Der skal flere og flere sider i avisen. Den opdeles i specialtillæg og flere sektioner. Men der afsættes ikke flere journalistiske arbejdstimer til arbejdet. Hvordan i alverden kan vi så fastholde – eller opnå en ordentlig kvalitet? En kvalitet, vi som journalister kan være fagligt tilfredse med. Det er et dilemma, som jeg er klar over, at mange af mine kolleger på redaktionerne konfronteres med.
Gratis-stoffet vælter ind. Og fristelsen til bare at smide det på siderne er åbenbart for stor. Det er simpelthen blevet for nemt at fylde tekst i boligtillæg, biltillæg, forbrugertillæg, rejsetillæg. Ja – selv erhvervs- og nyhedssiderne viser tegn på, at gratis-stoffet fra forsikrings- og finanssektoren, dagligvarekæder, brancheråd m.fl. frister redaktionscheferne over evne.
I min bevidsthed er det misbrug af væsentlige medier. Som freelancer med overvægt af opgaver for nogle af dem, der overdænger redaktionerne med gratis-stof, er det også et fagpolitisk spørgsmål, jeg må forholde mig til. Og det gør jeg.
I mit freelance-arbejde udsender jeg jævnligt pressemeddelelser og små-artikler, som mine kunder glæder sig over at genkende i avisen. Og jeg sender dem med god faglig samvittighed, for på redaktionerne sidder mine kolleger jo som et fagligt og kvalitetsmæssigt filter, der gennemtjekker – og sorterer skidtet fra.
Men når jeg så har god tid til at læse aviserne lidt grundigere, forekommer det mig, at mængden af gratis-stof af tvivlsom kvalitet alligevel i stigende grad slipper ind som fyld i aviserne. Det finder jeg særdeles beklageligt.
Jeg ved også, at dette freelance-stof irriterer nogle af mine kolleger voldsomt. Og det kan være nærliggende at give de frie fugle skylden.
Men man kan også forestille sig, at det efterhånden gør det vanskeligere for freelancere at få gode opgaver, hvor kunderne forventer en ordentlig journalistisk kvalitet. Hvis freelance-kunderne efterhånden registrerer, at aviserne gerne trykker det billigste fyld, kan det blive vanskeligere for vi frie fugle at få betaling for at lave et ordentligt stykke arbejde.
“Freelanceriet” kan (forhåbentlig) ikke stoppes. Meget tyder på tværtimod. Men det kvalitetsmæssige niveau kan sikres bedre, hvis I – kære kolleger på redaktionerne – stiller faglige krav på jeres arbejdsplads. Jeg er overbevist om, at det vil gavne aviserne, freelancerne og vores fælles faglige stolthed. Og det må efter min mening være en tillidsmandsopgave, hvis redaktionschefen ikke lever op til sit ansvar.
Jeg er ikke i tvivl om, at freelancere kan bidrage til bedre medier, når vi sender historier fra vore kunder i erhvervslivet, interesseorganisationer, offentlige myndigheder eller hvem det nu er, der har interesse i at få lavet et stykke journalistisk arbejde mod en passende betaling. Men det skal bygge på et “fagligt forsvarligt” samspil med vore kolleger på de redaktionelle arbejdspladser.
De gode historier, vi frie fugle sidder rundt om i det ganske land og laver til jer, kan lægge op til en oplagt lokal- eller regional vinkel, eller blot serveres på en måde, der viser, at redaktionen har tjekket den. Hvis historien derimod ryger ubearbejdet ind, bør det i det mindste være klart for læseren, hvem den reelle afsender er. Det er desværre alt for ofte ikke muligt for læseren at se.
Kvalitet sikrer man sig ikke én gang for alle. Det kræver en stadig indsats fra både ansatte journalister og frie fugle. Og så er der jo også de velorganiserede kampagner, der så dygtigt køres af interessegrupper og organisationer – ofte godt hjulpet af ansatte – eller freelance journalister. Der har jeg ofte svært ved at få øje på redaktionernes kritiske, faglige filter. Det er jo også en slags medie-misbrug.

Af N iels Nørskov Stidsen, freelancejournalist