Innovationsstøtte

Medienævnet har netop uddelt 5,4 millioner kroner til disse projekter

Syv ansøgere modtager etableringsstøtte fra Medienævnet, mens to ansøgere har modtaget udviklingsstøtte

Medienævnet har netop uddelt i alt 5.445.105 kroner i innovationsstøtte til ni forskellige medier i den første af årets to ansøgningsrunder.

Det fremgår af Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

Puljen går til såkaldt etableringsstøtte og udviklingsstøtte på de ni medier, der er valgt ud fra en samlet pulje på 27 ansøgninger.

Disse syv ansøgere har modtaget den såkaldte etableringsstøtte:

  • Danturk.com – 1.644.000 kroner
  • Gravergruppen (forundersøgelse) – 200.000 kroner
  • KaleidoScope (forundersøgelse) – Wasp Enterprises – 226.875 kroner
  • Podium (forundersøgelse) – Seismo Media ApS – 68.250 kroner
  • SIG FREM! (forundersøgelse) – Moutiq Media Solutions – 299.000 kroner
  • Socialt Indblik – Brandstory – 1.955.000 kroner
  • Techmediet Radar (forundersøgelse) – 240.000 kroner

Disse to ansøgere har modtaget udviklingsstøtte:

  • Ingeniøren, ing.dk – Teknologiens Mediehus A/S – 192.000 kroner
  • Dagbladet Information – 619.980 kroner

De 18 afslag skyldes blandt andet, at projekterne ikke kunne betragtes som nyhedsmedier i mediestøttelovens forstand, konstaterer Medienævnet.

Derudover vurderer man også, at nogle af projekterne ikke ville være ”økonomisk selvbærende”.

Midler fra innovationspuljen uddeles to gange årligt. Næste ansøgningsfrist er 11. august klokken 14:00.

 

0 Kommentarer