Flere private medier har valgt at lægge årsløn for direktør eller chefredaktør frem.

Det sker, efter Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, bad kulturministeren indhente chefløns-oplysninger fra medier, som modtager offentlig støtte.

Baggrunden for hans ønske om at få afdækket lønniveauet i private mediers topstillinger var, at få et grundlag at diskutere DR’s lønniveau ud fra.

”Vores udgangspunkt er, at lønniveauet hos de licensfinansierede medier skal ligge i den lave ende af skalaen i respekt for skatteyderne," siger han.

Halvdelen holder løn for sig selv

Men flere af de private medier holder fortsat tallene for sig selv.

23 af de 44 medier i opgørelsen, som modtager mediestøtte, har valgt at lægge chef- eller direktørlønninger frem. Det gælder blandt andet Information og Flensborg Avis.

Der er altså fortsat ikke tal på lønniveauet hos lige knap halvdelen af de medier, som modtager mediestøtte. 13 medier har ikke ønsket at afgive lønoplysninger og otte har ikke nået at svare inden tidsfristen.

Reimer Bo kaldte det onsdag for hykleri, at medierne ikke vil være åbne om lønforholdene, når de selv kritiserer lønforhold hos andre medier.

Han nævnte specifikt Ekstra Bladets artikel fra begyndelsen af september om generaldirektør i DR, Maria Rørbye Rønns, løn.

Svækket sammenligning

Søren Søndergaard er enig i, at det er useriøst, at medierne ikke vil være åbne om direktør- og cheflønninger, når de kritiserer andres.

Han understreger dog også, at det er fuldstændigt legalt, at private medier ikke vil lægge løn frem.

”Men hvis jeg var journalist på de medier, som ikke vil offentliggøre lønniveauet, ville jeg måske synes, at det var lidt underligt. Især når vi har set fyringsrunder for at finde relativt små beløb,” siger han.

Og når kun halvdelen af medierne lægger lønnen frem, svækkes sammenligningsgrundlaget i forhold til lønniveauet i de licensfinansierede medier.

”Selvfølgelig er det et problem, at der stadigvæk ikke er et fuldt dækkende billede. Man kan jo frygte, at dem, der har oplyst løn, ligger i den lave ende," siger han.

Offentlig løn eller ingen støtte

Hvis det står til Enhedslisten, skal de private medier ikke kunne få offentlig støtte, hvis de ikke vil oplyse lønniveau.

"Vores opfattelse er, at private medier skal aflægge et offentligt regnskab, hvis de vil have statsstøtte. Vi lever i et frit land. Der er ingen, der tvinger folk til at modtage statsstøtte,” siger han.

Flere partier har bakket op om forslaget. Blandt andet Venstre, De Konservative og Socialdemokratiet.