search

»Medierevolution er måske et stort ord… Men noget skal ske«

 »Mange er så pokkers bange for at forandre sig, at de med næb og kløer holder fast i det gamle, men det er jo de medier, der omfavner den nye udvikling, der vil lykkes. De medier, der ikke gør, vil dø,« mener journalist og FUJ-jury-medlem Valeria Helander

Hvorfor blev du journalist?

»Jeg er født i det gamle Sovjetunionen og opvokset i Rosengårdens indvandrerghetto. Samfundsspørgsmål har altid optaget mig. Hvordan fungerer magten? Hvordan opbygges samfundet, og hvordan forvaltes det? Derfor har jeg altid troet, at jeg skulle være jurist eller politiker, men da jeg begyndte på Statsvidenskab, opdagede jeg, at det slet ikke var mig. I stedet søgte jeg ind som journalist, og den første dag på Journalisthøjskolen tænkte jeg: Det er det her, jeg skal.«

Hvad har du lavet som journalist?

»Som undersøgende journalist på SVT har jeg blandt andet lavet et stort reportageprogram om Arla, som – viste det sig – havde brugt sine medlemmers penge til dyre golfture, flotte biler og rejser. Jeg kom på sporet af historien, fordi en whistleblower tog kontakt til mig, og jeg fik adgang til en hel masse materiale. En hel sommer brugte jeg på at gennemgå det, og efterfølgende arbejdede min producent og jeg uafbrudt i tre måneder. Da programmet endelig blev vist, skabte det voldsom opmærksomhed. Også i lande som Danmark, Finland og Storbritannien. Det var fedt.«  

I Danmark taler vi meget om undersøgende journalistik, men få journalister har ressourcer til at bruge så lang tid. Hvordan er den undersøgende journalistiks tilstand i Sverige?

»På aviserne giver redaktørerne graverjournalistikken nogen plads, men de ved jo også, at den kræver enormt meget tid. Jeg har det privilegium at arbejde på SVT i Göteborg, som ud over at være public service-finansieret faktisk satser på den her slags journalistik. Vi forsøger at udvikle og forbedre den undersøgende journalistik. Det er derfor, vi har opfundet programmer som ’Uppdrag Granskning’, ’Sant eller falskt’ og ’Dold’. Det er, som om redaktørerne skriger efter den slags, så de elsker, når nogen får en ressourcekrævende graveidé. Ingen tænker: ’Vi har ikke råd’, men snarere: ’Hvordan kan vi få mere?’«

Hvordan udvikler I den undersøgende journalistik?

»Min gamle redaktion ’Dold’ sender i princippet kun på web. Det er korte afsnit, som ikke alene sendes på SVT Play, men også på Youtube. Vi forsøger på den måde at konvertere den undersøgende journalistik til små lækre bidder, som den unge målgruppe, der ikke ser flow-tv, kan se på vej til arbejde eller skole.«

Du sidder i FUJ-komitéen og skal være med til at uddele priserne i november, så du har læst alle de indstillede projekter. Hvad tænker du om dem?

»Jeg er imponeret. Der er meget fantastisk god journalistik iblandt. I de fleste projekter er jeg nok mere imponeret af indhold end præsentation, men der er også projekter med et visuelt særpræg.«

Hvordan adskiller projekterne sig fra den journalistik, der laves i Sverige?

»Det virker, som om danskerne er lidt modigere. Det er for eksempel sjældent, at svenske journalister fokuserer på samfundsproblemer, som har med indvandring at gøre. I Danmark tør man generelt lidt mere, tror jeg. Og det er godt, for jeg er af den overbevisning, at man bør kunne granske alting. I tør også fastslå analyser på baggrund af jeres journalistik. I Sverige er det mit indtryk, at man generelt er lidt mere forbeholden over for at drage egne slutninger. Man vil hellere skrive, at en ekspert siger, at noget er et problem, mens danske journalister godt tør sige: Jeg har lavet en undersøgelse, og jeg anser, at problemet beror på dette.«

Hvad er branchens største udfordring?

»De traditionelle mediers kamp for at beholde deres magt. Vi lever i en tid, hvor alle kan være journalister. Alle kan starte en blog, en Instagram-konto eller en Facebook-gruppe, og den kan blive lige så indflydelsesrig som den ældste avis. Den udvikling er mange traditionelle medier bange for. Men de skal hellere se udviklingen som en mulighed for at forandres med tiden. Mange er så pokkers bange for at forandre sig, at de med næb og kløer holder fast i det gamle, men det er jo de medier, der omfavner den nye udvikling, der vil lykkes. De medier, der ikke gør, vil dø.«

Hvorfor tror du, at så mange alligevel er forbeholdne?

»Jeg tror, det handler om magt. Aviser og tv- og radiostationer har i mange år været en væsentlig del af samfundsdebatten og haft stor magt. Nu tipper magtforholdet, og så er det klart, at man gerne vil holde fast i det gamle fremfor at prøve det nye. Det handler om frygt.«

Hvad er løsningen?

»Mod. Medier skal turde forandre sig i takt med tiden. Turde satse på at nå ud til dem, som ikke længere nås af mainstreammedier på traditionelle kanaler. Vi kan trykke så mange aviser, vi vil, men hvis ingen læser dem, hvilken nytte gør det så? Så lav hellere en Youtube-kanal eller en sjov Facebook-side. Det kan stadig være kvalitetsjournalistik, selv om det bliver præsenteret på en måde, som vi forbinder med noget andet.«

Hvordan får vi overbevist mediebranchens reaktionære magthavere om, at de skal turde?

»Det tror jeg ikke, vi behøver. Hvis vi ikke gør det, vil de, der ikke vil omstille sig, miste så meget magt, at de ender med at stå helt uden for samfundet.«

Tager de så ikke medierne med sig i faldet?

»Jo. Men det er det, der skal til. Det gamle skal ud med dem, og det nye må ind. Medierevolution er måske et stort ord … Men noget må og skal ske.« 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen