search

Medierne skal hjælpe hinanden

Nyheden skal ud med det samme, det kan radioen. Tv kan vise billederne, avisen kan gå i dybden. Nettet er der, når folk har brug for det, og distriktsavisen kommer ud til alle. Mediernes forskellighed skal udnyttes i et nyt forsøg i Frederikshav

Bedre journalistik. Det er, hvad chefredaktør Flemming Hvidtfeldt håber at få ud af den medie-konvergens, Nordjyske Stiftstidende går ind i onsdag den 26. september.

Nordjyske Stiftstidende i Frederikshavn, lokalradioen i Frederikshavn (ANR), TV Danmark i Frederikshavn samt distriktsavisen har hidtil været konkurrenter. Nu skal medierne samarbejde i området omkring Frederikshavn.
"Der er ikke tale om en skjult rationalisering. Vi vil have synergi og udnytte mediernes forskellige styrker til aktiv journalistik," siger Flemming Hvidtfeldt.

Samarbejdet kan lade sig gøre, fordi fonden bag Nordjyske Stiftstidende – papirudgaven såvel som netversionen – også ejer distriktsavisen og størstedelen af ANR og tv-stationen.

Fremover vil man på daglige redaktionsmøder drøfte, om en historie er bedst egnet til radio, tv eller dagblad – eller om man med held kan begynde den det ene sted og fortsætte den et andet sted. I Frederikshavn taler de om, hvor en historie vil få det bedste spinoff.

"Tidligere sagde man, at hvis en nyhed var kendt af folk, så havde de læst den i Frederikshavn Avis. Det var i 70erne, nu har vi ikke længere monopol," siger Carl Christian Madsen, områdechefredaktør og til daglig kaldet Calle.
Grunden til, at det er i Frederikshavn, at avisens mediekonvergens-forsøg finder sted, er blandt andet, at det er et over-skueligt område, hvor avisen regner med at kunne måle effekten af forsøget. Næste sommer skal forsøget evalueres.

 

Frit valg
Alle medarbejdere bliver tilbudt kurser, men det er ikke et krav, at alle skal kunne arbejde på flere medier. Den enkelte medarbejder skal selv beslutte, om vedkommende har mod på at levere til flere medier eller vil fortsætte på sit vante medie.

"Vi mister fokus, hvis vi alle skal lave alt. Det er vigtigt at bevare fokus på de enkelte medier," siger Calle Madsen. På Nordjyske Stiftstidende definer man ikke mediekonvergens som, at alle skal lave alt, men som at medierne skal arbejde sammen. Det betyder, at nogle journalister godt kan levere til et medie, mens andre leverer til flere.

Lars Jespersen, der er redaktionschef for radio og tv, understreger, at nogen er bedst til at skrive, men måske kan lære at lave radio. Andre har talent for at snakke i en mikrofon, men kan ikke skrive et stort portræt. Han er bange for, at et krav om, at alle skulle kunne lave alt, ville ødelægge fordelene ved mediekonvergensen.

Calle Madsen mener, at flerfunktionaliteten reelt ikke er så fremmed for journalister. Nogle redigerer, andre skriver, og nogle gør begge dele. Nogle skriver kun om sport, andre om flere emner.

Den synlige forandring bliver, at nogle vægge og nogle afdelin-ger skal flyttes, så radio-, tv- og de skrivende journalister kan få et stort fælles redaktionslokale.

"Det er en forudsætning for mediekonvergensen, at vi har åbne døre," siger Flemming Hvidtfeldt.

Han regner også med, at konvergensen vil give den synergi-effekt, at radio-, tv- og de skrivende journalister ikke længere ringer til de samme kilder, men dels kan trække på hinandens research, dels sammen fremme nye ideer og kilder.

 

Flydende deadlines
Det kræver, at de nuværende traditionelle redaktionsmøder skal være anderledes fremover. Derfor har avisen hyret lærere fra CFJE som konsulenter i arbejdet med at integrere medierne og tilrettelægge arbejdet.

"Redaktionsmøderne skal ikke længere bare være en afrapporteringssag. De kræver mere planlægning og mere ideudvikling," siger Lars Jesperen og peger på de nye muligheder:

"Fremover vil vi ikke længere gemme en nyhed. Et bankrøveri skal være i radioen en time efter, at det er sket. Nettet er også med til, at deadline fremover vil blive flydende."

Bag mediekonvergensen står også et håb om at fange de unge.

"De 16-30 årige lytter til radioen, mens dem over 35 ikke synes, at musikken i ANR er verdens bedste," siger Flemming Hvidtfeldt. Han håber gennem radioen at kunne skabe en interesse for avisen hos de unge.

Mens radioen sender fra tidlig morgen til midnat, er ambitionsniveauet at sende to-tre minutters lokal tv hver dag klokken 17.30 med genudsendelse 22.30. Det svarer til et større indslag hver dag – fra Frederikshavn-Sæby området. Pressefotograferne skal på kurser, så de kan lære at arbejde med video også.

Mediekonvergensen koster ikke Nordjyske Stiftstidende dyrt, siger de. En ekstra tv-journalist-lønning samt penge til efteruddannelse, nyt software og en ekstra fotograf i indkøringsperioden.

"Har vi råd til at lade være?" lyder det retoriske spørgsmål fra Flemming Hvidtfeldt.

Tillidsmanden Torben Duch Holm er skeptisk, men går ind for forsøget. Han mener heller ikke, avisen har råd til at lade være.

"Havde du spurgt mig for et halvt år siden, havde jeg sagt nej. Nu må jeg sige, jeg tror, medie-konvergensen er kommet for at blive."

Medarbejdere og ledelse er enige om, at det skal være frivilligt, om de vil levere til flere medier.

 

PLUK FRA LOKALAFTALEN
– Deltagelse i forsøget er baseret på frivillighed. Forsøgsperioden varer til 1. juli 2002.

– Stof kan publiceres i de andre medier, før det udgives i det medie, som det oprindeligt er produceret til.

– Samarbejdet koordineres i det daglige af en forsøgsleder.

– Ophavsret respekteres under forsøgsperioden

– Samarbejdspartneren kan ikke redigere citater i teksten… en væsentlig redigering af teksten forudsætter en kontakt til ophavsmanden.

– En ophavsmand kan meddele forsøgslederen, at stoffet ikke må bruges i et andet medie.

– Journalister kan versionere deres egne historier til brug i alle medier. Journalister kan i den forbindelse også optage lyd og redigere deres indslag.

– Journalister kan ikke tage billeder/video.

Læs også: Krav om bimedialitet, Radio,tv, net og avis går sammen og Bimediale cases

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen