search

Medier kritiserer region for at skærme ansatte mod pressen

Flere medier kalder det »en overreaktion«, at Region Syddanmark efter Carl Holst-sagen ikke længere vil give navne og numre på medarbejdere til pressen. »De bør fokusere på at få ryddet op i sagen, fremfor at forsøge at lukke ned for pressen,« siger chefredaktør 

Region Syddanmark vil skjule navne og kontaktinformationer på medarbejderne for pressen. Det sker i forlængelse af Carl Holst-sagen, hvor en af regionens medarbejder skulle være blevet kontaktet på sin private bopæl af en journalist. 

»Så vidt det overhovedet er muligt, vil vi skærme oplysninger omkring medarbejderes navne, som gør, at det er mere vanskeligt at tage kontakt til vores medarbejdere for at få oplysninger. Vores medarbejdere er meget meget berørte af den situation, der er kommet,« siger regionens direktør Jane Kraglund til DR Syd.

Ifølge direktøren har mange journalister forsøgt at få nye oplysninger ad omveje ved at kontakte medarbejdere, der ikke har haft noget med sagen at gøre.

Derfor vil regionen ifølge DR Syd ikke længere give navne og numre på medarbejdere, der ikke har haft nogen rolle i sagen.

»Det er meget beklageligt. Jeg synes jo, at der allerede er så mange muligheder for at skaffe sig kommentarer i det system, der allerede findes. Man kan bede om aktindsigt, og man er også velkommen til at ringe til de involverede ledere,« siger Jane Kraglund.

JV: Skidt signal til offentligheden

Men flere af de medier og journalister, som har beskæftiget sig mest indgående med Carl Holst-sagen, kalder regionens træk for en overreaktion.

Hos Jydske Vestkysten mener man, at regionens direktør sender et skidt signal til offentligheden.

»Det er ærgerligt, at en offentlig myndighed lukker sig om sig selv i modvind. Det kan aldrig være en ledelses opgave at skærme medarbejderne fra at tale med pressen. Vi skal nok finde andre måder at få fat på de relevante kilder. Men direktøren sender et skidt signal. De bør fokusere på at få ryddet op i sagen, fremfor at forsøge at lukke ned for pressen og offentligheden,« siger Jørn Broch, chefredaktør på Jydske Vestkysten til Journalisten.

Han understreger dog, at man må vente og se, hvad regionens beslutning i praksis kommer til at betyde.

Jørn Broch afviser desuden, at nogle af hans journalister skulle have opført sig aggressivt eller kontaktet medarbejdere på deres private bopæl.

»Vi har ikke aggressive journalister, men journalister, der passer deres arbejde og stiller spørgsmål, som også kan være ømtålige for regionen. I sidste ende er det også i regionens interesse at få alt belyst i denne sag. Hvis regionen har haft en dårlig oplevelse med en bestemt journalist eller et bestemt medie, så vil jeg da opfordre dem til at tage kontakt til de pågældende og få talt om sagen, i stedet for at forsøge at lukke ned for pressen,« siger Jørn Broch. 

EB: Det er ikke os

Også Ekstra Bladet afviser, at avisens journalister skulle have opsøgt regionens medarbejdere på deres private bopæl:

»Jeg har ikke nogen viden om, at medarbejdere fra Ekstra Bladet skulle have kontaktet hverken medarbejdere eller chefer fra regionen på deres private bopæl,« siger Steen Larsen, Ekstra Bladets politiske redaktør.  

Han har ikke nogen holdning til regionens beslutning om ikke at udlevere navne og numre på de menige medarbejdere.

Det har til gengæld to af de journalister, som har beskæftiget sig mest indgående med Carl Holst-sagen, Jesper Sørensen fra Vejle Amts Folkeblad og Kasper Løvkvist fra Fyens Stiftstidende.

»Den beslutning undrer mig. Det virker som en overreaktion. Det er voksne mennesker, der går på arbejde. Hvis en journalist ringer, kan de jo sige nej til at stille op til interview og henvise til en chef. Hvis man mener det alvorligt, at offentligt ansatte har ytringsfrihed, så skal man passe på, hvor meget man pakker dem ind,« siger Jesper Sørensen.

Kasper Løvkvist fra Fyens Stiftstidende har samme udlægning:

»Det virker som en overreaktion. Det er grundlæggende problematisk, hvis regionen ikke vil give navne og numre på menige medarbejdere. De kan jo sidde inde med relevant information. I Carl Holst-sagen betyder det måske ikke så meget – her får vi i forvejen anonyme henvendelser fra menige medarbejdere. Men for fremtiden kan det have betydning, hvis man ikke kan få relevante folk i administrationen i tale, men kun cheferne,« siger Kasper Løvkvist.

Officielle kanaler ikke nok til at afdække sagen

Ifølge Kasper Løvkvist har regionen og dens administrative chefer har ikke været særlig meddelsomme i sagen. Derfor mener han ikke, at pressen alene kan bruge de officielle kanaler til at afdække Carl Holst-sagen.

»Det har været meget vanskeligt at få regionens chefer til at forklare, hvordan tingene i virkeligheden har forholdt sig. Vi er blevet spundet ind i et net af bortforklaringer, fordi cheferne i regionen selv har været fedtet ind i sagen. Og regionen har været meget tilbageholdende med at give aktindsigt,« siger Kasper Løvkvist.

Han oplyser, at det ikke er Fyens Stiftstidende, som har opsøgt en menig medarbejder på privatadressen. Og han afviser, at avisen har været aggressiv i sin jagt på kilder blandt regionens medarbejdere.

»Vi kunne aldrig finde på at gå ud at banke på folks døre for at få almindelige researchoplysninger. Det gør vi kun, hvis der er chefer eller parter, som ikke vil udtale sig i en sag. Set fra vores side, så har vi nærmest gjort for lidt for at få menige medarbejdere i tale om Carl Holst-sagen. Det kunne vi godt have gjort mere ud af,« siger Kasper Løvkvist.

Jesper Sørensen afviser også, at det skulle være ham eller andre medarbejdere fra Vejle Amts Folkeblad, som har opsøgt en af regionens medarbejdere på privatadressen eller på anden vis opført sig aggressivt.

Han finder det problematisk, hvis regionen for fremtiden slet ikke vil give navne og numre på menige medarbejdere:

»Vi har ofte brug for at tale med menige medarbejdere i forskellige sager om sygehusbyggerier og andet, hvor man gerne vil kunne ringe til de folk, som har mest viden. Hvis de så henviser til en chef, så ringer man selvfølgelig til dem,« siger Jesper Sørensen. 

Journalisten forsøgte mandag at få Region Syddanmark til at uddybe sin beslutning. Men det var ikke muligt, da direktør Jane Kraglund holder ferie. Tirsdag har Journalisten fået et interview med Jane Kraglund.

Hun forsikrer, at beslutningen ikke handler om at lukke ned for pressen, men om at beskytte medarbejdernes privatliv. Du kan se hendes uddybende forklaring her.

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen