Nok er nok. Det er attituden blandt europæiske medieudgivere, der nu går sammen om at bekæmpe Apples krav om et betalingskrav på 30 pct. af alle udgivelser solgt via App Store.
Efter et møde i går er der ingen slinger i valsen. Medieselskaber på tværs af Europa advarer nu Apple om, at de kan blive tvunget til at tage fjendtlige midler i brug ("antagonistic actions"), skriver Financial Times.
Utilfredsheden skyldes, at medieselskaberne skal give afkald på hele 30 pct. til Apple af enhver digital medieudgivelse, som sælges direkte via Apples onlinebutik. Et beløbsstørrelse, som fjerner den sidste mulighed for at drive forretning for langt de fleste.
Næsten 60 af de største medieselskaber var samlet til mødet i London i går, og efterfølgende sendte man en fælles erklæring ud, hvor meldingen ikke var til at tage fejl af. På fire områder vil man kæmpe for mediernes selvstændighed og uafhængighed, da man mener, Apple har signaleret modstridende interesser. Eller direkte skabt usikkerhed om selve forretningsgrundlaget og betingelserne. Det gælder:
- Censorship of content.
- Transparency of framework.
- Direct relationship with customers.
- Fair business partnership.
Ifølge Financial Times var der dog enkelte af de fremmødte til medie-topmødet, som nærede håb om, at Apple ville begynde at imødekomme medierne.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.