search

Mediestøtten for enden af regnbuen

For enden af regnbuen står en krukke med guld. Men hvordan skal guldet fordeles?

For enden af regnbuen står en krukke med guld. Men hvordan skal guldet fordeles?

Krukken for enden af regnbuen er mere end fuld.

Ifølge medieforsker Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School fik danske dagblade næsten 1,55 milliarder kroner i direkte eller indirekte støtte i 2007.

1,55 milliarder kroner er et astronomisk beløb, som ingen af os forstår. Men beløbet svarer til omkring 2.500 journalister ansat på fuldtid. En sjettedel af medlemmerne i Dansk Journalistforbund.

Lige nu – og året ud – vil fordelingen af guldet være til debat, da et udvalg med tidligere finansminister Henning Dyremose i spidsen undersøger, hvordan staten i fremtiden skal støtte medier og dermed journalistik.

Inden jeg præsenterer min drøm for fremtiden, vil jeg understrege, at jeg helst så støtten til de danske medier helt afskaffet. Jeg tror ikke, at det er godt for hverken medierne eller samfundet, at medierne bliver støttet med mere end en milliard. Jeg tror, at det er usundt for kommercielle medier at være afhængige af staten.

Eller som Gregers Wedell-Wedellsborg fra TV2 Net udtalte til Journalisten: 'Og så vil det være godt for branchens DNA, hvis medierne begyndte at drømme om at stå på egne ben, i stedet for bare at drømme om at kunne få støtte.'

Men hvis en ting er sikkert, så er det, at mediestøtten ikke bliver afskaffet. Det vil både Dansk Journalistforbund og Danske Mediers Arbejdsgiverforening med garanti bekæmpe så voldsomt, at Dyremose og politikerne ikke tør andet end at lytte.

Derfor tilbage til krukken med guld.

Jeg mener, at guldet i fremtiden skal gives til de små og store medier, der producerer indhold, der har en væsentlig værdi for danskerne og den demokratiske debat i Danmark. Et medie kan være et traditionelt medie som Berlingske eller Ekstra Bladet, men det kan også være nye medier etableret af foreninger, virksomheder eller enkeltpersoner.

Det er selvfølgelig svært at vurdere, hvilke medier der skal støttes, for udvælgelsen af medierne kan let udvikle sig til en usmagelig debat om kvalitet og ikke mindst holdninger. Senest har Socialdemokraterne forsøgt at afspore debatten om mediestøtten med en lidt for kæk kommentar fra Henrik Sass-Larsen, da han i Information lancerede ideen om at stoppe støtten til Berlingske.

Derfor skal der udarbejdes en række objektive kriterier for, hvilken slags journalistik der har værdi for danskerne og den demokratiske debat. Det bliver ikke let at udarbejde kriterierne, og derfor vil jeg ikke gøre forsøget her. Men selve fundamentet skal være nyhedsjournalistikken, mener jeg.

I dag dækker medierne talrige stofområder. For eksempel har jp.dk en sektion med sladder og andet nyt fra den glamourøse verden. Det skal jp.dk have lov til, men jp.dk skal ikke have støtte til produktionen. Se & Hør får heller ikke offentlig tilskud til produktionen af sladder på papir og net, selvom Se & Hør bruger væsentlig flere ressourcer på produktionen end jp.dk gør.

Derfor skal støtten beregnes med udgangspunkt i det antal journalister, der arbejder med indhold, der opfylder kriterierne. Støtten skal ikke beregnes ud fra antallet af abonnenter, brugere eller sidevisninger.

Støtten skal ikke være bundet til en særlig platform, men medier på støtten skal være delvist bæredygtige uden mediestøtten. Guldet skal altså ikke gå til en blogger i pyjamas, hvis eneste indtægt er støtten fra staten.

Ligesom støtten ikke skal være bundet til en platform, skal støtten heller ikke være bundet til sprog og geografi, mener jeg. Støtten skal altså kunne gå til nyheder om Folketinget på kroatisk og afslørende historier i Kolding.

Krukken skal ikke være uudtømmelig. Og hvis mange medier kæmper om guldet, må guldet fordeles efter en vurdering af det indhold, som medierne udgiver. Støtten til det enkelte medie er altså ikke nødvendigvis permanent, hvis andre kan gøre det bedre. På den måde motiveres medierne også til at arbejde seriøst med den kommercielle værdi af produktet.

Jeg tror, at min drøm vil være til gavn for både nye og gamle medier. For hastigt svinder den støtte, som dagbladene får i dag, da værdien af nul-momsen forringes kraftigt på grund af det faldende oplæg.

Derfor er det også i dagbladenes interesses at få ændret mediestøtten, så støtten i fremtiden vil fokusere på den journalistik, som vi ikke kan leve uden. Og den journalistik er dagbladene fortsat den vigtigste leverandør af.

Spørgsmålet er, om dagbladene fortsat er det, hvis monopolet på mediestøtten bliver brudt.

Indlægget er et forsøg på at samle mine tanker om mediestøtten. Indlægget er ikke mit definitive bud på, hvordan mediestøtten skal organiseres. Så kom gerne med dit indspark.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen