Sprog

Medier lægger sig ned efter kritik af Mia Wagner-overskrifter

Både Finans og B.T. har ændret en overskrift om Mia Wagner, efter at hun blev udnævnt som digitaliserings- og ligestillingsminister. ”Jeg kan godt forstå, der opstår kritik,” siger chefredaktør

Det trak masser af overskrifter, da Venstre-formand Troels Lund Poulsen i sidste uge gjorde erhvervskvinden Mia Wagner til digitaliserings- og ligestillingsminister.

Men flere af overskrifterne har fået kritik for kønsstereotypt sprog. Og nu viser det sig også, at flere medier har ændret i rubrikkerne, netop for at undgå sproglig forskelsbehandling.

Et af de medier er Finans.

”Mia Wagner råbte og skreg for sin dybfølte mærkesag: Så fik hun tilbudt en ministerbil”.

Sådan lød rubrikken på jp.dk og finans.dk efter minister-udnævnelsen. Men kun i 83 minutter og på jp.dk i endnu kortere tid. Derefter var rubrikken ændret til:

”Mia Wagner havde én særlig mærkesag: Men nu fortæller hun i stedet om et nyt fokus”.

Den første rubrik bar præg af kønnet sprog og ubevidst bias, siger chefredaktør på Finans, Steen Rosenbak.

”Der ligger en insinuering i ordvalget af, at hun var en hysterisk kvinde. Det er der ingen på redaktionen, der har ment. Så det blev et forkert signal,” siger han.

”Beklager. Meget.”

Selv om Finans ændrede rubrikken, nåede den at få kritik for at være sexistisk.

”Danmark har fået en ny ligestillingsminister, og Finans har været behjælpelig med at understrege, hvorfor der stadigvæk er hårdt brug for sådan en,” lyder det eksempelvis i et kritisk opslag på LinkedIn, hvor reaktionerne strømmede ind.

Steen Rosenbak har erklæret sig ”helt enig” i kritikken i opslaget og skrev i en kommentar:

”Det er i hegnet, signalerer alt det, Finans IKKE er og bliver ændret asap. Beklager. Meget.”

Artiklen på Finans handler blandt andet om Mia Wagners arbejde for at få flere kvinder i danske bestyrelser. Hun har selv tidligere fortalt, at hun råbte ind i sin computerskærm, da hun læste, at Socialdemokratiet afviste at indføre kønskvoter.

Derfor er der efter Steen Rosenbaks mening dækning for ordet ’råbte’, men ikke for ordet ’skreg’. Derudover forsøger de på Finans at formidle i en tone, der følger med sprogets og brugernes udvikling.

”Mia Wagner-rubrikken er et godt eksempel på, hvorfor det er nødvendigt. Det er en hensyntagen, som måske ikke gjorde sig gældende for år tilbage, men som jo kan være en del af den fælles læring, vi står i som samfund: At man tænker over, hvilke ord man bruger. Det mudrer læserens billede, hvis man vælger et bestemt ord,” siger han.

’Investor’ i stedet for ’tv-kendis’

Efter Finans havde ændret på rubrikken, ændrede Steen Rosenbak også i underrubrikken. Først var Mia Wagner benævnt ’tv-kendis og erhvervsbossen’, men det er ændret til ’investoren og erhvervsbossen’.

Ifølge ham er der ellers ikke noget galt med ordet ’tv-kendis’, men i sammenstillingen med den første rubrik kom det til at larme, siger han.

”Vi havde lavet en fejl en gang og dermed gjort os til skydeskive for at bruge et kønnet sprog. Det tog opmærksomheden væk fra budskabet. Så for at gøre artiklen helt ren og for at undgå et meget uheldigt ordvalg rettede jeg det. Men hvis ikke vi havde lavet den første fejl, havde vi heller ikke ændret det ord,” siger han.

Fuld dækning, men ikke god

”Jordens sødeste pige” lyder en af de andre rubrikker, som får kritik på LinkedIn.

Det var en forsiderubrik på Bt.dk til et interview med iværksætteren Peter Warnøe om Mia Wagner. Undervejs fortæller han, at han var overrasket over udnævnelsen af hende til minister, og så siger han:

”Hun er jo en meget passioneret kvinde. Mia er jo Jordens sødeste pige. Hun vil ikke nogen noget ondt nogensinde. Og så er hun enormt passioneret for det, hun laver.”

B.T.’s chefredaktør, Simon Richard Nielsen, understreger, at han mener, der er fuld dækning for rubrikken.

Alligevel blev den ændret til: ”Eks-kollega reagerer” sammen med et billede af Mia Wagner, ifølge Simon Richard Nielsen efter højst en time. Det skete, fordi der opstod debat om den første rubrik internt på B.T.’s redaktion.

Han mener heller ikke selv, at den første rubrik var i skabet.

”Jeg kan godt forstå, der opstår en kritik. Man kan godt opfatte det, som om det er B.T., der framer Mia Wagner, når vi vælger de specifikke ord ’Jordens sødeste pige’ ud af en længere artikel,” siger han.

Mangler en tydelig afsender

Problemet med rubrikken er ifølge Simon Richard Nielsen, at der ikke er en klar afsender på ordene ’Jordens sødeste pige’.

”Man kunne have løst det med et: ”Peter Warnøe:”, mener han og understreger, at hverken han selv eller nogen af B.T.’s analytikere eller klummeskribenter kommer til at stå som afsender på ordet ’pige’, når der er tale om en voksen kvinde.

”Men når det er en kilde, der siger det, mener jeg ikke, vi skal censurere den virkelighed,” siger han.

Forskel i sproget

Simon Richard Nielsen tror ikke, at rubrikken: ”Peter Warnøe: ’Jordens sødeste pige’” havde bremset kritikken af et sexistisk sprog. Men så havde afsenderen været tydelig, siger han.

”Det kunne have bidraget til en debat om sexisme og om, at der er forskel på, hvordan vi taler om mænd og kvinder. Vi vil gerne bringe sådan noget til torvs og skabe debat om det. Det synes jeg er fremragende,” siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ligestillings- og digitaliseringsminister Mia Wagner til mediernes overskrifter om udnævnelsen af hende til minister inden redaktionens deadline.

0 Kommentarer