Uden mediestøtten ville mange danske dagblade synke til bunds, men det er usikkert, om nutidens niveau for støttekroner kan holde ind i fremtiden.Information kan præstere et regnskab med overskud på fem millioner kroner de seneste tre år, men uden mediestøtten havde der stået 70 millioner kroner med røde tal.
Ud over nicheaviserne Information og Kristeligt Dagblad ville giganten Berlingske Media og mange lokalaviser også køre med underskud uden støtte fra staten. Det skriver Børsen i dag.
Selvom ingen forventer, at støtten til de danske dagblade helt forsvinder, så kan der være udsigt til, at mediehusene må indstille sig på smalkost i fremtiden. Det vurderer Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved CBS:
»Dagspressen har mistet noget af sin særstatus i støttedebatten. Det er svært at argumentere for den privilegerede position i et mediebillede, der er stadig mere konvergerende og broget,« siger han til Børsen.
17 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Lasse
Næ nej, har ikke mistet gejsten. Det sker vist aldrig. Men har altid tvivlet. Faktisk siden jeg begyndte på DJH i 1991 ;-)
Hilsen
Henrik, som foretager frivilligt jobskifte snart.
Hej Henrik Lind
Tak for et fint og meget personligt indlæg i debatten. Jeg kan ikke helt finde ud af, om du er i fare for at miste gejsten helt - det ville være synd - men det er efter min mening de her virkelighedsbeskrivelserr og upolerede erfaring fra hverdagen, som skaber rum for en mere nuanceret og forhåbentlig konstruktiv debat. En journalist, der interviewer sig selv uden filter og tør vise sin tvivl.
Der florerer mange myter om, hvordan journalister tænker og er (hvis nogle er I tvivl, så besøg den nye midtersøgende netavis Pio…og bliv bekræftet i journalisternes politiske observans - vi er langt ude til højre), og jeg skal bestemt ikke kunne afvise, at der er forskel på sjællandske, fynske og jyske journalister i deres måde at arbejde og optræde på.
Men her fra Jylland - med de markedsvilkår, der gælder her – så sidder man altså som journalist og beskæftiger sig med historier, som til en vis grad ikke bliver taget op af mange andre medier.
Desværre – kan man så sige – viser de sivende læsertal, at historierne åbenbart ikke er ophidsende nok til at flere vælger at købe avisen. Det er jo surt. Indrømmet. Jeg påtager mig naturligvis en del af ansvaret. Men jeg vil hævde igen og igen, at det er historier, der er nødvendige, hvis vi skal have en forudsætning for at have samfundet til at hænge sammen. Spørgsmålet er naturligvis, om vi – eller skulle jeg spørge ”I” til nogle debattører herinde – ønsker det?
Jeg har fingeren nogetlunde på pulsen, og min påstand er, at folk i vid udstrækning ikke mener, det nytter noget at fortælle en historie i pressen. De gider ikke. De ved ikke, hvad det kan flytte. De interesserer sig ikke for debatten.
Jeg har et stort netværk, men må desværre konstatere, at jeg meget sjældent bliver kontaktet. Med mindre folk altså lige vil sælge noget. Penge er jo noget helt andet. Det er vigtigt. Så skal folk nok være der.
Måske viger folk fra at kontakte mig som journalist, fordi de ikke bryder sig om mig, fordi de tvivler på, at jeg kan løfte deres historie, eller fordi de tror, jeg skriver løgn. Min påstand er – heldigvis for mit eget væsen kan man sige - at folk ikke interesserer sig for, at en historie kommer ud. De tror jo, at de ved, hvordan tingene er skruet sammen, fordi de hører det ved pølsevognen. De tror, det er nok at stå og small-talke sammen med andre, der er enige med dem selv. Skidt være med, at de ikke aner, hvad der er op eller ned på en historie, for politikerne er alligevel dumme.
Det er ikke nok at small-talke, og det er ikke hensigtsmæssigt, at politikerne bare er dumme i folkets øjne, og at folket bare er uinteresseret stemmekvæg blandt politikerne. Men det er ikke avisernes problem. Det er samfundets problem, og derfor skal aviserne og journalisterne naturligvis acceptere, at mediestøtten skal væk. Intet ansvar - ingen penge.
Der vil fortsat være medier – det vil bare være medier for de velbjærgede. Dem, der vælger privatskoler og private hospitaler – og fred være med det. Engang var jeg også så naiv, at jeg troede på det store fællesskab, men efterhånden som Danmark brækker i mange mentale stykker, er det en illusion.
