Tidligere og nuværende medarbejdere i de danske efterretningstjenester er sigtet for at have videregivet fortrolige oplysninger, der kan påvirke landets forhold til andre stater.

Den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, er sågar varetægtsfængslet på femte uge i sagen, og efterretningstjenesterne mistænker, at de fortrolige oplysninger er lækket til medier.

Direktører for mediehuse og chefredaktører har haft møder med tjenesternes chefer, der har mindet dem om, at det efter straffelovens paragraf 109 i yderste konsekvens også vil kunne koste dem 12 års fængsel at publicere lækkede oplysninger, og journalister er blevet inviteret til vidneafhøringer i sagen.

Mediecheferne har fået at vide, at det kan handle om tre forskellige sager, der allerede har været fremme i medierne.

Hvad efterretningsmedarbejderne er sigtet for at lække, står hen i det uvisse, og medierne har ikke fået at vide, præcis hvilke oplysninger FE og PET vil have, at de holder sig fra.

”Vi er inde i et mørkeland, hvor efterretningstjenester siger, at hvis vi kommer med nye oplysninger om de sagskomplekser, så handler det om paragraf 109, men vi kender samtidig ikke sagernes indhold. Vi er sat i en form for mørkeland i øjeblikket, og det er svært,” siger Politikens chefredaktør, Christian Jensen.

”Det vanskelige for os er, at vi ikke ved, hvad sagerne handler om, til gengæld har vi fået en advarsel om, at hvis vi kommer med nye oplysninger om dem, så kan vi risikere straf på op til 12 års fængsel,” tilføjer han.

Mørkelandet betyder imidlertid ikke, at Politiken i den kommende tid vil afholde sig fra at udgive historier, der skulle stamme fra PET og FE.

”Overhovedet ikke. Men vi er i forvejen inden for et meget skærpet felt med de her sager, og det er yderligere skærpet nu.”

Christian Jensen understreger, at der ikke er noget ekstraordinært i, at Politiken skal navigere inden for lovens rammer.

”Det ekstraordinære er, at de har fundet det nødvendigt at advare om det eksplicit. Jeg ville gerne sige, at det ikke har nogen betydning. Det påvirker da, og det er vores opgave nu at skrive de historier, der har offentlig interesse, uden at kompromittere rigets sikkerhed eller bringe personer i fare,” siger han.

Håber, medier ikke lader sig intimidere

Cheferne for FE og PET kontaktede i december Stig Ørskov, direktør i JP/Politikens Hus, nyhedsdirektør i DR, Sandy French, og Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab-Johansen, for at invitere dem til møde.

Efter Anders Krab-Johansens møde med spioncheferne bad Berlingske og Weekendavisens chefredaktører, Tom Jensen og Martin Krasnik, om et opfølgende møde for at spørge ind til budskabet.

”Jeg spurgte, om det handlede om noget bagudrettet eller fremadrettet. Jeg fik en besked om, at det var en fremadrettet servicemeddelelse. Så jeg har ikke anledning til at tro, at det var noget bagudrettet, der kan bringe os i problemer,” siger Tom Jensen.

Medierne har fået at vide, at det er sager om terrordømte Ahmed Samsam, PET og FE’s trusselsvurderinger i forhold til danske statsborgere i fangelejre i Syrien samt Danmarks overvågningssamarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste, NSA, der er i deres søgelys.

Men det må ikke påvirke journalistikken, siger Tom Jensen.

”Jeg gør alt for, at det ikke sætter os i en situation, der er anderledes end sædvanligt. Hvis man gør det, lader man sig intimidere.”

”Jeg håber, at vi som medier ikke lader os intimidere, men påtager os vores ansvar for at håndtere fortrolige oplysninger rigtigt, men også vores ansvar for at oplyse om væsentlige samfundshistorier – også omkring og i efterretningstjenester.”

Kan bringe noget positivt med sig

Heller ikke i DR ser nyhedsdirektør Sandy French, at rollen som publicister er udfordret.

”Vi står der, hvor vi hele tiden har stået. Vi er altid forpligtet til at vurdere, om vi lovligt kan offentliggøre en given oplysning. Det har vi gjort gennem hele forløbet, og det fortsætter vi med – uagtet at der kører en straffesag,” siger hun i et skriftligt svar.

Hun understreger, at DR hele tiden har været bevidst om, at det generelt kan være strafbart at udgive klassificerede oplysninger, som efterretningscheferne understregede, og at det ikke kommer til at få betydning for de historier, DR bringer fremadrettet.

”Som publicistisk hus er det svært at se, at der skulle være mere vigtige sager lige nu end at dække en sag, hvor chefen for landets militære efterretningstjeneste sidder fængslet for at lække klassificerede oplysninger.”

Straffelovens paragraf 109, der er 150 år gammel, har ikke været i brug i 40 år. Og ifølge Sandy French kan vi måske alle blive klogere, hvis der ender med at falde dom i sagen:

”Hvis man skal pege på noget positivt, kan man sige, at hvis der på et tidspunkt falder en dom, vil vi som medier have et klarere billede af, hvad domstolene betragter som lovligt eller ulovligt at viderebringe,” siger hun i det skriftlige svar.