Ulrik Kohl vil bryde med dentraditionelle presse. Han bliver skræmt, når han ser folk sidde som zombier og læse gratisaviser.

JOURNALISTEN lader en stafet gå rundt blandt DJ-medlemmer, der har et arbejde, der ikke ligner de flestes. I dette nummer er stafetten hos Ulrik Kohl. Han giver stafetten videre til Leif Larsen, der står bag Dokumentationscenteret mod Historieforfalskning og webstedet De Usynlige. Leif Larsen er desuden æresmedlem af Dansk Journalistforbund.

"Det bedste, der kunne ske for os danskere, ville være, hvis alle dagbladene og de store tv-stationer gik fuldstændig rabundus," fortæller Ulrik Kohl, 29 år og journalist på Medie-syndikatet Monsun i København.
"Dels ville folk få mere tid til at læse nogle gode bøger, se nogle gode film og få snakket med naboen, dels ville der være mere plads til alle de små medier, som ikke kommer med et eller andet monopol på sandheden. Aviserne og tv-medierne hævder jo at være stedet, hvor meninger brydes, og ytringsfriheden forsvares, men i virkeligheden er de totalt indsnævrede. Et af de øjeblikke på dagen, hvor jeg kan blive virkelig skræmt og bange – selv om jeg er en mand på en meter og halvfems – er, når jeg går ind i et S-tog og ser en hel kupé, hvor samtlige passagerer sidder som zombier og læser enten Urban eller metroXpress. To aviser, hvori der står nøjagtig det samme, ligesom der gør i Berlingske Tidende, Politiken, Ekstra Bladet, B.T. osv. osv.," siger Ulrik Kohl.

Han har aldrig drømt om at blive journalist, faktisk ville han helst være fri. Men krigen i det tidligere Jugoslavien gjorde et så stort indtryk på ham, at han følte, han måtte gøre et eller andet. Han tog kontakt til fagforenings-hjælpeorganisationen International Workers Aid, var med til at starte en dansk afdeling og kørte i konvoj til minearbejdernes fagforening i byen Tuzla i det nordøstlige Bosnien. Her skaffede han sammen med andre frivillige medicin, mad, tøj og undervisningsmateriale til områdets serbere, kroater, jøder, muslimer og ateister, der boede side om side.

"Vi støttede dem i deres kamp for et multietnisk samfund mod det nationalistiske vanvid og de militser, der havde omringet dem og lossede granater ind over byen," fortæller Ulrik Kohl.

Ud over nødhjælpsarbejdet var det også her, at Ulrik Kohl for alvor begyndte at skrive for diverse fagblade, og han blev senere fastansat ved ugebladet Socialisten. Han var en tur i Latinamerika, hvor han gav kurser til et netværk af græsrodsorganisationer, og arbejder nu for Mediesyndikatet Monsun, som blev oprettet i september 2000. Det er et arbejdsfællesskab af journalister, webdesignere, layoutere, fotografer og administrativt personale.
Det finanseres ved frivilligt arbejde og betalende kunder. Monsun driver også portalen modkraft.dk og udgiver webmagasinet Kontradoxa.

"Monsun er en blanding af medieprodukter, som vi bruger til at fortælle historier, som vi synes, ingen andre fortæller, og som vi gerne vil fortælle på den bedst mulige måde. I øjeblikket arbejder vi med kampagnen Under Mistanke, der har med regeringens ny terrorpakke at gøre. Den ny terrorpakke er jo en del af en udvikling, som går mod demokratiet, kreativiteten, friheden og solidariteten. Den sætter sunde demokratiske aktiviteter under mistanke og mistænkeliggør protest og retten til at være uenig. Vores koncept er at bryde med den traditionelle dagspresse, ud fra devisen om, at der ikke er noget, som virker så godt som at sætte sig ned og snakke med et andet menne-ske, når man skal modtage informationer og videregive informationer. Men det tager lang tid, så vi er nødt til at bruge nogle fif, for vi vil gerne snakke med mange," siger Ulrik Kohl og fortsætter:

"Med Under Mistanke arbejder vi derfor med alt lige fra e-mail, sms'er, web, artikler, foldere, læserbreve til plakater, møder, foredrag osv. Samtidig er vi i gang med at finpudse et multimedieshow, hvor der vil være dj's blandet med det talte ord, gæster og forskellige interview og klip, som projekteres op på et lærred. Vi journalister bilder os jo ind, at det er informationer, vi formidler, men i virkeligheden er det underholdning. Prolemet er bare, at det er lavkvalitets-underholdning. I første omgang er vores målgruppe de unge. For det værste, jeg kunne forestille mig, er, at de unge, som i deres natur er frihedssøgende og oprørske, som stiller spørgsmålstegn ved alting, og som har den sunde lyst til verden, bliver smittet af den reaktionære forstening, som terrorpakken er et led i. Men vi skal heller ikke være aldersfascister. Ungdom er ikke kun et spørgsmål om, hvor mange år man er, men også et spørgsmål om en indre værdi."