Medierne svigter EU-stoffet

Mediecheferne lever fint med en uvidenhed om EU hos deres journalister, som de aldrig ville acceptere om dansk politisk stof, skriver Uffe Gardel. Han fremhæver en aktuel Politiken-artikel som eksempel. Læs også avisens svar
15.05.2018 · 10:37
Uffe Gardels billede
Uffe Gardel
Journalist og kommunikationsrådgiver

Nytårsdag i år var det 45 år siden, at Danmark trådte ind i det, som i dag hedder EU. Det gør os til et af unionens ældste medlemmer. Det skulle man bare ikke tro, når man ser de danske medier.

Halvanden menneskealder er gået, og EU har forvandlet Danmark dybt og gennemgribende. Det er fire år siden, at Altinget talte op, at EU påvirkede hver tredje danske lov.

Men for danske medier er Bruxelles stadig en by i udlandet. EU-stoffet varetages af udlandskorrespondenter. De hører under udlandsredaktionerne, ligesom deres kolleger i Beijing og Jerusalem. Og der er ikke ret mange af dem – pt. 13 i alt. Det svarer i øvrigt omtrent til antallet af USA-korrespondenter.

Danske medier sætter altså 13 mand til at følge en tredjedel af landets lovgivning – plus alt det andet, der sker i EU. Det er ikke holdbart.

Jeg kender mediechefernes svar: Alle vores journalister skal beskæftige sig med EU, vil de sige. Vi tager EU-stoffet så alvorligt, at det er integreret i vores fagredaktioners arbejde.

Jamen godt, så lad os se, hvordan det går med det. Jeg har ikke en forskningsbevilling i ryggen til et helt års kulegravning af dansk EU-journalistik, så jeg nøjes med et enkelt eksempel. Man kan ikke bedømme dansk EU-journalistik ud fra en enkelt artikel. Men man kan se, hvad der faktisk slipper igennem redigeringsprocessen på et stort dansk dagblad.

Nogle vil finde det grimt af mig at hænge en enkelt kollega ud. Til dem vil jeg sige, at man står til ansvar for, hvad man offentliggør i et massemedie, og det er såmænd hele avisen, jeg hænger ud. For den sags skyld er det hele pressen, for ledte jeg længe nok, er jeg sikker på at kunne finde tilsvarende eksempler fra andre medier som denne perle af en kulturartikel, dagbladet Politiken bragte forleden – og som har været delt på sociale medier netop for sin hjælpeløse omgang med EU: Artiklens mulige skadevirkninger rækker ud over Politikens læserkreds, for den er blevet fulgt op af andre medier, se fx TV Midt-Vest.

Artiklen fortæller os om et nyt ”EU-regulativ”, som angiveligt vil tvinge danske teatre til at slukke for scenebelysningen:

”Skuespillere kan komme til at optræde i mørke, hvis et nyt EU-regulativ vedtages 7. maj,” indledes artiklen.

Se, nu er der ikke noget, som hedder ”EU-regulativer”. EU-lovgivning består af direktiver og forordninger – det er, hvad det hedder på dansk, og dertil kommer særlige ”gennemførelsesretsakter”, som Europa-Kommissionen kan beslutte på egen hånd, og som nærmest svarer til de cirkulærer, danske myndigheder udsender. Og nej, det er ikke småligt at hænge sig i en forkert betegnelse. Ingen dansk chefredaktør ville acceptere, at en af hans journalister skrev, at Folketinget havde vedtaget et ”regulativ”.

Men okay, tænker man som læser. Det er jo nok en forordning, der menes – det hedder nemlig ”regulation” på engelsk. Der skal vel vedtages en forordning 7. maj.

Men nej. Artiklen fortsætter:

”EU har længe udvidet deres ecodesign-regulationer, der skal tvinge producenter til at lave mere energieffektive produkter.”

Aha, ”ecodesign-regulationer”. Det skulle vel ikke være Ecodesign-direktivet, journalisten mener? Et direktiv, der handler om elapparaters energiforbrug. Det er takket være Ecodesign, at vi ikke længere kan købe glødepærer. Måske skal der vedtages en ny version af direktivet?

Læg i øvrigt mærke til, at disse ”ecodesign-regulationer” er ”deres”. Det er altså noget, som nogen sidder og roder med nede i EU.

Men det er jo en horribel fejloplysning af læserne. For EU er os. Så direktivet er ”vores”, ikke ”deres”. Al EU-lovgivning er blevet til et sted, hvor den danske regering har haft mulighed for at blande sig. Og der har været god tid til at blande sig, for lovmøllen i Bruxelles maler meget langsomt.

Så hvis man står med et stykke EU-lovgivning, nogen er kritisk over for, er det første, man bør gøre, at spørge den danske regering: ”Hvad siger I til dette her?”

Nå, tilbage til Politiken. Artiklen fortæller, at teatre hidtil har været undtaget fra reglerne, men den undtagelse skal nu falde bort: ”Fra september 2020 skal alle elpærer kunne levere en vis mængde lys per watt, den bruger,” hedder det. Journalisten har tydeligvis sin historie fra interesseorganisationen Danske Teatres Fællesorganisation; den bliver citeret for sin bekymring. Der henvises også til et debatindlæg i den britiske avis The Guardian, som er skrevet af formanden for en britisk organisation. Jeg fandt Guardian-indlægget.

Det fremgår, at 7. maj er knap så skarp en dato: Det er kun en høringsfrist, og den handler kun om en gennemførelsesretsakt. Den slags bliver behandlet i et af Kommissionens fagudvalg, hvor der også sidder embedsmænd fra medlemslandene. Udvalgene hedder komitéer, og dem er der næsten 300 af; man kan læse mere her.

 Der findes endda en søgemaskine til komitépapirer; den virkede dog ikke for mig. Hvilket kan være både min og Europa-Kommissionens skyld.

Komité-stof kan i øvrigt være spændende. Sidste år udspillede der sig et drama i tysk politik over en EU-komité, der skulle tage stilling til, om glyfosat – det aktive stof i Roundup – skulle have forlænget sin tilladelse i fem år.  Landbrugsministeren, som var CSU’er, ville have sin embedsmand til at stemme ja, mens miljøministeren, der var socialdemokrat, sagde nej. Det endte med, at landbrugsministeren satte sin vilje igennem – hvilket ikke mindst dansk landbrug var lettet over. Sagen blev løseligt omtalt i danske medier, men reelt kun dækket af specialmediet Landbrugsavisen og, i al beskedenhed, mit eget tysklandheute.dk.

Jeg kan godt forstå grunden. Nogle af EU’s beslutningsprocesser er fortvivlende indviklede, og EU’s hjemmesider fuldkommen byzantinske. Men man kan jo begynde med at hente den hjælp, der faktisk er at få – hos den danske EU-repræsentation, hos Europa-Kommissionens kontor i Danmark, eller hos Folketingets EU-oplysning. Man kan læse hjemmesiderne, og kan man ikke finde svar dér, så er der pressefolk alle steder, som gerne vil hjælpe.

Så jeg bad om hjælp – og det skulle Politiken nok også have gjort. Europa-Kommissionens pressechef i København forklarede mig nemlig følgende:

Der er tale om en skriftlig høringsproces, hvor de indsendte svar bliver offentliggjort efter den 7. maj: https://ec.europa.eu/info/consultations/public-consultation-ecodesign-and-energy-labelling-refrigerators-dishwashers-washing-machines-televisions-computers-and-lamps_da

Det handler om en opdatering af et eksisterende EU-direktiv om eco-design. Det er stadig meget tidligt i processen: Kommissionen er i gang med en høringsproces forud for præsentationen af selve lovforslaget – høringsprocessen pågår indtil den 7. maj, og der er endnu ikke truffet nogen beslutninger om, hvordan forslaget kommer til at se ud.

I det nuværende direktiv er tungsten-lamper i teatre undtaget for bestemmelserne. Jeg kan læse af artiklen i Politiken, at teatrenes fællesorganisation er bekymrede over eventuelle økonomiske omkostninger, og det er selvfølgelig helt fint, at de blander sig i debatten – der er jo netop tale om en høringsproces. Det er bare vigtigt at understrege, at det er meget, meget tidligt i processen, og at reglerne om eco-design indgår som led i bestræbelserne på at sikre lavere energiforbrug og dermed bidrage til kampen mod klimaforandringerne.

 Når forslaget til en opdatering af direktivet er blevet lagt frem efter den 7. maj, vil det skulle godkendes af EU's Ministerråd, det vil formentlig ske sidst på året.”

Det var altså ikke rigtigt, at den 7. maj var en afgørende dato, hvor ”EU” ville beslutte noget. Beslutningen ligger måneder ud i tiden, og der vil sidde en dansk minister med ved bordet, når den træffes.

Men nu vidste jeg tilstrækkeligt til at kunne foretage en målrettet googling; et lille stykke arbejde, Politiken selv kunne have gjort. Googlingen bragte for en dag, at nogen allerede i januar i Europa-Parlamentet har spurgt Europa-Kommisionen til sagen. Svaret kom i april – i EU går tingene sjældent stærkt – og svaret var, at:

  • Ja, Kommissionen undersøger, om man kan fjerne nogle af undtagelserne i direktivet.
  • I december 2017 diskuterede man Kommissionens ændringsforslag med medlemsstaterne, brancheorganisationer og andre.
  • Nu er der en offentlig høring med frist 7. maj.
  • Reguleringen gælder kun produkter, som sælges til grossister efter ikrafttrædelsesdagen. ”Derfor vil den mulige afskaffelse af undtagelser for teaterbelysning på det tidspunkt, der påtænkes i det aktuelle forslag (september 2020, som det ser ud nu) ikke betyde, at alle tungsten-lamper i brug skal erstattes. Lamper, som allerede er i brug eller findes i butikker og lagre før ikrafttrædelsesdatoen for den reviderede retsakt, kan anvendes og købes uden nogen tidsfrist.”

Teatrene kan altså have mange år til at udskifte deres belysning, og Politikens artikel består således af en kerne af sandhed pakket ind i en meget stor emballage af sludder og vrøvl.

Derfor kan det stadig være en dum lovændring, Europa-Kommissionen er i gang med; det vil jeg ikke tage stilling til. Men den første forudsætning for, at jeg som borger kan tage stilling, er, at medierne fortæller mig, hvad der foregår – sandfærdigt og fair.

Det gør medierne bare ikke. Mediecheferne lever fint med en uvidenhed om EU hos deres journalister, som de aldrig ville acceptere om dansk politisk stof. Det indebærer to demokratiske problemer:

For det første henligger forarbejderne til en tredjedel af den danske lovgivning i mørke; medierne gør simpelthen ikke deres arbejde. De fortæller ikke om de interesser, der er på spil; EU-lovgivning skyldes jo altid, at nogen har bedt om den – en medlemsstat eller en brancheorganisation. Historien om de krumme agurker er et godt eksempel, for det viste sig jo, at dette tilsyneladende udslag af vanvittig detailstyringstrang var noget, Danmark selv havde bedt om.

For det andet bidrager medierne til billedet af EU som et blindt bureaukrati, der diktatorisk kværner meningsløse regler ud i en lind strøm. Dermed fremmer man borgernes oplevelse af magtesløshed, og man hjælper populistiske brøleaber på begge fløje. Hvor den slags kan føre hen, fortæller Storbritanniens allernyeste historie os, og det er faktisk en skandale, at danske medier, 45 år efter at vi blev medlemmer af EU, stadig bidrager til den slags.

Til allersidst, som et PS: Der er som nævnt hjælp at få. Der er Folketingets EU-oplysning, Europa-Kommissionen i Danmark og den danske EU-repræsentation i Bruxelles. Læs deres sites. Skriv til deres pressefolk. Og download denne glimrende lille håndbog i EU for journalister, som i øvrigt er skrevet af fagbladet Journalistens digitale redaktør.

 

SVAR

Politiken er blevet forelagt kritikken. Kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen har sendt dette svar:

Uffe Gardel har ret i, at Politiken ikke benytter en korrekt betegnelse. Vi opfinder endda ordet  ”EU-regulativer” til lejligheden. Det er en ærgerlig fejl, vi burde have fanget. 7. maj var ganske rigtigt ikke dagen for en fjernelse af undtagelser i EU-direktivet om belysning. Det skriver vi heller ikke. Det var fristen for høringssvar, som den danske teaterbranche ikke var opmærksom på.

Researchen viste, at få danske teatre vidste besked om den igangværende undersøgelse af regelændringer i EU, der kan få store konsekvenser for deres økonomi.

Artiklens vinkel er, at teatrene betragter forslaget som et problem. Uffe Gardel mener, at Politiken 'tydeligvis' har historien fra Danske Teatres fællesorganisation. Det er ikke tilfældet. Vi kontaktede dem og bad om en kommentar. Inspirationen til historien kom fra en international underskriftsindsamling mod fjernelsen af undtagelserne i direktivet.

Kommentar

15/05/2018 - 11:24

Mathias Bay Lynggaard

Hej Uffe
Tak for et interessant indlæg.
Tillad mig høfligt at påpege, at både Information og min egen redaktion hos P1 Orientering også dækkede glyfosat-sagen mere end 'løseligt' i hhv. flere artikler og indslag over flere dage.
Venlig hilsen Mathias

15/05/2018 - 15:54

Jacob Langvad

Kære Uffe,
du sætter en præcis finger på et problem, der heldigvis ikke er uløseligt. Udover de udmærkede kilder til mere viden om EU, som du nævner, tilbyder Mediernes Efteruddannelse et fire dages EU-kursus i Bruxelles netop med det sigte, at højne forståelsen af EU i dansk presse. Jeg står i al beskedenhed selv for kurset og tør derfor godt anbefale det- samme gør mine tidligere kursister.
VH
Jacob Langvad

16/05/2018 - 08:23

Uffe Gardel

Mette Davidsen-Nielsen: Dit svar gør mig bekymret. I har fejlinformeret jeres læsere, og I har skrevet om EU-lovgivning uden at vide, hvad I skrev om. Det kommenterer du ikke. I stedet lader du, som om det hele handler om en ”ærgerlig” navnefejl. Du forsøger oven i købet at manipulere med min fremstilling.

Lad mig samle op: Det er forkert, at "EU" ville træffe en beslutning 7. maj; det sker først sent på året. Det er forkert, at beslutningen træffes af "EU", den træffes af alle EU's miljøministre, så Danmark er med. Og det er forkert, at beslutningen vil indebære, at teatrene her og nu skal udskifte al deres scenebelysníng; det skal de først begynde på i 2020, og kun efterhånden som lamperne alligevel skal udskiftes. Og ja, I har til overflod også kaldt et direktiv for et ”regulativ”.

Medierne skader deres anseelse i befolkningen, når de håndterer fejl på den måde, du gør her. Og de svigter deres demokratiske opgave, hvis ikke de informerer bedre om EU-lovgivning, end I har gjort i den konkrete sag. Det må du da være enig med mig i?

Mathias Bay Lynggaard: Du har ret, og jeg beklager. Og glæder mig over, at Information og P1 Orientering har haft bedre dækning af glyfosat-sagen, end jeg var klar over.

Jacob Langvad, tak, og ja: Efteruddannelse er absolut en god idé. Mindre kan dog gøre det, for eksempel simpel research. Men både efteruddannelse og research står og falder med, hvad medieledelserne giver deres journalister tid og lov til. Svaret fra Politiken giver mig ingen grund til optimisme.

16/05/2018 - 11:41

Kresten Dahlmand Andersen

Jeg synes det er en godt og relevant input, men egentlig også et rimeligt svar fra Politiken -som dog burde rette deres artikel, så den passer til fakta.
Jeg vil dog også - helt uden for nummer - tillade mig at opfordre Uffe Gardel til en rettelse i sin egen artikel.
Det er sådan at førstehåndsindtrykket sætter stemningen for hvordan man læser resten af en artikel. Derfor synes jeg ikke der bør stå at Danmark har været medlem af EF/EU i halvanden menneskealder det er nemlig sludder. Det forudsætter at en menneskealder er 30 år. Det korrekte vil være halvanden generation, eller over en halv menneskealder.
Jeg anerkender at det er en omgang flueknepperi, men det er trods alt journalisternes fagblad.

16/05/2018 - 12:49

Uffe Gardel

Kresten Dahlmand Andersen, jo, en "menneskealder" er faktisk et tidsrum på cirka 30 år; udtrykket dækker over afstanden mellem to generationer, se https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=menneskealder

Vh. Uffe Gardel

17/05/2018 - 10:52

Uffe Gardel

Et P.S. Jeg er andetsteds - på Facebook - blevet bebrejdet for "pedanteri", fordi jeg går op i, om man skriver "EU vil besluttte" eller "EU's miljøministre vil beslutte".

Det er ikke pedanteri. For sproget former vores tanker. Havde journalisten skrevet, at EU's miljøministre skulle træffe beslutningen, havde han nok af sig selv fundet på at spørge den danske miljøminister, hvad han siger til det. Eller også havde redaktionssekretæren bedt ham spørge. Det er helt fast praksis: Når man skriver, at regeringen er i færd med at gøre et eller andet dumt, så spørger man regeringen, hvad den har gang i.

Det sker ikke her. Og det gør det ikke , fordi man har valgt en sproglig konstruktion, der gør EU til en "black box", en kasse man ikke kan kigge ind i. Det bliver læserne ikke klogere af; de bliver faktisk det modsatte.

17/05/2018 - 11:19

Steen Ole Rasmussen

Det sidste led i beslutningsprocessen op til implementeringen af et overnationalt EU-direktiv er ikke definerende for hvilken institution der muliggør beslutningen.
EU er institutionen, strukturen, den gesellschaftsform, som er udslagsgivende for direktivet, den politiske beslutning, magtmanifestationen.

17/05/2018 - 12:33

Simon Holst

Kære Uffe,
Du har helt og aldeles ret. EU-dækningen, som der i øvrigt er alt for lidt af, er præget af sjusk og manglende præcision. Hvad mon det skyldes? Jeg medgiver, at det kan være svært, når man først stifter bekendtskab med EU-stof, fordi informationen er gemt godt væk. Men den findes, og når man har fundet den første gang, er det væsentligt lettere for eftertiden. Og så er der naturligvis også de veje, du selv nævner.

Det er også bekymrende, at der er dedikeret lige så mange til at dække USA, som der er til at dække vores eget kontinent. Det var jeg ikke klar over før nu, men det er en besynderlig fordeling.

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Prorektor for uddannelse og viden ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 07.12

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 26.11

Kommunikationsmedarbejder

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 19.11

Pressechef til Dansk Metal

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 22.11

Er du en rutineret webmaster? Og digital til fingerspidserne?

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 28.11

Idérig og ambitiøs SoMe-manager til Dansk Erhverv

Dansk Erhverv
Ansøgningsfrist: 15.11

Pressekonsulent

3F
Ansøgningsfrist: 22.11

Dygtig og effektiv økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationsrådgiver med presseerfaring til HK

HK Danmark
Ansøgningsfrist: 22.11

Journalist

Politiken
Ansøgningsfrist: 19.11

Presse- og videojournalist til ZBC

ZBC
Ansøgningsfrist: 21.11

Webkonsulent til Strategi og Kommunikation

Horsens Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Udviklingsproducer hos SAM Productions

SAM Productions
Ansøgningsfrist: 14.11

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 18.11

Senior Corporate Communication Manager

LEGO Koncernen
Ansøgningsfrist: 14.11

Erfaren kommunikationskonsulent til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 14.11

Pressechef til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 16.11

Kommunikationsmedarbejder til Dansk Sygeplejeråd

Dansk Sygeplejeråd
Ansøgningsfrist: 15.11

Barselsvikar til koordinerende markedsførings- og kommunikationsopgaver

EUC Nordvestsjælland
Ansøgningsfrist: 19.11

Historie-reporter søges

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 19.11

Er du vores nye forlagsredaktør?

Forlaget Columbus
Ansøgningsfrist: 01.12

Digital marketingspecialist

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 22.11

Journalist/bibliotekar/sekretær med flair for IT

Dansk Sprognævn
Ansøgningsfrist: 15.11