"Er hovedproblemet falske nyheder – eller blot nyheder …?" Det var spørgsmålet, da Aarhus Universitet kaldte til debat om medier på Folkemødet.

Det stod hurtigt klart, at problemet ikke bare er falske nyheder.

Med i panelet var bestyrelsesformand for Aarhus Universitet – og journalist – Connie Hedegaard, Politikens chefredaktør, Christian Jensen, områdechef for journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Henrik P. Berggreen og nyhedsdirektør i DR – og snart direktør i Constructive Institute – Ulrik Haagerup.

Skævt helhedsbillede

”Årets begreb er fake news. Men fake news er ikke hovedproblemet. Det er nyheder og den måde, vi filtrerer på. Vi kaster os fra den ene problemstilling til den anden,” sagde Ulrik Haagerup.

Henrik Berggreen udtrykte bekymring for, om konstruktiv journalistik blot bliver for eliten: "Vi skal diskutere, hvordan vi kan lave det, så det ikke kun er for de indviede få." Foto: Klaus Holsting

Han sammenlignede nyhedsdækningen med en konstant søgen efter at finde håret i suppen. Og det skævvrider helhedsbilledet.

”Så når vi ikke at dække, hvilken suppe det er. Hvis der er 94 % af 8. klasses-elever, der ikke drikker alkohol, så laver vi historien på de 6 %, der drikker. Det fokus gør, at folk får et indtryk af, at det går værre og værre,” sagde Ulrik Haagerup.

Politikerne indretter sig

Connie Hedegaard efterlyste fokus på proces.

Først tog hun os med tilbage til ”de gode gamle dage”. Dengang hvor der kun var én TV Avis og kun bogstaver på trykte flader. Dengang hvor det ikke kørte nonstop på internettet med breaking og målbare kliks. Inden hun flyttede fokus over på problemerne ved mediebilledet i dag, lod hun os forstå, at de nye dage ikke kun er dårlige.

”Udbuddet er godt for mangfoldighed og konkurrence,” sagde hun.

Derudover havde hun dog mest taget ris med til nyhedsmedierne.

”Som beslutningstager har man indtryk af, at fokus kun er på fejl, personsager og konflikt. Og man indretter sig efter det som politiker. Det, politikerne tør sige i det offentlige rum, bliver snævret ind. Det skaber en snæver debat og forsimpling af både problemer og løsninger,” sagde hun.

Et andet kritikpunkt var, at pressen kun venter med mikrofonerne, når beslutningen er truffet, og nærmest er fraværende ved de politiske processer. Hun efterlyste, at pressen også dækker, hvad der sker, op til aftalen indgås eller falder fra hinanden. Borgerne skal også indvies i trinene op til og for eksempel høre om interesseorganisationernes arbejde.

Skal ikke svinge hele vejen over

Et stort emne i debatten var mediernes problemer med at få fanget de unges opmærksomhed.

Christian Jensen skød gang i det med en anekdote.

Under hans tid som chefredaktør på Information udgav dagbladet en udgave af avisen, som fra ende til anden bestod af konstruktiv journalistik. Der måtte ikke være kritiske historier. Ikke forstået på den måde, at artiklerne ikke kunne påpege noget, der kunne være bedre – men forstået på den måde, at de så også skulle påpege, hvordan det kunne blive bedre.

Idéen opstod som en reaktion på en af journalisternes frustration over, at hans teenagedatter ikke var interesseret i avisernes nyheder.

”Hun oplevede en avis, der hele tiden påpegede noget dårligt. Den virkelighed, hun var i, og den, vi reflekterede, var fuldstændigt forskellige. Hvis der slet ikke er nogen træfpunkter, befinder vi os i parallelle universer,” sagde han.

Der var ingen ordstyrer, men publikum blev opfordret til at bryde ind undervejs. Foto: Klaus Holsting

Og det ramte plet hos læserne. Oplaget blev udsolgt, og Christian Jensen fortalte, at han aldrig havde oplevet så stor en interesse blandt læserne.

”Vi skal ikke svinge hele vejen over til kun at lave konstruktiv journalistik, men der er noget i balancepunktet, der er skævt. Vi skal finde et andet blandingsforhold mellem det konstruktive og det kritiske,” sagde han.

Ulrik Haagerup sluttede sig til både anekdotefortællinger og budskabet om mere balance på positiv/negativ-skalaen.

”På min første dag på journalisthøjskolen fik vi at vide, at en god historie er en dårlig historie. Og at det er reklame, hvis der ikke er nogen, der bliver sure,” fortalte han.

Konstruktiv journalistik kan havne i en bobble

Henrik P. Berggreen fortalte, at der på journalistuddannelsen på DMJX nok stadig siges, at en god historie er en dårlig historie, men at der er kommet fokus på at få det løsningsorienterede med. Han sluttede sig til ønsket om balance mellem kritisk og konstruktiv journalistik, men udtrykte bekymring for, om konstruktiv journalistik kan ramme bredt eller bliver ved elitesnak.

”Folk er mere og mere i bobler. Faktatjek har for eksempel ingen effekt, fordi det kun bliver læst af dem, der i forvejen læser seriøse medier,” sagde han.

Han frygter, at det også vil være tilfældet med konstruktiv journalistik.

”Når vi taler om konstruktiv journalistik, ender vi med at forestille det i medier som Politiken og Weekendavisen. Og så understøttes bobleeffekten med en masse, der bliver koblet af. Vi skal diskutere, hvordan vi kan lave det, så det ikke kun er for de indviede få,” sagde han til Journalisten efter debatten.

Det er især de unge, Henrik P. Berggreen frygter ikke kommer med. En mulig løsning, nævnte han, kunne måske være at brede det ud på nyere platforme som snapchat.

Han afsluttede debatten mere optimistisk og fortalte, at han i afslutningsopgaverne blandt den årgang, der netop er blevet færdiguddannet fra DMJX, så stor interesse for det grundige og konstruktive.

JOURNALISTEN ANMELDER FOLKEMØDET

Arrangement: Er hovedproblemet falske nyheder – eller blot nyheder …?

Arrangør: Aarhus Universitet

Deltagere: Connie Hedegaard, journalist og bestyrelsesformand for Aarhus Universitet, Christian Jensen, Politikens chefredaktør, Henrik P. Berggreen, områdechef for journalistik på DMJX, og Ulrik Haagerup, nyhedsdirektør i DR – snart direktør i Constructive Institute.

Journalistens dom: Det kunne nemt være blevet en rigtig pessimistisk sortseer-time på Aarhus Universitets båd, men man kunne mærke, at panelet – som både var skarpt og velforberedt – mener, at nyhedsjournalistikken også fremover er berettiget, og tror på, at skuden kan vendes. Som tilhører blev man dog aldrig helt klog på, hvordan skuden konkret kan vendes.

Som noget nyt anmelder Journalisten de arrangementer på Folkemødet, hvor vi er til stede. Vi giver 1 til 6 mikrofoner. Vores kriterier er: Brændte deltagerne igennem? Blev emnet tilført noget nyt? Blev publikum inddraget? Blev der svaret på de spørgsmål, som blev stillet? Og var der Folkemøde-stemning – humor, nærvær og uhøjtidelighed?

Efter Folkemødet samler vi alle vores anmeldelser her: journalisten.dk/vi-anmelder