search

Medier: Der er intet galt i, at DR-fyringer dækkes mere end andre

Fyringsrunden i DR har fået massiv medieomtale. Ifølge en Infomedia-søgning væsentligt mere omtale end fyringsrunder i Skat og DSB, hvor der blev fyret flere. Den øgede dækning har sine naturlige grunde, siger flere redaktører, som grundlæggende ikke ser noget galt i prioriteringen (Rettet 14.41: Tillidsmand kritiserede BT for artikel, de ikke har bragt)

Da DR for nogle uger siden fyrede 101 medarbejdere, var dækningen i de andre medier så stor, at satiresitet Rokokoposten ironiserede over den: 

”Hver gang en journalist fyres, så dør verden en lille smule,” lyder forklaringen fra en opdigtet journalist, der i Rokokopostens opdigtede nyhedshistorie forsvarer den store opmærksomhed, som fyringsrunden i DR fik i andre medier.

Selv om historien er satire og portrætterer journalister som usympatisk selvoptagede, er den ikke skudt helt forbi målet. Journalisten har sammenlignet dækningen af fyringsrunden i DR med fyringsrunder i Skat og DSB, som også begge er statsejede. Søgningerne i Infomedia viser, at dækningen af DR’s fyringsrunde har været markant større end dækningen af fyringerne i Skat og DSB. 

Redaktørerne på flere af de medier, som har givet mere spalteplads til DR, mener alle sammen, at det har sine naturlige grunde.

Illustration Flemming Dupont

Jørn Rise, Formand for Told og Skatteforbundet, som organiserer medarbejderne i Skat, er ikke helt enig med redaktørerne:

»Jeg kan godt se, at det handler om nogle mere populære personer. Jeg undrer mig dog over, at det er mere interessant at skrive om popularitet end om landets indtægtsgrundlag, som jeg har forsøgt at fortælle om. Altså at færre ressourcer får konsekvenser.«

I sommeren sidste år blev det meldt ud, at der skulle fyres flere hundrede medarbejdere i Skat. Selve fyringsrunden fandt sted den 13. november sidste år, hvor der blev fyret 317 medarbejdere. I den periode blev fyringsrunden i Skat ifølge Journalistens søgning på Infomedia omtalt cirka 200 gange i medierne.

DR’s fyringsrunde blev meldt ud den 8. september i år og eksekveret den 17. september, hvor 101 medarbejdere blev prikket. Ifølge Journalistens søgning (som har potentielle fejlkilder, se boks) fik det små 300 omtaler i medierne.

Illustration Flemming Dupont

Ekstra Bladet er et af de medier, hvor DR’s fyringsrunde er blevet omtalt flest gange. Samtidig har dækningen af både DSB og Skats fyringsrunder været meget sparsom ifølge Journalistens Infomedia-søgninger.

Chefredaktør Karen Bro mener, at det er naturligt, at en DR fyringsrunde får mere opmærksomhed, da den blandt andet inkluderer en del kendte mennesker: 

»Man skal altid holde sig for øje, at det ikke bliver for navlebeskuende, fordi vi selv er journalister, og det har vi også diskuteret. Men vi er et medie, som skriver om kendte mennesker. Der er kendte mennesker i DR, og det interesserer folk, og det spiller selvfølgelig en rolle. DR er en kendt institution og er inde i folks stuer hver dag, men de andre ting skal vi også interessere os for – og det gør vi også,« siger Karen Bro.

Berlingske, Ritzau og Avisen.dk er ifølge Journalistens research også blandt de medier, som har givet DR’s fyringsrunde mere dækning end fyringsrunderne i Skat og DSB. Chefredaktør Jens Grund på Berlingske forklarer hvorfor: 

»DR er meget mere end en medievirksomhed. Det er en kulturinstitution. Meget af vores dækning handler om, at man vil droppe Underholdningsorkestret, og den værdidebat, som det har ført med sig. Vi mener ikke, det er værre at blive fyret som journalist end som noget andet,« siger Jens Grund, der kun på et tidspunkt oplevede, at Berlingske overgjorde dækningen af DR’s fyringsrunde:

»Lige da det skete, lå nyheden i top på vores b.dk, og det var en forkert prioritering. Det blev hurtigt lavet om. Selv om det selvfølgelig er forfærdeligt for den enkelte, er det ikke så stor en begivenhed, at den skal ligge i top,« siger Jens Grund.

Nyhedschef på Ritzau Søren Funch påpeger, at nyhedsbureauets dækning af DR ser større ud, end den egentlig er, fordi der også er sendt præciseringer ud til en af historierne. Uanset viser tallene i Journalistens undersøgelse, at dækningen af DR har været større end dækningen af fyringerne i Skat og DSB. Ligesom Jens Grund peger Søren Funch på Underholdningsorkestret som den udslagsgivende faktor:

»Det, der boner ud med DR, er, at de også lukker Underholdningsorkestret, som er en kulturorganisation. Selve fyringerne laver vi ikke særlig meget på. Men generelt i mediebilledet er der en tendens til, at hvis der bliver fyret fem personer på et medie, får det mere opmærksomhed, end hvis der bliver fyret tilsvarende et andet sted. Det skal vi passe på med ikke at overgøre,« siger Søren Funch.

Avisen.dk har slået sig op på at dække danskernes arbejdsliv generelt, men også her har fyringsrunden hos DR fået mere opmærksomhed end fyringsrunderne hos henholdsvis DSB og Skat, selv om sidstnævnte fyrede over tre gange så mange som DR. Chefredaktør Rasmus Emborg fortæller, at avisens dækning af store fyringssager på dagen er præget af Ritzaus dækning – og at der dermed er en sammenhæng mellem antallet af Ritzau-telegrammer om en fyringssag og antallet af historier på Avisen.dk.

»Det er klart, at det bureaustof, der handler om arbejdsliv, har stor prioritet på vores site. Vi havde også gerne bragt mere om fyringsrunderne hos for eksempel Skat og DSB, hvis der havde været mere bureaustof om det, men det var ikke tilfældet,« siger Rasmus Emborg, der påpeger, at Avisen.dk har skrevet meget om arbejdsforholdene i Skat.

Han mener dog samtidig, at det er helt naturligt også at prioritere ud fra, hvilke sager der har størst interesse hos brugerne. Og at en fyring af for eksempel en studievært, som er kendt af tusindvis af danskere fra tv, har mere interesse – og giver flere klik – end en historie om en fyret embedsmand i Skat.

 

Illustration Flemming Dupont

Den store opmærksomhed omkring fyringsrunden er ikke nødvendigvis noget, andre arbejdspladser skal ønske sig, siger fællestillidsmand i DR Anne Serlev. Den intense dækning skyldes, at der er lidt for mange holdninger til DR, mener hun:

»Der er så mange mennesker, der er så utroligt kloge på, hvordan DR fungerer, og hvordan man laver tv og radio. Det er sjovt, men de ved ikke nær så meget om jernbanedrift. Det virker lidt, som om der er fri jagt,« siger Anne Serlev. 

Rettet 14/10 kl. 14.41: Fællestillidsmand i DR, Anne Serlev, udtalte i artiklen kritik af, at BT havde bragt en forside med Suzanne Bjerrehuus' kritik af en tv-vært. Det er ikke korrekt, BT har slet ikke omtalt den sag. Derfor har Journalisten fjernet den del af Anne Serlevs citat.

Kommentarer
2
Thomas Stærmose
14.10.14 08:36
Som ansat på BT er man vant
Som ansat på BT er man vant til at blive kritiseret for ting, folk, der ikke læser BT, tror har stået i BT. Sådan er det. I vores fagblad kunne man dog forvente, at der var overensstemmelser mellem de beskyldninger, man viderebringer, og de faktiske omstændigheder.

BT har ikke lavet en forside med Suzanne Bjerrehuus' holdninger til en tv-vært. Faktisk har vi ikke - i modsætning til bl.a. Ekstra Bladet, mx.dk og avisen.dk - omtalt Bjerrehuus' udfald, udover at Kurt Lassen, der hver dag på side 2 skriver miniklummen Brølet, har brugt en enkelt sætning på at kalde Bjerrehuus udfald 'usmageligt'.
Fremhævet af Journalisten
Andreas Marckmann
14.10.14 12:49
Kære Thomas Stærmose

Kære Thomas Stærmose

Tak for din kommentar. Du har ret. Anne Serlev kritiserer BT for en artikel om Suzanne Bjerrehus' kritik af en tv-vært. Sagen blev omtalt af flere medier - men ikke af BT. Det skulle Journalisten have tjekket, inden vi lod påstanden slippe igennem. Vi beklager, og artiklen er rettet.

Bedste hilsner

Andreas Marckmann
Digital redaktør, Journalisten
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen