search

Medier siger blankt nej til at betale kilder

Hverken DR, Politiken eller Fyns Amts Avis betaler kilder for historier, fastslår cheferne, efter at Se og Hør har betalt en kilde 10.000 om måneden for oplysninger om kendte. DR’s seerredaktør: »Man må ikke betale for historier. Punktum.« De pudser deres glorie, lyder det fra EB (Opd. 14.30 med kommentar fra Poul Madsen)

Se og Hør betaler for gode historier med det såkaldte tip-honorar – der også er blevet kaldt ”stikkerlinjen” internt på bladet.

I Se og Hør-sagen, der ruller lige nu, har en it-konsulent angiveligt fået 10.000 kroner om måneden som betaling for personlige oplysninger om kendtes brug af kreditkort. Oplysninger, som det var ulovligt at bringe.

’Hver uge belønnes læsertips kontant’, skriver Se og Hør selv på deres hjemmeside, hvor de opfordrer læserne til at tippe dem. Også Ekstra Bladet betaler – ifølge avisens hjemmeside – op mod 1.000 kroner for et rigtig godt tip.

Men i andre dele af branchen tager man skarpt afstand fra at betale for en god historie. Sådan lyder det fra både DR, Politiken og Fyns Amts Avis.

»Vi har en meget klar regel, som hedder, at Politiken ikke betaler for oplysninger fra kilder. Og Politikens journalister må ikke gøre noget, der giver dem nogen privatøkonomiske fordele. Ganske enkelt fordi vi ikke anser det for en troværdig og etisk måde at arbejde på,« siger Politikens chefredaktør Anne Mette Svane til Journalisten.

En risikabel metode

Heller ikke hos DR opererer man med tiphonorarer til kilder.

»Grundreglen i DR er, at man ikke betaler kilder. Det eneste sted, hvor der nogle gange kan være diskussion om grænsedragningen, er, hvis man for eksempel beder en revisor om at regne noget igennem, som vedkommende måske skal bruge tre arbejdsdage på. I den slags tilfælde kan der være tale om betalt research. Men man må ikke betale for historier. Punktum,« fastslår DR’s seerredaktør, Jacob Mollerup.

Han fortæller, at Se og Hør-sagen, der ruller nu, understreger, hvorfor man ikke bør betale for et tip.

»At betale kilder for oplysninger er jo indlysende en risikabel metode. Og det er også derfor, de fleste medier med en bare nogenlunde rimelig etisk standard som udgangspunkt aldrig gør det. Det er den gode tone på feltet,« siger han.

Skærpet kildekritik ved honorarer

Samme melding lyder fra chefredaktør Troels Mylenberg fra Fyns Amts Avis.

»Vi har ikke noget tip-honorar, og vi har heller ingen planer om at indføre det. Jeg synes ikke, man skal betale kilder – det er vigtigt, at læserne ved, at vi ikke køber oplysninger,« siger han.

De medier, der som Se og Hør og Ekstra Bladet tilbyder penge for gode historier, har et særligt ansvar for at være kritiske over for kildernes oplysninger, understreger Jacob Mollerup fra DR:

»Hvis man som medie modtager oplysninger mod honorar, er det klart, at man i sagens natur skal udvise særlig skærpet kildekritik. I alle tilfælde skal man jo altid spørge sig selv, hvor troværdig en kilde er, hvilke motiver kilden har osv. – og det er samme rumle, når man betaler, bare med skærpet opmærksomhed på alle ledder.«

Har man også pligt til at undersøge, hvordan den kilde, man betaler, har skaffet sig adgang til de oplysninger, vedkommende giver?

»Det er jo en del af almindelig god kildekritik. Det står på side 1 i Grønspættebogen,« siger Jacob Mollerup.

EB: De pudser deres glorie

På Ekstra Bladet har man i 15 år honoreret gode tip og billeder med op mod 1.000 kroner. Og det ser chefredaktør Poul Madsen ikke noget etisk problem i. 

»Det har ingen gang på jord at tale om et etisk problem, fordi man betaler et så lille beskedent honorar, som vi gør. Når andre medier siger det, er de i gang med at pudse deres egen lille glorie,« siger han og forklarer:

»Når vi betaler op mod 1.000 kroner for gode tip og billeder, er det et forsøg på at få folk til at henvende sig til os frem for til andre medier. Det kan ses som et ulejlighedshonorar, og det er ikke noget, man bliver rig af. Vi betaler heller aldrig mere end 1.000 kroner, for vi skal ikke ud i en form for checkhæfte-journalistik.«

Men uanset beløbsgrænsen, risikerer man så ikke – som Se og Hør-eksemplet netop viser – at motivere til kriminalitet?

»Nej, jeg tror ikke, at nogen bryder ind i Nets computere for 500 eller 1.000 kroner. Det har jeg meget svært ved at forestille mig. Og det er helt gakgak at sammenligne vores tiphonorar med det, der er foregået på Se og Hør – det er som at sammenligne flitsbuer og kanoner.«

Poul Madsen afviser heller ikke, at Ekstra Bladet kunne finde på at betale for oplysninger, som er fremskaffet ulovligt. 

»Folk kan godt komme til os med tips tilvejebragt på ulovlig vis. Dem modtager vi gerne, hvis det vel at mærke er relvant for offentligheden. Det er der ikke tale om i eksemplet fra Se og Hør,« siger Poul Madsen,  

DJ lufter mulighed for at skærpe de presseetiske retningslinjer

Dansk Journalistforbunds formand, Mogens Blicher Bjerregård, siger til mediawatch, at han vil overveje, om de presseetiske regler skal skærpes i kølvandet på Se og Hør-sagen.

”Det er altid en overvejelse at skærpe nogle områder, hvis det kan hjælpe presseetikken, og hele den her sag viser, at tiphonorarer kan skabe et stort problem. Derfor må udgangspunktet være, at det ikke er en farbar vej og ikke en god måde at lave journalistik på, og det skal man principielt holde sig fra,” siger han til mediawatch.dk.

Journalisten har kontaktet Se og Hørs chefredaktør, som p.t. ikke ønsker at udtale sig om bladets tiphonorar. Vi har også kontaktet den omtalte it-konsulent for at få interviews om sagen.

Opdateret 14.30: Kommentarer fra Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, er tilføjet. 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen