, DMJX nu lukker ind i praktiksystemet. For slet ikke at tale om de utallige ulønnede praktikanter, der lige nu har et ID-kort, hvor der står DR i toppen.

Mange medier må oven på udmeldingen fra DMJX stille sig selv spørgsmålet: ”Hvorfor skal vi dog betale for praktikanter, når vi kan få dem gratis?”

60 mangler plads

Vi kan godt forstå, at DMJX er presset. 60 af deres studerende manglede i december, en måned efter Store Match Dag, stadig en praktikaftale.

Ud af den samlede gruppe var ni studerende, der allerede én gang før havde måttet forlade Store Match Dag med trist mine, mens deres medstuderende kunne poppe champagne ude foran DMJX’s hovedindgang.

Det ligger i sagens natur, at man som uddannelse er forpligtet til at hjælpe disse studerende.

Desværre svigter DMJX dette ansvar, og de studerende er overladt til sig selv. I december fortalte en af disse studerende, Kasper Bøjgaard, i Journalisten, at han ikke engang var blevet inviteret til det såkaldte Hvad-gør-vi-nu-møde for de studerende, der for anden gang stod tilbage uden en praktikplads.

RUC gør det bedre end DMJX

Måske skulle DMJX starte med at afsætte ressourcer til en grundig vejledning af de studerende, der står tilbage uden et match, inden de begynder at undergrave praktiksystemet.

Til sammenligning tilbyder praktikantvejlederen på RUC en lyn-coaching på Store Match Dag til de studerende, der ikke i første omgang er blevet ringet op af et medie, og et efterfølgende intensivt rådgivningsforløb i ugerne efter Store Match Dag i form af telefonsamtaler og gennemlæsning af ansøgninger.

Det har sikret, at mange RUC’ere kan se frem til at starte i praktik den 1. februar, til trods for at de ikke blev ringet op, efter at hornet lød til Store Match Dag.

Men på DMJX har man i stedet valgt at ”hjælpe” sine studerende ved at forringe vilkårene for deres praktik. Det er tilmed foregået i al hemmelighed bag en lukket dør.

Imens kan SDU, RUC, Dansk Journalistforbund, vi studerende og andre, der overholder de indgåede aftaler, se måbende til, mens DMJX lægger an til en yderst farlig præcedens, der er en glidebane mod løntrykkeri i hele branchen.

Skær hellere i optaget

Det hører også med til historien, at Danmark er det land i verden, der uddanner flest journalister per indbygger.

Det kan man på demokratiets vegne godt være stolt af, men sandheden er, at det langtfra er alle færdiguddannede, der overhovedet kommer til at arbejde med journalistik. Set i det lys kunne man sagtens reducere antallet af journaliststuderende i Danmark, så man kan garantere en studierelevant praktikplads på ordentlige vilkår til sine studerende samt en realistisk mulighed for et efterfølgende job, der er relateret til ens uddannelse.

DMJX har i forvejen skåret seks måneder af praktiktiden uden at kompensere med anden undervisning, og de har dermed gjort den samlede uddannelse kortere. Det må alt andet lige betragtes som en forringelse af journalistuddannelsen på DMJX.

Hvis man ikke kan tilbyde ordentlige uddannelsesvilkår til alle de studerende, man har lukket ind på sin uddannelse, bør man i stedet skære i optaget frem for at forringe uddannelsen for alle. Men fremfor at sætte tæring efter næring holder DMJX i stedet fast i at lukke alt for mange studerende ind på en uddannelse, der gang på gang bliver forringet.

 
Svar fra rektor på DMJX, Jens Otto Kjær Hansen:

Thilde Høybye svinger sig så højt op i retorikken, at man ærligt talt kan være i tvivl, om det sagtmodige, faktuelle bidrag tjener noget formål. Men et forsøg værd er det vel trods alt.

1. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har – i modsætning til de øvrige udbudssteder – lovmæssig pligt til at skaffe alle studerende praktikplads. Hverken SDU, RUC eller praktikudvalget er underlagt en sådan pligt.

2. Denne pligt omfatter ikke nogen pligt til, at praktikpladsen skal anvises gennem det etablerede praktiksystem med et fælles praktikudvalg (hvad vi bestemt helst ser). Når det ikke lykkes gennem det fælles system, står vi – og kun vi – tilbage med et problem med en uopfyldt pligt.

3. Den omfatter heller ikke nogen pligt til, at det sker til en bestemt løn aftalt mellem områdets parter (hvad vi bestemt finder bedst). Vi kan ikke over for det ministerium, der på skrift har mindet os om pligten, undskylde med, at der ikke var flere pladser tilbage til normal aflønning.

4. Vi har en helt ekstraordinær situation, hvor max fem studerende er ved at komme i klemme, fordi de i to runder har stået over og allerede har brugt mulighed for på dispensation at tage 7. semester inden praktikken.

5. Flere af de fem har undladt at søge de resterende opslåede pladser. De har dermed selv truffet valget. En har taget en plads uden for praktiksystemet, og vi tror ikke, der bliver flere. At dette udfald skulle starte en tsunami og udløse det store sammenbrud, er lidt svært at tage alvorligt.

Det var fakta.

Bemærkningen om, at vi ikke håndterer de studerende ordentligt, ser jeg ærligt talt som en hån mod vores praktikvejleder, der i årevis efter hver eneste matchdag, gennem en meget stor indsats, har skaffet plads til mange, ofte de fleste, af de studerende, der var gået fra matchdagen uden praktikplads.

Holdningen til, at optaget af journaliststuderende er for stort, er hverken ny eller ukendt. Det er rigtigt, at udbuddet over de seneste 10-15 år er øget markant og i flere runder. Men det er så ikke på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor vi har reduceret optaget, og i dag optager betydeligt færre end for 10-15 år siden. 

Jens Otto Kjær Hansen

Rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole


 

Kommentar

20/01/2018 - 03:44

Jan Dyberg (underviser på DMJX)

Kære Thilde Høybye.
Er du ikke sød snart at stoppe den evindelige og enøjede kritik af DMJX. Som “min” rektor har gennemgået, overser du i dit indlæg en række omstændigheder.
Og så blander du principielle forhold sammen med det meget konkrete uden sammenhæng. Og nu har jeg flere steder - forgæves - efterspurgt dit og andre studenterrepræsentanters bud på, hvordan vi hjælper de studerende, der for anden gang ikke har fået praktikplads.
Men I kommer jo ikke med noget forslag - men kun ukonstruktiv kritik.
Én af de tre uddannelser - DMJX - GØR noget. Hvem ellers gør noget???
DMJX’ giver de meget få studerende lov til at søge praktikpladser, der ikke på forhånd er godkendt. Det er jo ikke en pligt, men en mulighed, og den enkelte studerende kan jo lade være, hvis vedkommende ikke finder der attraktivt.
Og hvad er så din respons over for den eneste aktør, der tager action i denne forbindelse: Jo, du beskylder DMJX for ar “skide på studerende”!!
Helt ærligt, Thilde, prøv nu lige at se tingene i perspektiv - og kom med konkrete forslag til den konkrete situation. Please.

21/01/2018 - 11:56

Sebastian Risbøl Jacobsen

Hej Jan

Jeg er åbenlyst ikke Thilde, men jeg vil gerne give dig et svar alligevel, selvom det fremgår ret klart af den tekst, du kommenterer.

Du efterlyser perspektiv, men det er efter min mening den her beslutning, der er perspektivløs. Det er himmelråbende naivt, når rektor påstår, at det ingen betydning vil have. Det er en glidebane, og jeg er ærlig talt ikke lige så optimistisk som han og du tilsyneladende er. Der er i forvejen mange, der ikke opretter en plads, fordi der er gratis alternativer - nu tilbyder dmjx så endnu et alternativ til de medier, der skal beslutte sig for at betale for en journalistpraktikant eller finde et gratis alternativ.

Du efterlyser konkrete løsningsforslag, men jeg synes faktisk, at det er lidt frækt af dig at påstå, at vi ikke kommer med konkrete løsningsforslag. Jeg har i hvert fald ved flere lejligheder givet dig et par bud på, hvad jeg mener.

Men for Prins Knuds skyld, får du dem lige endnu engang:

1. Skær optag (endnu mere)

2. Bedre rådgivning og vejledning til praktikanter uden plads. Som Kasper kunne berette er den åbenbart ikke tilfredsstillende: (http://journalisten.dk/kasper-mangler-et-praktiksted-savner-raadgivning-fra-dmjx)

Rektorens kommentar om, at det skulle være en hån mod vejlederne, er i bedste fald polemisk. Jeg er sikker på, at vejlederne gør, hvad de kan og i bedste mening. Det er systemet, der bliver rettet en kritik imod her - ikke personerne. Også det fremgår ret tydeligt.

3. Vent. Vent på et resultat af OK-forhandlinger. Vent på, at puklen bliver taget, fordi praktikken er fremrykket et semester på dmjx. Og som minimum vent på, at bestyrelsens egen forsøgsordning med 12 måneder praktik sætter sig igennem.

Til sidst en personlig bekymring:

Du skriver, at det ikke er en pligt, men et tilbud de studerende kan lade være med at tage. Men hvad forhindrer i fremtiden de studerende i at tilbyde sig selv gratis til det medie, de foretrækker selvom der fortsat er ledige praktikpladser?

Vh
Sebastian Risbøl
Journalistpraktikant

22/01/2018 - 02:06

Jan Dyberg

Kære Sebastian.
Min efterlysning efter konkrete løsningsforslag handler om, hvad vi gør nu og her for de pågældende studerende. Altså nu og her.
Dvs IKKE den mere principielle debat om praktiksystemet/praktiklængden/optag. Dén debat er også vigtig, men argumenterne for og imod hjælper jo ikke de studerende, der lige nu står uden praktikplads for anden gang.

Og ja, det KAN være en glidebane at give los for ikke-godkendte praktikpladser og ikke-aftalt løn.
Men det er jo ret få studerende, det drejer sig om - og vi må jo så alle gøre vores til, at det IKKE bliver en glidebane.
Så altså: Beslutningen taget af et flertal i DMJX-bestyrelsen er jo ikke en 100 pct optimal løsning og en trylleformular. Jeg synes bare, at beslutningen giver de pågældende muligheder.
Hvis man så ikke er enig i det, kunne det være rart at høre andre forslag til akut hjælp.
Og som jeg læser det, foreslår du/I rådgivning tilbudt de studerende. Lyder som et godt tilbud. Men 1) kan de ikke bare bede om den rådgivning? Og 2) hvordan skulle det skaffe flere mulige praktikpladser?

22/01/2018 - 18:43

Sebastian Risbøl Jacobsen

Hej Jan

Som Jens Otto tidligere har skrevet, er det her et klassisk dilemma om hensynet til de enkelte og hensynet til det principielle. Men det er simpelthen et misforstået hensyn at åbne for den her mulighed. Det går ud over de konkrete, og det ender med at gå ud over alle sammen - alle taber. Jeg er med på, at I ved lov er forpligtet til at skaffe alle en praktikplads - men mig bekendt vælger i selv, hvordan I vil gribe det an. Min opfordring er at trække vejret ind og se på allerede søsatte initiativer, og se på om allerede eksisterende redskaber i værktøjskassen kunne bruges bedre. Her tænker jeg på vejledningen af de studerende.

Jeg kan tage fejl, men jeg læser mellem linjerne på det, du skriver, at alt er forsøgt med de omtalte studerende. At gratis praktik er sidste udvej. Det tror jeg simpelthen ikke på. Der findes altid et match derude, men vi studerende kan have brug for professionel vejledning, når vi er uheldige på Store Match Dag første eller anden gang. Det er vejlederens opgave at kende til medierne og kende den studerende og vejlede hen imod det match.

Jeg kan ikke udtale mig konkret om vejledningen og rådgivningen på dmjx. Men jeg kan konstatere, at flere - ud over Kasper i artiklen - kan berette om, at den er utilfredsstillende. Den kritik, synes jeg, man skal lytte til i stedet for at blive fornærmet på vejledernes vegne.

Hvad angår dine spørgsmål:

1) Jo, men det er jo ikke det samme, som at de kan eller vil få den rigtige rådgivning.

2) Det skaffer ikke flere praktikpladser. Den udfordring kan løses ved mindre optag og - ifølge arbejdsgivernes eget udsagn - en ny praktikantaftale. Derudover lægger Danske Mediestuderende også et stort arbejde i at sikre praktikløn for alle typer praktikanter. Det skal sende et signal om, at der ikke findes et gratis alternativ - den kamp er blevet stækket med dmjx beslutning, desværre.

