Medier til praktiksøgende: Åbn jeres øjne

De studerende skal turde søge væk fra de store byer, siger fire medier, der har nedlagt deres praktikstillinger på grund af manglende ansøgere. Kun et af medierne mener, at lavere praktikantløn vil gøre det mere attraktivt at ansætte praktikanter igen

Det er godt halvandet år siden, at fagbladet Fiskeri Tidende stoppede med at tage journalistpraktikanter.

»Vi fik aldrig nogen ansøgninger. Vi var endda ude i både anden og tredje runde,« siger kommunikationschef i Danmarks Fiskeriforening – Fiskeri Tidende, Kim Vejrup.

Andre gange fik Fiskeri Tidende ansøgere, der tydeligvis slet ikke var interesseret i praktikstedet.

»Vi har hele tiden haft den filosofi, at praktikanten også skal ville os,« siger Kim Vejrup.

Han tror, der er to grunde til, at Fiskeri Tidende slet ikke fik nogen eller kun meget få ansøgninger.

»Vi ligger i motorvejskrydset mellem Vejle, Fredericia og Kolding. Det er nemt at komme til, hvis du har bil – hvis ikke er det svært. Derudover er vi et lille fagblad. Jeg tror, at mange tænker, ’nej, det har jeg ikke lyst til', når de hører om dansk erhvervsfiskeri,« siger Kim Vejrup.

Han fortæller, at der ellers er rig mulighed for at producere på mediet:

»Vi leverer en avis en gang om ugen i tabloidformat på 20 sider, og så har vi en kommunikationsafdeling og vores hjemmeside.«

Løn ingen indflydelse

Det var med »blødende hjerte«, praktikantstillingen på Fiskeri Tidende blev nedlagt.

»Jeg har selv været i praktik i sin tid, så jeg synes, det er vigtigt, at arbejdspladserne tilbyder det. Derudover tager vi praktikanter, fordi vi håber på, at nogle praktikanter kan have lyst til at arbejde her igen,« siger Kim Vejrup.

For Fiskeri Tidende har praktikantlønnen absolut ingen indflydelse på, hvorvidt de skal have en praktikant eller ej.

»Vi har kun én praktikant, så det gør ingen forskel. Men jeg skal selvfølgelig ikke kunne afvise, at det er gældende for andre,« siger han.

Set i lyset af den nuværende situation, hvor der ved næste Store Matchdag ser ud til at mangle 75 pladser, er Kim Vejrup dog ikke afvisende over for at åbne op for praktikanter igen.

»Men da vi stoppede, var det det samme mønster. Der var stadig 20-30 studerende, der ikke fik en plads, så jeg har svært ved at se, at det ændrer sig,« siger han.

Praktikkoordinator på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Pia Færing vurderer, at 25 studerende ikke vil få en plads inden den næste Panikdag. I alt stod 50 studerende uden en plads efter den første runde den 24.april.

Kim Vejrup opfordrer de studerende til at gå til praktiksteder med åbne øjne.

»Jeg har fuld forståelse for, at vi ikke er en førsteprioritet. Men når man står i anden runde uden en plads, så burde man gå til det og sige, ’okay, så prøver jeg det her’,« forklarer han og tilføjer:

»Der er gode arbejdspladser andre steder end i København, Aarhus og Odense. Hvis man ser kritisk på det, så er det måske også her, fremtidens arbejdspladser ligger.«

Skive Folkeblad: Ikke råd til begge dele

Det er godt seks år siden, at de på Skive Folkeblad stoppede med at have journalistpraktikanter.

»Vi havde to praktikanter på det tidspunkt. Da de var færdige, besluttede vi at konvertere de to praktikantstillinger til en færdiguddannet journalist i stedet for. Og der var ikke råd til begge dele. Vi har ikke haft praktikanter siden,« siger chefredaktør Ole Dall. Han er også formand for Danske Mediers Arbejdsgiverforening, men udtaler sig som chefredaktør i denne artikel.

På Skive Folkeblad oplevede de også en faldende interesse fra ansøgere.

»Der var færre og færre, der søgte os i første runde, og det var også medvirkende til, at vi besluttede at tage en pause,« forklarer Ole Dall.

Ole Dall tror, at det faldende antal ansøgninger skyldes en generel søgning mod de større byer og tv-markedet.

»Meget godt kan man sige om Skive som praktiksted, men en storby er vi ikke, og tv-produktion satser vi ikke på,« siger han.

Praktikanters satsning på større byer og tv, synes han, er ærgerlig.

»Skive Folkeblad er et fremragende uddannelsessted, hvor praktikanten prøver alle typer genrer inden for den trykte journalistik. Men motivationen falder på begge sider af bordet, når man kommer videre til anden runde. Det er mindre interessant for os at hyre en, som ikke vil uddannes på en stærk lokalavis,« siger Ole Dall.

Lønnen er for høj

Men det er en bekymrede udvikling og et alarmerende højt antal studerende, der risikerer at mangle en praktikplads, mener Ole Dall. Han peger på et helt konkret problem:

»Lønnen er for høj. Den har nået et niveau, hvor den kommer til at influere på antallet af praktikstillinger. Der er behov for, at den sættes væsentligt ned,« siger han og tilføjer, at han er glad for, at der nu er dialog mellem de involverede parter.

Hvad betyder det, at lønnen skal sættes væsentligt ned?

»Det vil jeg ikke sætte et tal på. Men når man er oppe på 16.000 kr. om måneden, og det i denne overenskomstperiode lander på over 17.000 kr., så er man kommet alt for højt op,« siger Ole Dall.

Ville en nedsættelse af lønnen betyde, at I tog praktikanter igen?

»Generelt mener jeg, at den høje løn er en af de ting, der har betydning. Hvis lønnen blev væsentligt lavere, end den er i dag, så ville jeg ikke garantere, at vi gik ud og slog en praktikplads op samme dag, men det ville gøre det meget mere interessant for os. De studerende skal bare også være motiverede for at komme her,« slutter Ole Dall.

I går udtalte adm. direktør i Danske Mediers Arbejdsgiverforening Thomas Rønnow, at praktikantlønnen skal sættes ned, hvis der skal skabes flere praktikpladser.

Bonnier: Sparet væk

I magasinhuset Bonnier fortæller viceadministrerende direktør Jens Henneberg, at de fleste praktikstillinger blev skåret væk i en sparerunde for omkring fire år siden.

»Vi har en enkelt stilling tilbage, men vi sparede de andre stillinger væk, fordi det ikke ville gå ud over de fastansatte. Vi havde derudover en situation, hvor det var svært at tiltrække ansøgere, så det var en kombination af økonomi og manglende interesse fra de studerende,« forklarer Jens Henneberg.

Jens Henneberg har overvejet at tage journalistpraktikanter igen, når så mange studerende mangler en plads. Men der er ingen konkrete planer.

»Det vil være en omkostningsforøgelse for os, og det er tiden ikke til lige nu. Det skulle være, hvis der var en anden afgang, og der dermed kunne opstå en naturlig konvertering,« siger han.

Og for Bonnier vil det også være mere givende, hvis magasinpladser hos dem kan blive godkendt til tolv måneder i stedet for seks.

»Vi oplevede, at de første seks måneder er en investering, hvor praktikanten koster mere, end vedkommende skaber. De sidste seks måneder er man oplært og kan levere en god indsats. Det er løse tanker, som ikke er drøftet med mine kolleger, men det ville være interessant for os,« forklarer han.

En lavere løn ville ikke umiddelbart have betydning for, om bladhuset genetablerede deres praktikpladser.

Bornholms Tidende: Vi lærer noget nyt

Bornholms Tidende havde ikke praktikanter i et par år, men er nu begyndt igen. Chefredaktør Søren Christensen er ny i stillingen, så han var ikke med, da beslutningen om at nedlægge praktikantstillingerne i sin tid blev vedtaget.

»Det er nogle år siden, Bornholms Tidende stoppede med at tage praktikanter. Det gjorde man, fordi man ikke kunne få nogen. Da jeg tiltrådte, tænkte jeg, at det kunne være fint at få noget frisk luft på redaktionen, så jeg tog kontakt til Pia Færing og fik mange fine ansøgninger. Vi har to nye praktikanter, som starter den 1.august,« fortæller han.

Det er Søren Christensens plan at fortsætte ordningen med at tage praktikanter fremover.

»Jeg opfatter det som, at vi også kan lære noget. De har måske en mere moderne tilgang til tingene og de nye medier, som vi kan lære noget af,« siger han som årsag til, at han har ambitioner om at fortsætte med at have praktikanter.

En eventuel nedsættelse af lønnen ville for ham gøre det endnu mere fristende at ansætte praktikanter. Men lønniveauet har ikke holdt avisen tilbage i denne omgang.

data_usage
chevron_left
chevron_right