"Pligtlæsning for medieordførere" skrev Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen i et blogindlæg i weekenden om den årlige medierapport fra Pew Research Center.
I blogindlægget revser Lisbeth Knudsen de danske medieordførende politikere for at have svigtet debatten om mediernes rolle i et demokratisk samfund:
"Politikerne undlod at tage drøftelsen om udviklingen af vores demokrati og vores kulturelle sammenhængskraft som nation og mediernes betydning for den. De valgte i stedet for at fortabe sig i en diskussion om stramning af de presseetiske regler og et selvforsvar rettet mod mediernes kritiske blikke på politikernes egne forhold," skriver Lisbeth Knudsen.
Den kritik bliver nu afvist af Mogens Jensen, der er medieordfører for Socialdemokraterne.
»Jeg har læst bloggen, hvor hun skyder på os for at svigte vores medieansvar.«
»Men lige præcis politisk er vi jo blevet enige om, at vi gerne vil lave sådan en rapport som den, hun henviser til i USA. Der bliver jo afsat to millioner til, at Kulturstyrelsen kan udgive sådan en rapport årligt, der omhandler mediernes situation, og hvor et uafhængigt redaktionspanel skal prøve at sætte fokus på nogle af de udfordringer, medierne står over for. Herunder ikke mindst kvaliteten af medierne.«
»Så det med, at det ikke er noget, der bekymrer os, eller som vi ikke skulle ønske at drøfte, det er skrupforkert. Det er det stik modsatte, vi har gjort, nemlig vist interesse for, at vi på et kvalificeret grundlag kan drøfte mediernes forhold,« siger Mogens Jensen.
Hun kritiserer flere ting. Bl.a. den manglende synkronisering mellem medieforliget og mediestøtten?
»Jamen, det er to forskellige pengekasser! Som ikke indbyrdes … det ene handler om finanslovsbevillinger, det andet handler om licensmidler. Vi kan jo ikke begynde at flytte penge på tværs af kasserne eller på tværs af lovgivningen. Så derfor må det nødvendigvis være to forskellige forhandlingsforløb. Nu havde vi de to forhandlingsforløb tæt op ad hinanden. Først et bredt medieforlig, og kort tid efter kom et mediestøtteforlig, hvor de borgerlige ikke var med. Så vi har inden for få måneder at forholde os til, hvad var det, vi vedtog, og hvad var det, vi gennemførte i forhold til public service-medier, og hvad gjorde vi i forhold til de skrevne medier. Vi har fuldstændig vidst, da vi indgik medieforlig og da vi indgik mediestøtteforlig, hvad vilkårene var. Jeg tror ikke, det kan blive mere koordineret, så længe det er to forskellige kasser.«
»Jeg tror, at det, Lisbeth Knudsen taler for, det er …, hun kan jo godt tænke sig at få del i licensmidlerne,« siger Mogens Jensen.
Privatejede medier mener, at presset fra de offentligt ejede medier er for voldsomt?
»Jeg tror ikke på det piveri. Hvis du ser på udviklingen i licensen, sidste gang den blev ændret, det var i 2004. Hvor den blev nedsat. Fordi man holdt op med at betale licens til TV 2. Den er blevet pristalsreguleret, men der har ikke været niveauhævning i licensen i mange, mange år.«
»DR følger selvfølgelig med medieudviklingen ligesom alle andre mediehuse og forsøger at lave nichemedier, ligesom alle andre medier gør. Nichemedier, der passer til de målgrupper man har. De forsøger at lave noget både for de unge, for de kulturinteresserede og for den brede befolkning. Det var jo en udvikling, som Lisbeth Knudsen selv stod i spidsen for, da hun sad ude i DR. I sit eget mediehus forfølger hun den samme strategi. Så jeg synes, det er noget piveri.«
Men hvis man ser på mediebilledet, så er der ingen over og ingen på siden af DR?
»Nej! Og sådan har det været meget, meget længe i det her land. Bortset fra, at efter monopolet har DR fået konkurrence på tv-området. Og private tv-stationer henter markedsandele i de her år. Der er kommercielle alternativer til DR, som ikke var der for bare få år tilbage.«
Så du mener ikke, det er rigtigt, når Lisbeth Knudsen siger, at de private medier står i skyggen af DR?
»Ikke mere i dag end de altid har gjort. Fordi DR er en offentligt ejet institution, der har til formål at levere medieindhold til alle danskere. Det er det, Folketinget på danskernes vegne beder DR om at gøre. Det, som jeg oplever i Lisbeth Knudsen's udspil, er, at hun jo ønsker at udvide Berlingskes forretning – og det er helt legitimt – men det ønsker hun at gøre ved at stække DR. Men jeg mener ikke, at det er i befolkningens interesse. Det får vi ikke mere kvalificeret indhold af.«
»Den nye mediestøtte giver jo netop mulighed for, at de private medier kan lave løsninger, der er langtidsholdbare.«
Lisbeth Knudsen skriver blandt andet: "Politikerne undlod at tage drøftelsen om udviklingen af vores demokrati og vores kulturelle sammenhængskraft som nation og mediernes betydning for den. De valgte i stedet for at fortabe sig i en diskussion om stramning af de presseetiske regler og et selvforsvar rettet mod mediernes kritiske blikke på politikernes egne forhold." Er det rigtigt, hvad hun siger, at den debat blev svigtet?
»Nej, det mener jeg ikke. Vi har forskellige mediepolitiske diskussioner, der pågår. Hvordan vilkårene skal være for de private medier. Mediernes ansvar, når enkelte mennesker bliver hængt ud. Når det ikke bliver dementeret på en ordentlig måde. Det er helt relevante og nødvendige diskussioner. Men jeg synes ikke, det er rigtigt, at vi har fremdraget den ene diskussion på bekostning af den anden. Jeg mener bare, det er nødvendigt – og det mener et enigt folketing – at du også tager diskussionerne om mediernes ansvar. Med den hastighed, der er kommet i medierne, så er der større chancer for, at der bliver begået fejl i medierne. Du kan også se, at antallet af sager i Pressenævnet er eksploderet.«
»Så selvfølgelig er det politisk relevant at tage den diskussion. Det kan godt være, at Lisbeth Knudsen ikke kan lide den. Fordi hun også har et ansvar. Men jeg mener ikke, at den har overskygget alt andet.«
Men hvis det lidt højtravende sagt er mediernes rolle at sikre en kvalificeret vælgermasse, og medierne er pressede på ressourcer – og det er de jo – det kommer bl.a. til udtryk i, at folk skal lave mere, hurtigere, hvilket øger risikoen for fejl, der ender i Pressenævnet, de to ting hænger jo sammen. Hvor er politikernes helikoptersyn på det her demokratiske underskud? Har hun ikke en pointe her?
»Jeg ved ikke, hvad hensigten er. Jeg ved ikke om … det er jo ikke, og skal ikke være, statens ansvar at beslutte, hvordan man arbejder ude i de private medier. Men man skal selvfølgelig leve op til det ansvar, man har, jævnfør medieansvarslov og andre ting. Det må man sikre sig, at man gør. Vi har lavet en mediestøtteordning, der belønner, at man anvender journalistisk arbejdskraft. Der er et incitament til at prioritere journalistisk arbejdskraft frem for alt muligt andet.«
Der er 500 journalistiske stillinger, der er forsvundet på ganske få år?
»Men jeg kan jo ikke afvise, at den økonomiske krise har påvirket dagbladsbranchen, sådan som den har påvirket alle mulige andre brancher. Det må dagbladsbranchen også leve med. Det ændrer sig forhåbentlig også, når vi får gang i hjulene igen, når folk gerne vil annoncere, og det igen bliver lidt mere lukrativt for dagbladene. På den måde mener jeg ikke, at det er noget, du kan tilskrive politiske beslutninger eller en udvikling, vi har ønsket. Der tror jeg bare, at dagbladene oplever deres del af kriseregningen.«
Det var sådan set heller ikke det, jeg spurgte om. Men mere, helikoptersynet i forhold til at have den politiske debat om det demokratiske grundlag i et nuanceret mediebillede. Den del af debatten synes jeg kan være lidt svær at lokalisere. Hvor er den foregået henne?
»Den foregår i dagbladenes debatspalter og i kronikker og til møder og konferencer. Jeg deltager i utroligt meget, der handler om lige præcis det. Handler om, hvilken rolle spiller medierne i et demokratisk samfund. Hvilket ansvar har medier i et demokratisk samfund. Hvilket ansvar har medierne, når historier – og urigtige historier – kan spredes lynhurtigt i sociale medier. Det er en diskussion, som lever og har levet i bedste velgående. Vi giver den yderligere et kvalificeret løft med den årlige rapport, der bl.a. også skal handle om mediernes rolle i et demokratisk samfund.«
Så hvis man skal opsummere lidt brutalt, det, du siger, er, at det er ikke rigtigt, når Lisbeth Knudsen siger, at I politikere undlod at tage den drøftelse?
»Nej! Det synes jeg bestemt ikke, det er. Tværtimod har vi ageret progressivt og fremadrettet ved at skabe yderligere grundlag for at kvalificere den diskussion,« siger Mogens Jensen.
Journalisten forsøger at indhente kommentarer fra Lisbeth Knudsen og fra samtlige medieordførere til den kritik, der er blevet fremsat.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
”Vi har lavet en mediestøtteordning der belønner, at man anvender journalistisk arbejdskraft. Der er et incitament til at prioritere journalistisk arbejdskraft frem for alt muligt andet”, siger den socialdemokratiske medieordfører Mogens Jensen, og så kan man jo tygge lidt over denne dobbeltmoralske og hykleriske udtalelse i relation til, at DR har ansat den tidligere skatteminister Thor Möger Pedersen fra Socialistisk Folkeparti som journalistisk tv-vært i programmet ”Gadens Parlament”.
Set fra et fagligt og professionelt synspunkt burde Dansk Journalistforbund i høj grad protestere over den graverende udvikling hos en public service kanal som Danmarks Radio, hvor fallerede politikere og andre ikke-uddannede journalister, bare vader ind ad døren til denne public service kanal, og her får højt betalte stillinger i rollen som tv-værter, udelukkende fordi de har den rigtige partifarve og det politiske netværk i orden.
Unge mænd og kvinder bruger fire år af deres liv på at gennemføre en uddannelse som journalist på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus, og en rolle som tv-vært på et program som ”Gadens Parlament” hos DR 2 er selvfølgelig et drømmejob for alle. Men her må landets journalistelever sidde og se på, at en afskediget skatteminister fra Socialistisk Folkeparti render med et kreativt og lukrativt job for næsen af unge studerende mennesker, selv om han aldrig nogensinde har beskæftiget sig med professionel journalistik.
Hvem sagde DR er upolitiske og professionelle i deres valg af medarbejdere?
Hvad skete der lige her?
Kære red., slet venligst mit indlæg! De her links er del de forkerte, dels virker de ikke.
Der opstår altid en sær fornemmelse, når de kommercielle mediers koryfæer tager den hellige ytringsfrihed i mund. Plusordet er dog i højere grad end andre aktiver ramt af inflation. Således slår alle de kommercielle medier plat på den gamle brugte kvinde, der står til rådighed for enhver, selv i forsøget på at miskreditere hende. Ytringerne mod og med ytringsfriheden hviler i ytringsfrihed. Som tema falder ytringsfriheden i en ramme, der er mere interessant end den retning, de vil styre den sparsomme opmærksomhed. De generelle lovprisninger af den gamle ludder er overflødige, og de konkrete tiltag for at forbedre hendes vilkår, fx her hvor det handler om mulighederne for at se den lovgivende magt i kortene, er for få, for lidt insisterende og vidner om at virkeligt mod og offervilje altid er en mangelvarer.
Skoven af stiltiende præmisser bag italesættelsens virkemidler kan være svær at få øje på, her hvor medierne vokser så tæt. De ser kun dårligt sig selv for sine økonomiske interesser, der hvor de står særligt tæt, omkring honningkrukken, mediestøtten. I princippet og ideologisk er de alle liberale af navn, det forsvarer de konkret med støtte fra staten! Den sære fornemmelse, og den underlige tavshed, der melder sig på indersiden af hjerneskallen, når det principielle konfronteres med det konkrete, får dog sjældent lov til at hænge for længe i luften. Tavshedens tale fortrænges af mediernes paradoksale tale om ytringsfrihed.
https://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:jAVEbHuPY08J:arbejdsforskning.dk/pdf/art-182.pdf+&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEESgQ6hXToRUVTsOl8IuQnjt1H9x4WJGD6JjPpWbIR-l-ZiUSINeUXipHmWG8Bofhq6u5vNPanZSfJoduh23NJRORhMWU0AIechN4PHBBJkPlQxw44-nsr44PBjbIYGITP1GwKEmR&sig=AHIEtbRUx4fSvuXXOW99HnNm9pqDbSBgfg
https://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:jAVEbHuPY08J:arbejdsforskning.dk/pdf/art-182.pdf+&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEESgQ6hXToRUVTsOl8IuQnjt1H9x4WJGD6JjPpWbIR-l-ZiUSINeUXipHmWG8Bofhq6u5vNPanZSfJoduh23NJRORhMWU0AIechN4PHBBJkPlQxw44-nsr44PBjbIYGITP1GwKEmR&sig=AHIEtbRUx4fSvuXXOW99HnNm9pqDbSBgfg
https://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:jAVEbHuPY08J:arbejdsforskning.dk/pdf/art-182.pdf+&hl=da&gl=dk&pid=bl&srcid=ADGEESgQ6hXToRUVTsOl8IuQnjt1H9x4WJGD6JjPpWbIR-l-ZiUSINeUXipHmWG8Bofhq6u5vNPanZSfJoduh23NJRORhMWU0AIechN4PHBBJkPlQxw44-nsr44PBjbIYGITP1GwKEmR&sig=AHIEtbRUx4fSvuXXOW99HnNm9pqDbSBgfg