Regeringen har fredag eftermiddag indgået aftale med Enhedslisten om at omlægge mediestøtten. Aftalen betyder, at internetmedier fremover vil kunne få mediestøtte. Den hidtidige støtte til trykte mediers distribution fjernes og erstattes i stedet af en produktionsstøtte, så både dagblade, dagbladslignende publikationer og nu også visse internetbaserede medier kan få støtte til deres journalistiske produktion.
Aftalen blev præsenteret ved et hasteindkaldt pressemøde fredag eftermiddag i Kulturministeriet.
Der er ingen vej uden om, at de trykte medier skal følge med tiden, mener Marianne Jelved:
»De trykte medier må finde en vej i den udvikling, som ikke kan skrues tilbage, og som ingen vil skrue tilbage.«
Aftalen betyder, at en del af støtten skal flyttes fra papir til indhold. Den politiske ambition med aftalen er at tilgodese medier, der fremmer demokratiet, lød det.
»Det er medier, der fremmer samfundsdebat, politiske diskussioner, og som stiller kritiske spørgsmål til magthaverne. Derfor vil vi gerne ramme alle platforme, der driver den type virksomhed,« sagde Marianne Jelved.
Ved pressemødet gav Enhedslistens Per Clausen sit bud på aftalens vindere og tabere:
»De, der vinder, er dem, der omstiller sig,« sagde Per Clausen.
Tidligere udsendte Kulturministeriet en pressemeddelelse om aftalen. Her siger kulturminister Marianne Jelved:
”Jeg er glad for, at vi nu har skabt rammerne for, at den danske medieverden, inklusive de nye internetbaserede medier, kan tilgodeses med mediestøtteordningen.
Kernen i aftalen med Enhedslisten er, at vi går fra distributionsstøtte til produktionsstøtte. Det betyder, at vi støtter journalister og redaktionelt indhold i stedet for papir og tryksværte. Dermed kommer støtten på omgangshøjde med nutidens mediebillede, hvor nyheder formidles gennem både papiravis, internet og mobile platforme.”
“Aftalen står på skuldrene af Mediestøtteudvalgets arbejde og lever op til regeringsgrundlagets målsætning om, at mediestøtten skal være med til at løfte den demokratiske debat og fremme mangfoldigheden i medierne,” skriver kulturminister Marianne Jelved i pressemeddelelsen.
“Aftalen betyder også, at internetmedier kommer med i ordningen på lige fod med de trykte medier. Endvidere etableres en risikovillig innovationspulje, der skal bakke op om den nødvendige udvikling i branchen.
Jeg synes, at det er ærgerligt, at det ikke er lykkedes at få en bred aftale om den nødvendige modernisering af mediestøtten.
Alt i alt har vi lavet en rigtig god mediestøtteordning, som jeg glæder mig til at gennemføre sammen med Enhedslisten.”
Vil koste arbejdspladser
Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, blev informeret om, at aftalen var på plads tidligere i dag.
»Det er en rigtig ærgerlig aftale, som regeringen har lavet smalt med Enhedslisten. Det her kommer til at presse hele vores dagbladsmarked og dermed også den demokratiske debat, men mest af alt kommer det til at gå hårdt ud over en række af vores lokale og regionale medier, som risikerer at skulle dreje nøglen om,« siger Ellen Trane Nørby.
»Aftalen er endnu værre end regeringens oprindelige bud på en aftale.«
»Først går man ind og laver en ekstra afgift på 40 millioner kroner i form af lønsumsafgiften, og så går man ind og tager 20 millioner fra dagbladene. Det svarer overhovedet ikke til det behov, der er for, at vi kan sikre et pluralistisk mediemarked, og at den seriøse og dybdeborende journalistik bliver styrket i medieverdenen, hvor hastighed spiller en meget stor rolle. Så det er en meget kortsigtet aftale.«
Ellen Trane Nørby er i tvivl om, hvorvidt tidsplanen i aftalen overhovedet kan holdes.
»Det skal jo godkendes af EU-kommissionen, og den har tidligere været meget kritisk over for sådanne ordninger, så det er jo spørgsmålet, om den overhovedet kan implementeres fra første januar 2014.«
Mogens Blicher Bjerregård har kun set hurtigt på indholdet af den nye mediestøtteaftale, da Journalisten fanger ham i toget:
”Overordnet er jeg rigtig glad for aftalen.”
Hvordan vurderer DJ, at mediestøtteaftalen er skruet sammen set i forhold til DJ’s ønsker?
»Det, jeg kan se umiddelbart, det er, at mediestøtteaftalen i stor udstrækning følger det arbejde, der er lavet i mediestøtteudvalget, hvor Dansk Journalistforbund sad med. En af de væsentligste punkter, måske det væsentligste, er, at mediestøtten flyttes fra distribution til indhold. Det er redaktionelt arbejde og indhold, der nu kan få støtte. Det er meget vigtigt. Det betyder på langt sigt, at mediestøtten ikke afhænger af, hvilken platform man er på. Det er Dansk Journalistforbund meget tilfredse med.«
»Det synes jeg er rigtigt, rigtigt vigtigt. Det er med til at sikre mange medier. Det handler nu om journalistikken og substansen.«
Hvor er DJ mere kritisk over for den nye aftale?
»En af de ting, hvor det halter, det er ejerskabsbegrænsningen. Det er ikke godt, at en organisation højst må eje 2/3 af et blad. Folkeskolen og Ingeniøren, som bidrager til mediebilledet med væsentlige historier, kan ikke få støtte. Det er en kunstigt skelnen. Jeg synes også, det er forkert, at medier i særlige situationer skal kunne medregne ulønnet arbejde. Det er forkert. Det skal slet ikke kunne komme på tale.«
»Og så er det især ærgerligt, at der ikke er tale om en bred politisk aftale. Det skaber usikkerhed. Hvad nu hvis der kommer en regering med et andet grundlag, og aftalen ikke holder længere?«
Endelig er den landet
»Langt om længe!,« siger redaktør på avisen.dk Rasmus Emborg til journalisten.dk.
»Det eneste jeg lige nu ved, det er det, Mediawatch og I har skrevet. Men jeg tænker, at lige så store frustrationerne har været, lige så stor er glæden over, at det endelig er landet.«
»Det vil give klarhed over rammerne for fremtiden. Som jeg hele tiden har sagt, så er mediestøtten en afgørende faktor. Det er godt, at vi langt om længe når til en situation, hvor konkurrencen på mediemarkedet er langt mere lige. Hvor vi sikrer, at god journalistik bliver produceret på de platforme, hvor danskerne er. Og, at nye spændende projekter – helt nye projekter og projekter, der sættes i gang af eksisterende medier, ser dagens lys.«
»«Men det er tilfredsstillende, at vi om ikke så længe kan se frem til en støtte, der er tidssvarende, og en konkurrencesituation, der er mere lige, end den er i dag,« siger Rasmus Emborg.
I den nye aftale er det besluttet, at også ulønnet arbejdskraft kan tælle med i særlige tilfælde. Det betyder, at mange små medier, der er drevet af en blanding af professionel arbejdskraft og ulønnede bidrag, vil kunne komme i betragtning.
”Ved opgørelsen af redaktionelle årsværk kan der – hvis særlige hensyn taler for det – gives dispensation til at medregne ulønnede medarbejdere, som jævnligt er i kontakt med redaktionen, og som jævnligt producerer indhold til mediet i årsværksopgørelsen,” lyder det i aftalen.
Blandt de medier, der via denne klausul ser ud til at kunne få mediestøtte med den nye aftale på plads, er Modkraft.
»Vi synes, det er aldeles positivt. Modkraft bliver drevet af en stor flok af gratis arbejdende bidragydere, og derfor regner vi også med, at vi nu kan få glæde af støtten,« siger Modkrafts redaktør, Ole Wugge Christiansen.
»Men vi er ikke kun glade på vores egne vegne, vi er glade for alle de demokratiskabende mediers udbytte af forliget. Nu er der åbnet op for, at mediestøtten også kan gå til nyudvikling af medierne. Det virker positivt, at man begynder at tænke i medier i stedet for i papir.«
Tror du på, at I nu kan få mediestøtte?
»Ja, det er jeg ret overbevist om, at vi vil kunne. Modkraft bliver drevet med gratis arbejdskraft, men der er et professionelt medieselskab bagved – Monsun. Vi tjener bare mere penge på at lave andre former for mediearbejde. Det er klart, at vi nu må se på teksten – og så vil vi kigge på, hvad det vil betyde for Modkraft og Monsun, også organisatorisk,« siger Modkrafts redaktør, Ole Wugge Christiansen.
Der er sat 363,6 millioner kroner af til denne form for støtte.
- Den nuværende distributionsstøtte til trykte medier erstattes af en produktionsstøtteordning til dagblade, dagbladslignende publikationer og internetbaserede medier.
- I sammenhæng med produktionsstøtteordningen oprettes en supplementsordning, hvorfra der kan ydes støtte til små, landsdækkende dagblade, der i særlig grad har indhold af betydning for samfundet og den demokratiske debat.
- Med henblik på at sikre et bedre grundlag for fritstående internetbaserede medier oprettes en supplementspulje til kommercielle internetmedier, der ikke ejes af virksomheder, der modtager direkte eller indirekte støtte til andre medier.
- Der oprettes en innovationspulje, hvorfra der tildeles projektstøtte til etablering af nye medier og udvikling af eksisterende medier samt saneringsstøtte i forbindelse med akutte økonomiske problemer.
- Den nuværende pulje til ideelle foreningsblade (Bladpuljen) videreføres, og der afsættes midler til at understøtte ideelle foreningsblades konvertering til digital distribution.
- Der indføres en revisionsbestemmelse i den nye mediestøttelovgivning, således at der senest efter tre år tages stilling til, om der er behov for at revidere ordningen.
13 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg har et par meget gode eksempler. der er nemlig ikke nogen aviser, som har skrevet noget kritisk om, at de danske medier hvert år suger 4,6 milliarder ud af statskassen. Der er heller ikke nogen som har skrevet noget om, at DR's medielicens er en skatteopkrævning på 4,3 milliarder, som er gennemført uretfærdig, da den rammer masser af danskere, som slet ikke ønsker, at købe DR's produkter.
Reglerne for medielicensen er faktisk så urimelige, at den lokale fiskehandler skal betale licens, for han har en internetforbindelse til hans dankortterminal, og hans kasseapparat er i princippet en windows computer. Og denne regel ramme alle de butikker, som har en dankortterminal og et moderne kasseapparat.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Kunne man få bare tre eksempler på "rigtig tunge historier - der hvor det gør virkelig ondt", der ikke bliver bragt, Tanja Jensen?
Ja Tanja, derfor kaldes det også "den frie og mediestøtte afhængige presse"...!
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Den samlede danske presse er købt og betalt af staten. Det er nok derfor, der aldrig skrives et eneste rigtig kritisk ord om noget der gør ondt. Det bliver maximalt til lidt fnidder fnadder, personlige små-sager og mere eller mindre aftalte 'skandaler'. Men de rigtig tunge historier - der hvor det gør virkelig ondt, de bliver ikke bragt. Det sørger statsstøtten for. Danske medier er på niveau med kinesiske, nordkoreanske og mellemøstige.
@Peter A. Knudsen
det dokumenterer stadig ikke din påstand: "Waterfront har i flere år været ledet af den socialdemokratiske bestyrelsesformand Dan Jørgensen"
Dan Jørgensens dokumenterede forbindelser til Waterfront er ikke stærkere end mange andre politikeres. Det Advisory Board DJ var formand for havde udover ham selv 3 medlemmer fra S, 1 fra R, 2 fra V og 4 fra K.
Flere