Svigter de danske medier EU-dækningen? Spørgsmålet er nærmest lige så gammelt som unionen selv, men der var alligevel både debat og bekendelser på Folkemødet lørdag eftermiddag ved en debat arrangeret af Europa-Parlamentet i Danmark.
Her havde Stine Bosse, formand for Europa-Bevægelsen og erhvervsleder, fået lov at grille medierne. Forsvarets opstilling bestod af Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, og DR's EU-korrespondent Ole Ryborg.
Stine Bosse startede med at afkræve de to mediemænd nogle hårde fakta:
Der er 10 danske journalister i Bruxelles, sagde Ole Ryborg. Der er omtrent 180 danske journalister på Christiansborg, sagde Poul Madsen.
Herfra gik Stine Bosse til sin egentlige pointe: EU bestemmer store dele af danskernes liv og hverdag. Hvorfor dækker I medier så ikke EU noget mere?
Derfor har EB nul mand i Bruxelles
»Jeg kan gå til bekendelse: Hvornår har Ekstra Bladet sidst sendt en journalist ned for at dække et topmøde eller en parlamentssamling? Jeg kan ikke huske det. Jeg vil skyde på, at det har vi ikke gjort de seneste seks-otte år,« sagde Poul Madsen.
Han tilføjede, at Ekstra Bladet ikke har nogen korrespondent i Bruxelles, mens avisen har otte medarbejdere på Christiansborg.
»Men når vi er nået frem til den prioritering, så handler det om, hvad vores læsere interesserer sig for,« forklarede Poul Madsen.
»Er der ikke masser af danskernes hverdag i EU?« spurgte Stine Bosse.
»Det kan vi jo alle her i teltet blive enige om, men sådan er virkeligheden ikke ude hos folk. Det er muligt, at vi kan gøre EU-stoffet relevant og vigtigt for danskerne. Måske, men jeg vil tvivle,« sagde Poul Madsen.
DR havde 150 EU-indslag på en uge
Ole Ryborg var kritisk over for, at antallet af korrespondenter alene kan vise, at de danske medier overser EU.
»Vi lever i en moderne verden, hvor du kan få alt at vide, uanset hvor du sidder. Det vigtige er ikke, hvor du sidder, men om der er journalistisk interesse for stoffet,« sagde han og fortsatte:
»Vi får nogle gange klager som "hvorfor har I ikke lavet noget om det?" Så talte jeg lige op i radioaviser, DR2, TV Avisen og 'Deadline'. På en uge var der 150 indslag om EU!«
Ole Ryborg nævnte også konkret DR's dækning af valget af europa-parlamentarikere i maj 2014.
»Hvis du ser på EU-valget, så havde vi en stor valgredaktion på 100 mand. Vi dækkede det på alle platforme. Så var jeg i P3, hvor jeg forklarede bankunionens krise på 45 sekunder, så i 'P1 Morgen', så TV Avisen og så dr.dk og de sociale medier.«
Danske medier bedre end svenske
Poul Madsen mente, Stine Bosse havde en forkert tilgang.
»Du starter jo rigtigt, når du siger, at EU har meget relevans i danskernes hverdag. Men hverdagen, som den udspiller sig her i Danmark, dækker vi fuldt og helt. Til gengæld dækker vi ikke parlamentshøringer i EU, for det er ikke vores tilgang til journalistikken. Vi dækker det vigtige i hverdagen, og så er vi ligeglade med, om det stammer fra EU eller Folketinget.«
Er de danske medier så ringere end resten af Europa? Nej, vurderede Ole Ryborg. Han har selv dækket EU-stoffet siden 1988 og oplever tværtimod, at de danske medier er gode på europæisk målestok.
»EU dækkes mere i danske medier end i mange andre europæiske lande. Tyskerne er pænt dygtige, og det er klart, at EU har fyldt alt i græske medier på det sidste. Men Sverige er et dobbelt så stort land med meget større erhvervsliv, og der er halvt så mange svenske journalister i Bruxelles som danske. De finske medier er totalt fraværende. En række store britiske medier har ingen fast korrespondent i Bruxelles,« opremsede Ole Ryborg.
Ikke flere, men rigtige historier
Han mente ikke, at problemet så meget er antallet af korrespondenter, eller at de danske medier skal skrue op for EU-dækningen. Sagen er snarere, at man skal sørge for at tjekke de EU-historier, man så faktisk laver, mente han.
Her pegede Ole Ryborg på historien om, at EU ville forbyde lakridspiber, som rullede i 2013. Historien startede hos altinget.dk og blev citeret af de fleste store danske medier. Men senere samme dag gik blandt andre Ole Ryborg og Europa-Kommissionen ud og sagde, at historien var "en and".
Ole Ryborg skrev selv en kritisk klumme om sagen i Journalisten.
»Et medie skriver noget, ingen tjekker det, man skriver bare af. Så ringer man til politikerne og spørger til sagen, og de svarer: "Hvis det er sandt, så…" og så har man en masse nye historier. Det går så stærkt. Vi citerede den også i DR. Jeg var på ferie, så der gik noget tid, før jeg fandt ud af, hvad der foregik,« sagde Ole Ryborg.
Her var de to mediefolk også enige: Medierne skal tjekke hinandens historier og ikke bare skrive af.
»Det er jo en journalistisk sygdom med copy-paste-journalistikken. Det betyder også, at hvis du først har begået en fejl, er den umulig at rette. Vi kan rette vores artikel, men fejlen er jo allerede 88 andre steder på nettet.«
Madsen: Start dit eget EU-medie
Poul Madsen understregede, at Ekstra Bladet og DR udfylder hver sin rolle i dansk presse, også i forhold til EU.
»En ældre dame kom hen til mig i et panel og takkede for avisen. Så bliver man jo glad. Hun havde holdt Ekstra Bladet i 25 år, og i den tid havde hun ikke læst andre aviser, set tv eller hørt radio. Så tænkte jeg: "Shit mand, hvordan tør hun komme her med det billede, hun må have i hovedet?"! Vi skal jo ikke stå alene. Derfor er jeg glad for at betale licens, for blandingen er god,« sagde han.
Og chefredaktøren sluttede af med en opfordring til kolleger, der gerne vil bore i EU-stoffet: Start jeres eget medie!
»Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis vi dyrkede det her stof intenst, så kunne vi grave den ene kritiske historie frem efter den anden. Men så er det fede jo, at det er så let at starte sit eget medie i dag og gøre det selv,« sagde Poul Madsen.
Rettet 16/6 8.20: Ole Ryborg præciserer på Twitter, at DR's EU-redaktion ikke var 15, men 100 mand. Journalisten beklager.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Sjovt som den lakridspibesag altid bliver trukket frem, når Ole Ryborg og andre skal kritisere, at medierne løber med en halv EU-vind.
Jeg var i sin tid inde at læse selve forslaget om forbuddet, og ud fra ordlyden kunne man da kun gå ud fra, at det også ville/kunne/skulle omfatte lakridspiber:
"Imiterede tobaksvarer. Dvs. slik, snacks, legetøj eller andre genstande, der har form af tobaksvarer, og som kan appellere til børn, forbydes."
Som jeg ser det, var det en helt straight historie om, at her er der noget ny lovgivning på vej, og det kan få den og den konsekvens, hvis det bliver indført. Forstår ærlig talt ikke den megen kritik af den oprindelige historie i Altinget.
Nej - forslaget var ikke vedtaget endnu, da man skrev om det, men det var da for pokker nået så langt i systemet, at Parlamentet skulle tage stilling til det. Det var jo ikke fordi, det var en joke fra en julefrokost, der var samlet op af en journalist dagen efter.
Og man bør vel også skrive om det, mens det er på vej og ikke først efter det eventuelt er vedtaget. Hvis ingen råber vagt i gevær, så ender det jo netop som endnu et eksempel på "tåbeligt formynderi fra EU" den dag, det skal implementeres i dansk lovgivning.