Erhvervsjournalisterne må påtage sig sin del af ansvaret for finanskrisen, mener lektor Roger Buch fra Journalisthøjskolen. Dækningen af finansstoffet har mindet for meget om sportsjournalistik.
Der er brug for selvransagelse i medieverdenen. Erhvervsjournalistikkens jublende og ukritiske dækning af aktiekurserne og boligprisernes optur har nemlig været med til at skabe finanskrisen.
Ifølge medierne er det nemlig positivt, når aktiekurserne og boligpriserne bevæger sig opad, og det har været med til at skabe krisen, skriver Roger Buch i kronikken i Berlingske Tidende i dag.
»En god dag i finansverdenen gøres konsekvent lig med en dag med stigende aktiekurser – se blot på de daglige finansindslag på TV2 og TV2 News,« skriver Roger Buch, der mener, at billedet er meget mere nuanceret.
»Stiger aktierne på grundlag af reelt positive udviklinger i virksomhederne, er det positivt, men hvis der intet reelt grundlag er, så kan stigende kurser i virkeligheden være en dårlig nyhed og et tegn på, at en aktieboble er under opbygning.«
Ifølge Roger Buch er det objektivt set positivt, når en virksomhed har stigende overskud. Hvorimod stigende aktie- eller boligpriser kan være problematiske eller negative tegn.
»Men sådan behandles de som regel ikke i mediernes dækning af aktie- og boligmarkederne.«
Han mener, at medierne var alt for dårlige til at stille de kritiske spørgsmål, da det 'gik godt'.
»Hvor var de kritiske spørgsmål til bankerne, politikerne og regeringerne?« spørger Roger Buch.
Han sammenligner dækningen af finansstoffet med sportsjournalistik.
»Medierne forstærker skabelsen af aktie- og boligbobler, fordi der bliver tale om en hype-journalistik, som minder om den ukritiske jublende sportsjournalistik før, under og især efter en god fodboldlandskamp. Der piskes en stemning op, hvor kritisk og selvkritisk sans kastes over bord både fra journalistens og måske også fra læserens, seerens og lytterens side. Hvor dette kan ses som uskyldigt og underholdende i sportsjournalistikken, er det langt mere alvorligt i erhvervs- og finansjournalistikken.«
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Problemet er at før at politikerne overhovedet har tænkt sig at løfte en finger, så skal der være en stemning for det. Den stemning skaber medierne - og her tænker jeg altså ikke på de skrevne medier, for hvem det hovedsageligt gælder at de har god seriøs erhvervsjournalistik. Her tænker jeg på de finansnyheder, der hovedsageligt bringes til slut af diverse nyhedsudsenelser.
Det er jo ingen hemmelighed at regeringen og folketinget er i løbet af de sidste år blevet tudet ørene fulde af advarsler fra økonomer og lignende, men pænt har ignoreret dem fordi man åbenbart har haft en naiv tro på at det kun kan gå op af. Problemet er at jeg, som en helt almindelig dansker, ikke på noget tidspunkt i en nyhedsudsendelse har oplevet, at en finansordfører eller -minister er blevet stillet til ansvar for den risiko, som vedkommenes politik medfører.
Og her er det mediernes dækning af aktier kommer ind. For når man ser tv2 nyheder eller lignende og i løbet af de sidste år bare har kunnet opleve at aktiermarkedet går godt, uden at man får den viden om der er tale om en nogenlunde reel positiv udvikling eller om der er tale om spekulation, så giver man bare bolden til uansvarlige politikere, der kan afværge økonomers og eksperters råd og advarsler med "det er tid til at skrive lærebøgerne om" (Citat Anders Fogh nytårstalen 2007).
Simpleste version fra før ordet 'kapitalisme' var blevet opfundet af Karl Marx:
http://danmark.wordpress.com/2006/06/25/kierkegaard-kedelig/
Niels
Roger Buch har en pointe!
Manglende historik i finansielle historier forhindrer læserne i at vurdere, om historierne er gode eller dårlige nyheder. I morgenens P1 nævner han to eksempler:
I historier om aktiemarkedet kommer det til at lyde overdrevet dramatisk, at markedet er faldet et helt procentpoint, når man ikke får med, at markedet har været voldsomt stigende de sidste par år. Det samme gælder historier om boligboblen.
Konsekvensen er ifølge Buch, at historierne alene kolporterer sælgernes budskaber, altså de stakkels hus- og aktieejere, som måske ikke kan tjene helt så meget på markedets stigning, som de havde regnet med, selv om de reelt ikke har sat noget til i forhold til deres investering.
Det må så ikke indbefatte de, der har købt bolig lige før boligpriserne begyndte at falde. Men det ændrer ikke ved, at historierne om netop finans- og boligmarkederne vil vinde ved at få et perspektiv med på tre-fem år. Det vil en aktieanalytiker under alle omstændigheder selv udbede sig før en vurdering af en aktie.
Og så ville det jo være et flot nybrud i finansdækningen, hvis Børsen og TV2 News førte an med femårigt perspektiv på finansstoffet i stedet for blot at kopiere CNN.
Roger efterlyser journalistik, der tager afsæt i noget reelt og ikke bobler. Men hvad er det reelle og hvad er en boble, for det er altså svært at vurdere - selv med en meget kritisk tilgang.
Roger Buch har helt klart en pointe, men jeg synes nu nok daglig læsning af Berlingske Business, Børsen og JP tegner et noget mere nuanceret billede.
Og faktisk er det ikke længere fair at kritisere sportsjournalistikken, som mange steder er længere fremme når vi taler kritisk journalistik.
En udvikling, der nok blev skudt i gang med DR's store arbejde med at dokumentere doping i cykelsporten i slutningen af 90'erne. En indsats, som havde udløst en Cavling-pris, hvis ikke det desværre var og er god tone på bjerget at se ned på sportsjournalistik.
F.eks. havde TV2's fremragende magasinprogram "Lige på og sport" i torsdags et fremragende indslag om OL's konsekvenser for den menige kineser - kritisk journalistik af en kaliber, som jeg ikke har set stationens nyheds-afdeling forsøge sig med.
Og med hensyn til TV2's dækning af den amerikanske valgkamp kunne man også ønske sig, at stationen skelede lidt til sin sportsredaktion. Her er tale om overfladisk klaphattejournalistk, dikteret af meningsmålinger, personhistorier - og et slet skjult ønske om at Barack Obama bliver præsident.
vh Christian Barfoed, B.T..
Flere