search

Medier der mægler

Bomber, tanks og terrorister fylder dagligt medierne. Men krige skal ikke dækkes udefra som fodboldkampe. Journalisterne skal ind i konflikten. Cowboy-journalistik og generelle vendinger som slyngelstater og ondskabens akse skal ifølge Ross Howard erstattes med indsigt og baggrund.

Hylende sirener og blodige lemmer spredt ud over gaden er et typisk billede fra krisen i Mellemøsten. Men ifølge den canadiske journalist Ross Howard bør journalisterne nedtone trangen til sensationalisme og rapportere mere om, hvorfor det er så svært at finde en løsning.

"Journalister skal være bed-re til at lave baggrund og skabe forståelse og tillid mellem kulturelle forskelligheder," mener Ross Howard.

Han arbejder med at rådgive journalister, som dækker internationale konflikter. Gennem sit arbejde har han beskæftiget sig med fredsprocesser og journalisternes muligheder for at indtage en ny rolle.

Ross Howard mener, de bør tage aktiv part i konflikten og fokusere på, hvordan de kan hjælpe med at løse konflikten.

"Vestlige journalister bruger den gamle tro på, at de skal være objektive tilskuere. Det betyder, at de dækker konflikter, lige som de dækker fodboldkampe," fortsætter han.

 

Voldeligt århundrede
Vi lever i en tid med flere konflikter end nogensinde før. I det 20. århundrede så vi 250 væbnede konflikter med 110 millioner dødsofre.

I det 19. århundrede var der til sammenligning 211 konflikter, med et tab af menneskeliv på 19 millioner. Tallene er offentliggjort af Robert Carl Manoff, direktør for Center for War Peace in News Media i New York.

Med det store antal dræbte i væbnede konflikter er tanken om journalister som konfliktløsere opstået.

Konfliktramte zoner som Mellemøsten og Nordirland og begivenheder som 11. september har været medvirkende til, at konflikter fylder mere i journalisternes verdensbillede.

Derfor er det ifølge den canadiske journalist Ross Howard vigtigt, at det går op for journalisterne, hvilket ansvar de har i forbindelse med konflikter.

"Det er for naivt at tro, at medierne ikke har indflydelse på det, der sker," mener Ross Howard.

Ross Howard har selv dækket konflikter i blandt andet Centralamerika og i Mozambique, som korrespondent for canadiske medier i mere end 25 år.

 

I kampens hede
De kommercielle krav og de teknologiske muligheder lægger et pres på journalisterne: De skal være først med nyhederne. Ejerne af medierne i den vestlige verden har en ide om, at de skal drive nyheder som et produkt, mener Ross Howard og fortsætter:

"Det er journalisterne, der skal være stærke nok til at sætte sig op imod ejerne og undgå de kommercialiserede nyheder, der fokuserer på volden."

– Men hvordan skal journalisterne reelt opføre sig, når de står midt i en kampzone?

"Vi skal aflive de myter, parterne har om hinanden, rette misforståelser, forsøge at ændre vores historier og opbygge tillid mellem parterne," forklarer Ross Howard.

Han mener, tilliden kommer med forståelsen for modpartens kultur og baggrund for konflikten. Det skal være journalisternes opgave at bygge bro mellem de stridende parter og ikke gentage den kraftige retorik mellem parterne.
Undgå generaliseringer som 'slyngelstater', være bedre til at lede efter kilder, som kan forklare baggrunden for konflikten og lave flere historier om mulige løsninger på konflikten.

"For ti år siden var der intet om freds-journalistik. Nu er der mange, der gør sig tanker om, hvad journalister kan gøre i konfliktsituationer. Alle tanker og ideer kredser om, at man som journalist skal være bevidst om, at man har en rolle," siger forsker ved Den journalistiske Efteruddannelse (DjE) Kirsten Sparre.

Ross Howard er enig. Et godt eksempel på journalisters magt i forhold til udfaldet af en konflikt var borgerkrigen i Rwanda.

"De fleste vestlige medier kendte ikke nok til konflikten. De troede, det var en gammel konflikt mellem to forskellige kulturer, som ikke kunne løses. Den udlægning betød, at Ve-sten ikke sendte styrker ind. Sandheden var, at det var et voldeligt forsøg fra en lille gruppe oprørere på at tage magten i landet," fortæller Ross Howard.

I situationer som denne er det ifølge Ross Howard vigtigt, at journalisterne analyserer konflikten og ser på historie, mål, hvilke værdier og hvilke behov konflikten er udsprun-get af.

 

Fredelige nyheder
"Journalister må begynde at se nyheder i historier, der handler om fred. Det er vigtigt at blive bedre til at fejre, når noget er gået godt," mener Kirsten Sparre.

For hende er det vigtigt, at journalisterne ændrer opfattelsen af, hvad der er en god nyhed.

"Man må skelne mellem konfliktadfærd og holdninger. Det er næsten altid adfærd, der bliver skrevet om. For eksempel historier om selvmordsbomber i stedet for historier om de holdninger, der ligger til grund for, at bomberne udløses," fortsætter Kirsten Sparre.

Hun påpeger samtidig, at den journalistiske adfærd kan påvirke en eventuel fredsproces.

"Hvis journalister allerede på forhånd er kyniske omkring et fredsforslag, kan det påvirke stemningen omkring det. For eksempel Steffen Jensen, der rapporterer fra Mellemøsten, og opgivende siger: "Det bliver ikke nemt at finde en vej ud af det her"," fortæller Kirsten Sparre.

Kirsten Sparre har dog masser af gode eksempler på journalister, der blander sig i konflikter. For eksempel i Nordirland, hvor medierne nægtede at lade fredsprocessen falde på gulvet.

"Medierne arbejdede sammen på tværs og lavede en telefonafstemning, hvor folk kunne ringe ind og give deres mening til kende. De ville ikke have, at fredsprocessen skulle falde på gulvet på grund af, at IRA havde bombet i 1993. Budskabet var 'Stop The Killing', og 158.000 læsere ringede ind for at give deres stemme til kende," fortæller Kirsten Sparre.

Men også herhjemme har medierne fungeret som budbringere. Blandt andet under rockerkrigen i 1997.

"Per Larsen, chefkriminalinspektør for Københavns Politi, fik en journalist fra Berlingske Tidende til at skrive en historie med et budskab til rockerne. Budskabet var, at hvis rockerne ville sætte sig til forhandlingsbordet, ville politiet give dem 'arbejdsro'. Jønke svarede nogle dage senere, og de kom til forhandlingsbordet. På den måde fungerede medierne som en kanal mellem de to parter," forklarer Kirsten Sparre.

 

Forløsningen
Både Kirsten Sparre og Ross Howard mener, at der skal fokuseres mindre på volden og mere på baggrunden. Men vil seerne og læserne ikke bare have vold?

"Selv om modtagerne har en enorm appetit på vold, skal journalisterne ikke slippe af sted med den lette løsning. Journalisterne skal ikke bare brødføde folket med, hvad de vil have," siger Ross Howard.

"Det lyder filosofisk og idealistisk, men det, vi bringer videre, har faktisk betydning," fortsætter han.

Kirsten Sparre mener, det vil blive godt modtaget blandt læserne, hvis journalisterne skriver mere om baggrunden for konflikterne og fokuserer mindre på volden.

"Når vi ser film, vil vi gerne have forløsningen med. En kriminalfilm, der stopper ved mordet, gider vi jo heller ikke se," siger hun.

 

ROSS HOWARD
– Den canadiske journalist Ross Howard er blandt andet leder af Sri Lanka Media and Peacebuilding Project. Han er free-lanceskribent og research koordinator for IMPACS.

l IMPACS er et institut i Vancouver for medier, politik og civilsamfund, som arbejder med rådgivning af journalister og med journalistikkens rolle i nationale og internationale konflikter.

– Den danske pendant er IMS (International Media Support), som arbejder med at rådgive medier i konfliktzoner.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen