Færøernes public service radio- og tv-station, Kringvarp Føroya (KVF), står over for den anden millionbesparelse inden for tre år.

Det oplyser KVF i en pressemeddelelse.

Sidste gang, det største medie på Færøerne skulle spare, var i 2021. Dengang blev der skåret, hvad der svarer til syv årsværk.

Denne gang er det 11 fuldtidsstillinger ud af en samlet medarbejderstab på 80-85 fuldtidsstillinger, der ryger. Budgettet for 2024 melder nemlig om et underskud på 8 millioner kroner.

Formanden for Journalistforbundet på Færøerne, Jón Brian Hvidtfeldt, fortæller til Journalisten, at nedskæringerne er en generel tendens for medierne på Færøerne:

”Vi har efterhånden længe talt om, at medierne på Færøerne er i krise. Der bliver færre og færre journalistiske arbejdspladser på Færøerne. Det er et dystert billede, der tegner sig,” siger han.

Trist stemning

Årsagen til de store besparelser på Kringvarp skyldes blandt andet, at public service-mediet er finansieret gennem licens, som hverken er inflations- eller lønreguleret. Det betyder, at mediet har lidt et tab på 8 millioner kroner, som nu skal findes i nedskæringer i programfladen.

”Det siger sig selv, at vi ikke kan modstå stigende udgifter fra lønforhøjelser og prisstigninger i samfundet,” siger direktør for KVF Ivan Hentze Niclasen i en pressemeddelelse.

Jón Brian Hvidtfeldt er selv ansat som journalist og redaktør på Kringvarp og er derfor også personligt berørt af nedskæringerne.

”Det er en trist stemning. Vi er blevet spinklere og spinklere. Vi havde en sparerunde i 2021, og så har vi en igen nu. Man har en følelse af, at det bliver sværere at gøre de ting, som vi er sat i verden for at gøre,” siger Jón Brian Hvidtfeldt, som fortæller, at det aktualitetsprogram, han selv står for, også bliver skåret ned.

Det er en bekymrende udvikling, mener han. For der bliver færre og færre hænder til at løfte den public service-forpligtelse, som Kringvarp står med:

”Det er den største mediearbejdsplads. Det vil sige, at hvis du har en drøm om at være journalist eller arbejde inden for medier, så er det her stedet,” siger han og fortæller, at der somme tider er galgenhumor på Kringvarp.

”Som vi plejer at joke med her, hvis vi bliver uvenner med vores chef, hvor skal vi så tage hen? Der er ikke andre job ude i byen.”

Private mediemarked i knæ

Ifølge Jón Brian Hvidtfeldt er besparelserne på Kringvarp endnu mere bekymrende set i lyset af, at det private medielandskab er i knæ.

”Der er en afmagt. Det, som vi er i gang med nu, det har været i gang i de private medier i flere år,” siger han.

De private medier har længe været ramt af de samme problematikker, som vi ser i Danmark. Der er færre, der holder avis og køber abonnement, og annonceindtægterne bløder og flyder over til Google og Facebook.

På Færøerne er problematikken intensiveret, fordi medierne i forvejen er så små. Samtidig er den offentlige mediestøtte meget begrænset og ligger på 2 millioner kroner til samtlige medier inden for det private, fortæller Jón Brian Hvidtfeldt.

”Man kan let blive afhængig af særinteresser, når man er så lille. Branchen bløder, så der har man brug for noget langt mere grundlæggende, hvis man skal opbygge et stærkt privat medielandskab. Det er klart, man bliver nødt til at gøre et eller andet for de private medier, for det smuldrer simpelthen,” siger han.

Et af problemerne er ifølge ham, at det er svært at foretage andet end blot at referere fra begivenheder:

”Hvis du har nogle medier, der bare står og kigger på og knap nok kan referere det, der sker, og ikke får det behandlet kritisk, så har vi et virkelig stort demokratisk problem,” siger Jón Brian Hvidtfeldt.

Magtbalancen forvrider sig

”Det gør noget grundlæggende ved vores demokrati, hvis vi har en public service-station, der dækker mindre og mindre i et samfund, hvor vi samtidig har nogle store opgaver, vi skal løfte,” siger Jón Brian Hvidtfeldt.

Han refererer til nogle af de problematikker, som han mener er helt afgørende, at medierne på Færøerne formår at afdække, men som i stigende grad udfordres af et mediemarked i krise. Mange år med økonomisk vækst, befolkningstilvækst og virksomheder, der er vokset, samtidig med at den fjerde statsmagt er blevet svagere og svagere.

”Magtbalancen forvrider sig. Det gør det sværere at lave kritisk journalistik. Det er den helt grundlæggende ting med, at når man ikke har tid til at lave tingene ordenligt, så bliver det også sværere at stå på mål for det,” siger Jón Brian Hvidtfeldt, som fortæller, at det også er et problem for sammenhængskraften og den lokale nyhedsdækning.

”Alt det udenlandske er fint nok. Du ser, hvordan verden ser ud igennem BBC eller andre. Men der er ingen andre nyhedsmedier ude i verden, der laver nyheder om Færøerne og det færøske samfund. Hvis den ikke bliver lavet her af færøske nyhedsmedier, så bliver den overhovedet ikke lavet,” slutter han.

Direktøren på Kringvarp, Ivan Hentze Niclasen, har samme udlægning i pressemeddelelsen:

”Vi lever i brydningstider, og derfor er der et stort behov for stærke public service-stationer, som kan bringe pålidelige nyheder. Samtidig skal vi huske på, at på Færøerne er fundamentet under de private medier – på grund af eroderingen af annoncemarkedet – stort set væk,” lyder det, hvorefter han drager en parallel til Danmark:

”Situationen i den færøske medieverden nu kan sammenlignes med, at man i Danmark ikke havde TV 2, Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske, Weekendavisen, Information samt de fleste lokalaviser. Og samtidig pålagde DR at spare 10 procent af budgettet. Kunne man forestille sig sådan en nedsmeltning i medielandskabet?” spørger direktøren for Kringvarp retorisk i pressemeddelelsen.