Mediestøtten, svineri eller demokrati-næring?

Forhandlingerne om mediestøtten er i gang, og resultatet kan betyde liv eller død for nogle sites. Et netmedie kalder mediestøtten »noget svineri«, et andet er nervøs for, at pengene tilfalder flere blendere og bryster på dagbladenes netsider

Forhandlingerne om mediestøtten er i gang, og resultatet kan betyde liv eller død for nogle sites. Et netmedie kalder mediestøtten »noget svineri«, et andet er nervøs for, at pengene tilfalder flere blendere og bryster på dagbladenes netsider
I eftermiddag bliver der forhandlet mediestøtte på Christiansborg, og en række netmedier afventer resultatet med ualmindelig stor spænding.
På fodboldsitet bold.dk så man helst, at mediestøtten slet ikke fandtes, siger den administrerende direktør for bold.dk, Denis Møberg Larsen:

»Grundlæggende mener jeg slet ikke, at mediestøtten burde eksistere. Jeg synes, det er noget svineri, fordi det ødelægger konkurrenceevnen og muligheden for lige vilkår for underskoven i mediebranchen. Man holder liv i nogle gamle dinosaurer, som ellers ville være uddøde. Det kan godt være, at politikerne åbner op for mediestøtte til netmedier, men jeg har ikke meget tiltro til, at der er tale om en særlig stor pengesum,« siger han.

Kriteriet skal være kvalificeret debat 

På netmediet Atlas med undertitlen "Et dansk samtidsmagasin, der tager nettet alvorligt" har redaktionen siden 2010 produceret journalistik og billeder ud af egen lomme. Alle bidragsydere arbejderb gratis og tjener penge til kost og logi ad andre veje. En af redaktørerne på Atlas er journalist Tobias Havmand, han arbejder til daglig som journalist på Information. Han håber på mediestøtte til Atlas, men siger: 

»Jeg synes ikke, der er nogen mening i, at netjournalistik i sig selv skal støttes,« siger han. »Kvaliteten af dagbladenes netudgaver er ofte dårligere end mediernes papirudgaver. Netudgaverne kommer nemt til at handle om anmeldelse af blendere og nye bryster. Kriteriet bør være, at man har et højt ambitionsniveau og fokus på egenproduceret redaktionelt indhold, hvis man skal have mediestøtte. Det skal forhåbentlig være en slags demokratistøtte.«

Redaktionen på Atlas har også undret sig over, at et vist antal fuldtidsansatte kunne være et kriterium for mediestøtte:

»Det har været diskuteret, om der skulle være et vist antal fuldtidsansatte, før et medie vil kunne opnå støtte. Som vi ser det, må kriteriet i stedet være, om man kvalificerer debatten, varierer udvalget og sætter en anden mediedagsorden.«

Vil tilbagebetale mediestøtte

På bold.dk er de endnu ikke afklaret om, hvorvidt de vil søge mediestøtte, hvis chancen byder sig.
»Lige nu ser det ud til, at vi vil søge mediestøtte, derefter deponere pengene og så betale dem tilbage af rent principielle årsager, fordi mediestøtten som udgangspunkt slet ikke burde eksistere,« siger Denis Møberg Larsen.

Og bold.dk er ikke lukningstruet, hvis der ikke falder mediestøtte af.
»Vi har en fin økonomi, som er sikret via annoncer, men vi har til gengæld heller ikke særlig mange udgifter. Vi sender jo ikke tre-fem mand til VM, det har vi ikke råd til, « siger han.

På Atlas får det større betydning, om staten smider penge i magasinets retning:

»Vi er afventende og gør status i forhold til det fremtidige projekt, når vi ser på resultatet af de her forhandlinger. Men det er klart, at man kun kan køre på gratis engagement en vis tid som medie. Jeg tror, at en del netmedier ender med at dreje nøglen om, hvis der ikke er udsigt til mediestøtte,« siger Tobias Havmand.

Og så håber han, at politikerne husker de små netmedier:
»De store medier har muskler, vi slet ikke har. Jeg tror derfor ikke, at det er nok at mærke en del af mediestøtten til netmedier generelt, en stor del af den sum bør sættes af til innovationsmedier, hvis det ikke kun skal være en symbolsk støtte.«