Vh
Sebastian Risbøl

24/01/2018 - 09:32

Anna Gudmann

Det er uden tvivl ikke sjovt at stå uden praktikplads efter Store Matchdag. Jeg har selv prøvet det én gang, og det fik mig til at tvivle på mig selv og på mit valg af studie, og det åbnede samtidig mine øjne op for et system, der udnytter de studerende – ikke alle, men nogle.
Jeg kan kun forestille mig, hvor forfærdeligt det må være at stå uden plads to gange i træk. Jeg ved ikke, hvordan jeg havde håndteret det. Men jeg ved, hvordan jeg håndterede det første gang: jeg tog orlov. Selvom det ikke er optimalt at tage en ufrivillig pause midt i sin uddannelse, viste det sig at være det helt rigtige for mig. Det gjorde nemlig, at jeg fik tid til at tænke over min egen rolle i journalistikken, og det gav mig perspektiv på tingene. Ingen af de to ting havde jeg fået under praktiksøgningsforløbet på DMJX. Det er nemlig forjabbet, forvirrende og forskruet.
Det kan sagtens være, jeg skulle have været bedre til at række hånden ud og bede om vejledning og gode råd til, hvordan jeg skulle håndtere forløbet, men vi må se i øjnene, at det generelt er de studerendes oplevelse på DMJX, at god vejledning og rådgivning er der meget lidt af og er svært at få fat i.
Jeg hører, hvordan studerende på RUC og SDU føler sig hjulpet og taget i hånden, når de står midt i praktiksøgningen eller efterfølgende uden en plads, og hvordan rigtig mange på DMJX ikke har den samme opfattelse.

Jeg tror helt personligt (selvom jeg sidder i bestyrelsen i KaJ, skal det her ses som et udtryk for min egen holdning og ikke KaJ's) at løsningen for dem, der ikke har fået en plads, at tage en orlov, og så til gengæld få meget, meget, meget, meget mere rådgivning, end nogen studerende har fået på DMJX før. Fra studievejledere, fra Pia Færing og allerhelst fra en, der bliver ansat til at hjælpe i det her system. Pia F har håndteret praktiksøgningen i mange år, men ville det ikke være en god idé med en hjælpende hånd til det mere nære arbejde med de studerende?
Det kræver, at nogen sætter sig ned, kigger på de studerendes CV, ansøgninger, hjemmesider, snakker med de studerende om, hvad det er, de gerne vil prøve kræfter med i praktikken, finder alle de muligheder for at prøve det af, så de til næste praktiksøgning står med både tid til at søge et hav af praktiksteder og en hel anden opfattelse af, hvad der skal til for at få en plads.
Vejledning, vejledning, vejledning er de gyldne ord i denne her forbindelse. Ikke gratis arbejde, ikke at gå på kompromis med vores overenskomst, ikke at finde hurtige løsninger, der svarer til at tisse i bukserne.

VH Anna Gudmann.

Seneste jobopslag

Dokumentarkompagniet søger fotograf/klipper/visuel producer

dokumentarkompagniet
Ansøgningsfrist: 12.03

Chef for Koncernkommunikation og Presse i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 06.03

Chef kommunikationskonsulent

Danske Bank
Ansøgningsfrist: 05.03

Teamleder til Kunder & Kommunikation i Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet, NaturErhvervsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 04.03

Graduate - Video Journalist, Corporate Communication

H. Lundbeck A/S
Ansøgningsfrist: 08.04

Erfaren kommunikationskonsulent til Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 11.03

Ny kommunikationschef til Det Danske Hus I Palæstina

DHIP - The Danish House in Palestine
Ansøgningsfrist: 15.03

Digital redaktør - barselsvikar

Danmarks Nationalbank
Ansøgningsfrist: 28.02

Presseansvarlig søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 28.02

Kommunikationsmedarbejder

Aalborg Stift
Ansøgningsfrist: 05.03

Journalist

Dansk Socialrådgiverforening
Ansøgningsfrist: 28.02

Nyhedsjournalist til indlandsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 01.03

Digital medieredigerende til Fagbladet 3F

3F
Ansøgningsfrist: 12.03

REDAKTIONEL ONLINE MANAGER

NORDJYSKE Medier
Ansøgningsfrist: 25.02

DIGITAL SOUSCHEF TIL REDAKTIONEN

NORDJYSKE Medier
Ansøgningsfrist: 25.02

Sjællandske Medier søger redaktør til Vordingborg

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 05.03

Dansk Socialrådgiverforening (DS) søger journalist til nyhedsbrev og fagblad

Dansk Socialrådgiverforening
Ansøgningsfrist: 28.02