Medierne glemte fornuften i PET-sag

Slaget om ytringsfriheden ER altid værd at tage, hvis ellers den er udfordret – og hvem kan påvise at PET-bogen havde et problem, før blandingen af principrytteri og populisme blokerede for den kritiske journalistiks skarpe spørgsmål?
11.10.2016 · 14:04
Poul Smidts billede
Poul Smidt
Journalist

Selvfølgelig kan journalister forholde sig kritisk til domstolenes afgørelser. Lad mig blot minde om den gode Politiken-journalist, Anker Kirkeby, som for 98 år siden gav Højesteret en på sinkadusen, fordi den hæderværdige Højesteret havde idømt Ekstra Bladets chefredaktør Freilif Olsen fire måneder simpelt fængsel for at have fornærmet Sjællands biskop.

Olsen, der selv skrev det meste af de fire sider i Politikens frække aflægger, kunne ikke bevise, at Sjællands biskop løj, når det passede ham. Han afsonede i Vestre Fængsel og fordrev en del af tiden med dagbogsskriveri. Det var i forordet til fængselsdagbogen, at Anker Kirkeby så elegant lagde luft til rettens afgørelse:

”Højesteret har statueret, at Sjællands biskop ikke lyver. Vi andre ved, at Frejlif Olsen altid var sandhedens mest uforfærdede ridder.”

Således kan mediernes folk kritisere rettens afgørelser, men det er ikke helt det samme som at ignorere afgørelsen eller sætte sig ud over lovens bud til den enkelte.

Lad os bare sige, at det må dreje sig om indholdet. Der er sager, det er værd at rejse som principielle, der er sager, det kan være værd at bryde loven for, og sager, det er værd at gå i fængsel for. Men det gælder vel om at vælge våben i forhold til indholdet. Selvtægt kræver en begrundelse, og det er vel indholdet, der skal bære begrundelsen for selvtægt. Sådan tror jeg, at jeg har det, og sådan tror jeg, at de fleste journalister har det.

Hvis nogle vil undertrykke sandheden om store bestikkelser ved store indkøb af fly til forsvaret eller ambulancer til en region, så vil de fleste i journalistfaget nok være parat til at gå linen ud og få sandheden frem, koste hvad det koste vil.

Da sladderbladet slap i fogedretten

Jeg mindes en enkelt sag fra 1980’erne, hvor en enkelt stærkt krænket person en mandag aften forsøgte at få nedlagt fogedforbud mod Se og Hør, der havde lyttet til en forsmået ægtemands løgnagtige chikane mod den kendte kone.

Retten sagde nej. Da Se og Hør fortsat lever af at krænke folks privatliv, og ugebladets status er så lav som nogensinde, så kan man forestille sig, at Københavns Byret en dag følger kravet fra en af de kendte eller kongelige og forbyder et enkelt nummers udgivelse.

Skal vi springe op som løver og i ytringsfrihedens navn hjælpe sladderen til torvs? Eller vente? Njae.

Med andre ord, det er et spørgsmål om indhold.

Den gode Scharf og mørkets fyrste

Jeg husker Jakob Scharf som en dygtig embedsmand, der som justitsattache på EU-repræsentationen i Bruxelles var en god kilde, der på forståelig måde kunne informere os danske journalister om mange uforståelige sager, og gerne gjorde det. Han var en flink fyr og nem at samarbejde med. Hans indstilling til åbenhed var anerkendelsesværdig, så denne Scharf kunne man nok have brudt en lanse for, hvis han ellers var kommet i vanskeligheder.

Jeg ved, at der i hans tid som chef i PET er lavet rapporter, som påpeger, at han ikke i alle samarbejdsforhold var en flink fyr eller nem at samarbejde med. Tværtimod. Så da bogen om hans arbejde i PET dukkede op som natlig gæst i fogedretten, fremstod han med sikkerhed som mørkets fyrste, der bestemt ikke kunne gøres til sandhedens eller åbenhedens uforfærdede ridder, men som en mand med en bog, et ærinde og en begavet forlægger, der nok vidste, hvordan man sælger bøger.

Straffeloven og Jakob Scharf

Det er vist indlysende for alle i vores fag, at spørgsmålet om tavshedspligt er relevant, når en tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste udtaler sig så meget, at det kan blive til en bog. Men i de første hektiske døgn fremstod forlaget People’s Press, Jakob Scharf, forfatteren journalist Morten Skjoldager og ytringsfriheden som ofre. Der blev ikke hørligt spurgt til, om Jakob Scharf af den ene eller anden grund var ved at begå en straffelovsovertrædelse.

Under alle omstændigheder havde han ikke talt med sin tidligere arbejdsgiver om bogudgivelsen, selv om de havde bedt om bogen. Man havde lov at spørge om dramaet var tilsigtet, planlagt og derfor ganske unødvendigt, men ubehaget over natlige fogedforbud i forhold til bøger om samfundsanliggender vandt. Det var her, historien lå, og så kørte det ellers derudad. Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, var på Twitter ret alene om respekt for rettens afgørelser, de sædvanlige politiske markører i Folketinget havde svært ved at opfange vindretningen.

Var det en sag om ytringsfriheden, om begavet markedsføring, om manglende respekt for rettens afgørelse eller om overtrædelse af den tavshedspligt, der omtales i straffelovens paragraf 152?

”Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.”

Nøgleordet er "fortrolige". Modsætningen til fortrolige oplysninger er vel i denne sammmenhæng "almindeligheder". Det handler om indhold.

Politiken valgte side

Dagbladet Politiken valgte klart side, tilsidesættelse af fogedrettens afgørelse, fuldt tryk på trykpressen, så hele bogen kunne være helt ude en uges tid før den dato, som forlaget havde fremsat som udgivelsesdato, og vel også en slags skæringsdato for, hvornår PET, fogedretten og magthaverne kunne undertrykke ytringsfriheden. Lad det nu ligge: Det drejer sig om indhold.

Det var ikke den seneste udgave af Se og Hør, der midlertidigt var sat ud af spillet, men en bog om Jakob Scharfs ”Syv år for PET”. En bog om væsentlige samfundsanliggender, men ikke nødvendigvis en væsentlig bog, og spørgsmålet måtte naturligvis være, om statsmagten ville forholde borgerne væsentlige oplysninger og ville gøre det mere end få dage? Njae.

Jeg er ikke i tvivl, som den gamle redaktør sagde flere steder i byen: Når jeg hører ordet ytringsfrihed, slår jeg automatpiloten til og ræsonnementet fra. Og justitsminister Søren Pind (V) rykkede ud med det helt naturlige budskab om respekt for retten. Selv om gamle folk på egnen vil huske, at der engang var en Søren Pind, der opfordrede til at ignorere afgørelses fra EU-Domstolen og formulerede Danmarks femte EU-forbehold: Vi respekterer kun de afgørelser fra EU-Domstolen, som Dansk Folkeparti ikke har noget imod. Nu har vi en justitsminister tilbage på retssamfundets vilkår, og det er da sagens første gevinst.

Er der ellers noget vundet i den mediemæssige hurlumhej? Nej, runddansen om ytringsfriheden som den dragende fakkel, der skal sætte ild i selv den kedeligste bog, fik gode journalister til at glemme de gode spørgsmål, der kunne have ødelagt den gode historie. Ikke noget om tavshedspligt, orienteringspligt og den fhv. PET-chefs forhenværende kontrakt.

Og man ræsonnerede sig ikke frem til, at hvis man ville anfægte den konkrete tavshedspligt i den konkrete sag, så var man logisk set på vej til at afskaffe tavshedspligt som et acceptabelt fænomen. Her var tankens klarhed en hindring for den vilde histories vilde forløb, så borte tog tækningen, selv om tavshedspligt kan være en ret god ide og lejlighedsvis bør respekteres. Tre alen under jorden ude på Assistens Kirkegaard hørte jeg H.C. Andersens knogler knase som en slags højtlæsning af Kejserens nye klæder: Han har jo ikke noget på.

Selvfølgelig vil jeg også bryde en lanse for Jacob Scharf. Hvis han har lyst til at fortælle, hvad der skete den dag, da den kinesiske præsident fik Tibet-flagene fjernet af Københavns Politi – en dag, hvor PET må have haft alle mand på gaden, så lytter jeg, og hvis nogen forsøger at lukke munden på ham eller nedlægger fogedforbud mod artiklen, så blæser jeg på lov og ret i ytringsfrihedens, folkeoplysningens og demokratierts navn.

Det drejer sig om indhold. Og proportioner.

PS fra PS: Hvis Christian Jensen eller Jakob Scharf en dag mangler en mand til at skrive forordet til deres fængselsdagbog, så melder jeg mig helt frivilligt.

Poul Smidt

Poul Smidt er journalist og cand.jur. og har arbejdet på bl.a. Politiken, Ritzau, DR, Aktuelt og Journalisten. Han har været korrespondent i Bruxelles og Washington, og udsendt som "international løsarbejder" for bl.a. Udenrigsministeriet til Kosovo, Irak, Afghanistan og Bosnien. Her vil Poul Smidt blogge (k)ærligt og kritisk om medierne og demokratiet, lejlighedsvis med et internationalt perspektiv.
CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til spritny enhed

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Egnsredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Erhvervsjournalist

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Journalist

SOS International
Ansøgningsfrist: 14.12

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12

P3 Nyheder søger nyhedsvært

DR
Ansøgningsfrist: 14.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Digital redaktør

Planetarium
Ansøgningsfrist: 12.12

Presse- og kommunikationsrådgiver til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Pressechef til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Vi søger en erfaren kommunikationskonsulent

GULDBORGSUND KOMMUNE
Ansøgningsfrist: 12.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Er du vores nye kommunikationskonsulent?

Landsforeningen af Menighedsråd
Ansøgningsfrist: 10.12