Mediernes mørke hjerte

Den konstruktive journalistik får tit kritik for at ende som pr for alt det, der lykkes. Men kritiske historier kan også være pr, og for nogle er det den letteste vej i medierne at angribe andre, skriver Cathrine Gyldensted og peger på den amerikanske spindoktor Roger Stone
08.08.2018 · 09:45
Cathrine Gyldensteds billede
Cathrine Gyldensted
Medstifter af journalist-akademiet Open Eyes Institute og forsker i konstruktiv journalistik på Windesheim Universitet

Ved et af langbordene på Nordbornholms Røgeri ved dette års Folkemøde opsnappede jeg følgende ordveksling mellem, hvad jeg kunne forstå var fire unge politiske rådgivere med deres gang på Christiansborg:

“Ringer du til ham, du kender på XX (TV station) og XX (større dagblad)?

Vi skal altså på banen nu med XX's (minister) kritik af XX' udspil (oppositionsparti) om Danmark som grøn stormagt. De lover jo guld og grønne skove. Det skal vi lige have overtaget.”

Svar:

“Ja. Jeg ringer, lige så snart vi er færdige her. Den ryger helt i toppen. Det kommer ikke til at være noget problem. Så længe vi er skarpe og skyder ned, så tænker jeg, at det er på plads.”

Ordvekslingen fik mig til at tænke på en uerkendt åben flanke, vi har i journalistikken: Nemlig hvor meget vi er spændt for den negative pr-vogn, og hvor lidt vi tænker over, at det netop er det, vi er. Samt hvilke konsekvenser det har.

Kritiske historier kan også være pr

Kritikken mod konstruktive elementer i journalistik går ofte på, at vi risikerer at blive spændt for en pr-vogn med jubeljournalistik om alt det, der lykkes.

Det er naturligvis en fare, men er man en opvakt journalist med styr på sin metode og motivanalyse, er man godt rustet til at sortere alt good-news-pr fra. Det, vi dækker, skal komme fra vores uafhængige og selvstændige valg. Det må aldrig være noget, vi er fodret med.

Denne rettidige kritik spiller en vigtig rolle i udviklingen af kvaliteten af konstruktive elementer i journalistikken. Kritikken betyder, at vi er på vagt, er klar over risikoen og derfor langt bedre rustet til at undgå, at manipulation sker.

Men netop denne kritik mod den konstruktive journalistik får mig til at stille det modsatte spørgsmål til mine kolleger: Hvor sikre er I på, at I ikke allerede er spændt for en pr-vogn, nemlig den negative?

Enhver politiker ved, at de kommer på forsiden eller i toppen af en nyhedsudsendelse, hvis de skyder noget ned, som modparten har fremført. Hvor mange historier fremstiller vi ikke, som netop kører på den metodik? Nogen fremfører et forslag, modstanderne skyder det ned. Vi er hjertens glade for nedskydningen, vi kommer ilende med vores kameraer og mikrofoner. Det er jo en kritik, vi er ude efter. Altså det vil sige noget, som er “skarpt”, “relevant og “gyldigt”. Disse værdier mener vi ofte, at negativ kritik har, fordi vi tænker for dovent over, hvad negativ kritik også ofte rummer: En gennemført manipulation af os, i medierne.

Tro ikke, at effektiviteten via det negative budskab ikke ligger prominent i den politiske kommunikations og kommunikationsbureauernes værktøjskasse. Selvfølgelig gør den det. Men vi tænker for lidt over det i journalistikken.

Vrede som spinværktøj

I USA opererer lobbyisten, den politiske super-spindoktor Roger Stone i al synlighed, med stolthed og stor dygtighed med netop denne dynamik. Hvis du vil se hvordan, så sæt dig ned og se dokumentaren 'Get Me Roger Stone', hvor Stone uden omsvøb sætter os ind i, hvordan han spiller på pressens tangenter (i dette tilfælde til gavn for Donald Trump. Men det er egentlig sagen uvedkommende):

“I can get in the media, anytime I want,” siger Stone, hvilket virkelig er en sandhed.

Alle kanaler og medier fra højre til venstre interviewer regelmæssigt manden, ja, de elsker hans form, hans ublu meldinger og hans “snappy” måde at formulere sig på. Også selv om Roger Stone netop nu undersøges for sin rolle i russisk involvering i den amerikanske præsident-valgkamp i 2016. En journalist forklarer i dokumentaren:

“As a reporter you call him up (Stone), because you want the outrageous quote.“

En politisk kommentator siger:

“Roger Stone is very smart about anger …“

“He understands the dark heart of the media better than they understand it themselves sometimes. He throws the line out there and they always bite on it.”

Medierne er enten onde eller dovne“

Roger Stones egen analyse af os, medierne, er indgangen til at forstå hans taktik:

“The media is two things. They are either evil or they are lazy, or they are both. If you understand that, you can do whatever you want.”

Hvorefter Stone gennem tiderne er lykkedes med at hjælpe både højre og venstre side af det amerikanske politiske spektrum (hovedsagelig den konservative side, men senest har han været med til at opbygge den såkaldte anti-establishment-fløj). En vigtig brik i hans indflydelse er, at han spiller på vores sult efter negative historier og negative sensationer.

Her blot et par eksempler som kortlægges i dokumentaren 'Get Me Roger Stone' og stolt erkendes af hovedpersonen selv:

I 2000 hjalp han George W. Bush til magten efter en strategi, der gik ud på at punktere det opstillede tredje parti “The Reform Party” og deres kandidat, Pat Buchanan. Et parti, som ellers stod til at tage en afgørende del af republikanske vælgere, hvilket kunne betyde en sejr til Demokraterne. Stone indsatte Trump (ja!) som agent provocateur mod Buchanan. Trump havde held med at kalde Buchanan en Hitler-elsker. Udtalelser, som fik stor plads i medierne, hvilket svækkede Buchanan så meget, at The Reform Party faldt sammen.

I 2016-valgkampen plantede han en historie om, at Trumps udfordrer Ted Cruz var sin kone utro med en række kvinder. En sexskandale, som igen svækkede kandidaten. Dette støttede Trump i at sikre nomineringen som præsidentkandidat for det republikanske parti. Historien er aldrig blevet bekræftet af nogen af de nævnte kvinder - eller Cruz. Men den negative sensationelle ikke-historie røg alligevel øverst i nyhederne.

Både falske historier om Bill Clinton som voldtægtsmand og om, at Obama ikke er født i USA, er skabt i Roger Stones idéværksted. Igen en dygtig og effektiv udnyttelse af, hvad Stone kalder pressens ”mørke hjerte”.

Hvilken vogn er jeg spændt for?

Jeg er godt klar over, at vi heldigvis ikke har amerikanske tilstande i danske medier.

Ovenstående eksempler i en dansk kontekst ville forhåbentlig blive punkteret hurtigt og effektivt. Men tænk alligevel over det:

Kan vi manipuleres i politisk dækning gennem negative budskaber om mod-kandidater, deres privatliv og deres politik? I vores dækning af erhverv, penge, kultur, indland, udland, you name it.

Selvfølgelig skal vi dække relevante historier om misbrug af midler, hvis de finder sted.

Om systemer og institutioner, der ikke fungerer, som de skal. Vi skal afdække vennetjenester, og om de har indflydelse på, hvordan dette lands love skal skrives. Absolut skal vi det – også selv om tippet kommer fra en modstander med åbenlys interesse i at få historien frem.

Men vi bør altid stoppe op et øjeblik i de situationer og reflektere over, hvilken vogn vi kan være spændt for. Både når vi får positive og negative historier serveret. Hvem trækker i trådene? Bliver jeg manipuleret lige nu?

Cathrine Gyldensted

Cathrine Gyldensted er medstifter af journalist-akademiet Open Eyes Institute og forsker i journalistik på instituttet for konstruktiv journalistik ved hollandske Windesheim Universitet. Hun har arbejdet med konstruktiv journalistik som underviser, foredragsholder og journalist og har en master i positiv psykologi. Før det arbejdede hun 11 år i DR. Har forfattet bogen "From Mirrors to Movers. Five Elements of Constructive Journalism" (2015), medforfatter til "Håndbog i Konstruktiv Journalistik" (2014).
CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

Informationsmedarbejder til Kvalitet & Udvikling

Lolland Kommune
Ansøgningsfrist: 21.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Nyhedsjournalist

Politiken Skoleliv
Ansøgningsfrist: 19.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist der kan lidt mere end dit fadervor

Professionshøjskolen ABSALON
Ansøgningsfrist: 22.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Press & Communication Specialist

Søstrene Grene
Ansøgningsfrist: 19.10

SoMe- og webredaktør

DGI
Ansøgningsfrist: 21.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Kommunikationskonsulent til Videnskabernes Selskab

Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab
Ansøgningsfrist: 22.10

Kommunikationschef i Dansk Metal

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 19.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10

Ekstra Bladet søger reportere til Jylland

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 21.10

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør for journalistiske satsninger

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 19.10