Dagen før valget i Afghanistan har regeringen bedt både de nationale og udenlandske medier om helt at undlade at bringe historier om vold i landet. Målet er at få så mange til stemmeurnerne. Men medierne ignorerer ordren.
Rakatangreb, eksplosioner, vold og ethvert selvmordsangreb er så farlige for gennemførelsen af det forestående valg i Afghanistan, at regeringen har beordret medierne til helt at tie. Frygten er, at enhver omtale af uroligheder vil skræmme vælgerne væk fra stemmeboksene.
Hele to dekreter er sendt ud for at få medierne til at makke ret inden præsidentvalget, men tilsyneladende uden effekt.
Ifølge the Guardian har medierne nemlig valgt at overhøre regeringens krav. Og de afghanske journalister slår samtidig fast, at det vil være et brud på pressefriheden.
Rahimullah Samander, der er leder af the Independent Journalist Association of Afghanistan, siger til the Guardian:
"Vi vil ikke følge denne ordre. Vi fortsætter med vores normale dækning af nyhederne."
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.