Derfor: Snup mediestøtten, men snup licensen samtidig. Hvorfor opretholde et sammenhold, som vi ikke ønsker? Hvorfor have noget at være fælles om, når vi søger nye fællesskaber? Når jeg skal til fællesspisning i borgerforeningen fredag aften, er det vel på en måde mere givende end at føle noget for Folketingets arbejde, ikke sandt?
Jeg og mine kolleger her på provins-pressen er helt almindelige, engagerede mennesker, der dybest set brænder for samfundet. Store ord, måske, men mange års erfaring har ikke givet mig grund til at tro andet. Sådan har jeg det selv. Jeg er måske ikke dygtig nok til at få mine historier ud over rampen, men bare rolig: Ring til mig, og jeg skal komme med ti gode ideer, som hvis de bliver formidlet rigtigt, kunne give debat, hvis folk ellers gad. Og havde tid til debatten. Og læste avisen. Fremtiden bliver naturligvis, at de ti debatskabende ideer bliver til ti informative artikler formidlet af diverse presseafdelinger.
Fair nok. Jeg skal nok klare mig. Jeg vil fortsat prøve at holde mig opdateret, og jeg ved, hvilke tråde, der skal trækkes i. Også selv om den lokale – eller landsdækkende – avis er gået neden om og hjem, og Danmarks Radio fylder fladen med livsstilsprogrammer.
Jeg er hamrende træt af, at journalister så ofte bliver gjort til virkelighedsfjerne monstre med skyhøje lønninger og et liv langt fra folket. Det passer ikke ind i min dagligdag. Er I sådan i København?
At jeg som journalist så ikke er i sync med befolkningen, accepterer jeg nødtvunget, men det er altså ikke viljen, der mangler. Det må være evnerne. Derfor ok – snup mediestøtten, men brug pengene fornuftigt, ikke?
PS: Jeg forlader dagbladsbranchen om få dage, men smutter over i en del af journalistikken, hvor der er portostøtte, så jeg skal nok fortsætte med at føle en vis skyld, indtil det politiske flertal - og det er jo et spørgsmål om befolkningen - fjerner både støtte og skyld.
Hej Thomas Nielsen, jeg sidder ikke bag et tastatur og himler op, jeg forholder mig derimod til en kendsgerning, som koster de danske skatteydere ca. 6.5 milliarder kroner om året.
Jeg synes også det kunne være interessant, hvis du havde forklaret os, hvorpå du bygger den konklusion, at jeg kun sidder og læser gratis nyheder på Internettet.
I dit indlæg opruller du også en masse ulykker, som du mener vil regne ned over det danske samfund, hvis vi ikke har nogle trykte dagblade. Jeg har på intet tidspunkt ytret ønsker om at lukke nogle dagblade, jeg har kun et fromt ønske om en afskaffelse af mediestøtten, momsfritagelsen, og portostøtten.
Jeg mener ikke, at du på nogen måde har belæg for at hæve, at det alene er på de trykte medier, at der skabes kvalitetsjournalistik, jeg har set masser af eksempler på god og dårlig journalistik i alle typer medier.
Nu om stunder handler meget nyhedsformidling om, at journalisterne på alle typer medier sidder og skriver hver deres version af de samme nyheder og historier, og her kan man altså ikke se nogen forskel på, om nyheden / historien er "født" i et trykt, elektronisk eller digitalt medie. Men det er stensikkert, at hvis en given nyhed / historie er interessant nok, så breder den sig som et steppebrand til alle medier. Og i skyndingen er det jo også flere gange sket, at en usand historie er blevet viderbragt af de fleste medier.
Og så kan det godt ske, at du ikke har en dårlig smag i munden over, at de danske skatteydere, år efter år skal være med til at finansiere din månedsløn. Men prøv lige at tænke på, at din månedsløn nok er sådan ca. det dobbelte af, hvad en kassedame i Netto får, og så tillader du dig, at være indigneret over, at hun ikke har råd til at abonnere på den avis, som du er med til at producere.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Undskyld mig, men er du sikker på, at du lever på den samme planet, som os andre? Skal vi vædde med, at det dagblad du arbejder for, mindst 5 gange om dagen citerer noget nogen har sagt på facebook eller Twitter? Og skal vi vædde med, at du selv sidder og nasser idéer til artikler ved at læse blogs dagligt?
Det er så komisk, at det næsten, NÆSTEN er synd for dagbladene at de ikke selv har fattet, hvor betydningsløse, de er.
Flere