Medienævnet har netop uddelt anden omgang innovationsstøtte for 2021. Nævnet modtog 35 ansøgninger, hvoraf 15 var ansøgninger om etableringsstøtte, og 20 var om udviklingsstøtte. Ud af de 35 er 6 blevet godkendt til støtte.
Søften Nyt har som det eneste medie modtaget etableringsstøtte. Fem andre medier har modtaget udviklingsstøtte, og her er der tale om A4-medier, Altinget, Dagbladet Information, Føljeton og Herning Folkeblad.
I alt er der blevet uddelt ca. 6,5 millioner kroner i støtte. Ansøgningsfristen for næste omgang af mediestøtte er den 6. januar 2022.