De ansatte på NORDJYSKE Medier går rundt med armene over hovedet. Det flermediale arbejde har skabt engagement på en arbejdsplads, der har været præget af krise i mange år, siger journalisterne samstemmende. 

 
Fredag var der et skuddrama i landsbyen Poulstrup syd for Hjørring. En mand havde forskanset sig i sit hjem efter at have skudt to naboer.

Mandag rykkede Beredskabsstyrelsen – kampklædt i sikkerhedsdragter og åndedrætsværn – ind i en afdød dyrlæges giftlaboratorium i Gjurup vest for Hjørring. Beredskabsstyrelsen frygtede for radioaktive stoffer og anden gift.
Der er langt fra kedeligt i det nordjyske. Og ifølge journalister på NORDJYSKE Medier er det blevet ekstra interessant at være på arbejde, fordi historierne skal fortælles til både avis, web, radio og tv.

Historierne om skuddramaet og frygten for radioaktive stoffer var styrkeprøver for det flermediale arbejde på NORDJYSKE Mediers redaktion i Hjørring.

To journalister og to fotografer røg ud til giftlaboratoriet i Gjurup. Det lyder af mange, men de fire skulle levere stof til net, radio, tv og morgendagens avis.

»Det er hårdt, men det er også utrolig sjovt, når blodet koger, og alting pludselig skal gå meget stærkere, end dengang vi kun skulle levere til avisen,« siger Inger Lise Jønsson, den ene af de to journalister på opgaven i Gjurup.
Den anden journalist på opgaven, praktikant Claus T. Kræmmergaard, var kun kort tid blandt de kampklædte beredskabsfolk. Så kørte han tilbage til redaktionen. Lynhurtigt fik han leveret en historie til nettet og et manuskript til

NORDJYSKEs radiostationer. Inger Lise Jønsson koncentrerer sig om en baggrundsartikel til avisen dagen efter og en version til tv-kanalen 24NORDJYSKE.

Første september gik Danmarks første lokale nyhedskanal, der sender 24 timer i døgnet, i luften. Det er den hidtidige kulmination på det flermediale arbejde, NORDJYSKE Medier satte i gang som et forsøgsprojekt i Frederikshavn for to år siden. I sommer blev det flermediale arbejde desuden anerkendt med den fornemme »Best Practice« pris, som organisationen World Association of Newspapers uddeler.

 

At flermedialitet skaber bedre journalister, synes at være en udbredt opfattelse blandt journalisterne på NORDJYSKE.

»Der er ingen tvivl om, at jeg er blevet bedre til at interviewe, da det skal være meget skarpere til radio og tv end til avisen. Samtidig bliver vi også bedre til at vinkle, idet vi skal versionere artiklerne til de forskellige medier,« siger Jane Bünemann.

Inger Lise Jønsson mener ikke, det er vanskeligt at versionere historierne.

»Vi bliver ofte spurgt, om det ikke er vanskeligt at vinkle den samme historie til tre forskellige medier? Jeg mener ikke, det handler så meget om at vinkle historierne forskelligt, men om at bruge de forskellige medier til det, de er gode til,« siger Inger Lise Jønsson.

Tv-indslaget skal spille på dramaet i billederne, web og radio skal kort konstatere, at nu er Beredskabsstyrelsen rykket ind i huset og har afklaret, at der ikke var radioaktiv fare, og i avisen skal Inger Lise Jønsson perspektivere historien.

Jane Bünemann, der har været skrivende journalist i 17 år, forklarer, at det primært var nysgerrighed, der prægede redaktionerne i tiden op til det flermediale arbejdes begyndelse.
»Vi er jo vendelboer her i Hjørring, så det var lidt svært at forestille sig, at nogle gamle nisser som os pludselig skulle lave radio og fjernsyn,« siger hun.

Men stress i det daglige arbejde er også en konsekvens af flermedialiteten. Det mener to af fotograferne på avisens Hjørring-redaktion. Ud over de tunge tasker til fotografiapparat og objektiver er fotograferne på NORDJYSKE nu også udstyret med DV-kamera, stativ, mikrofon, og hvad der ellers hører til en tv-produktion.

»Det er blevet meget mere stressende at være fotograf på NORDJYSKE, og det er klart, at det giver nogle frustrationer,« siger fotograf Hans Ravn.

Sammen med kollegaen Martin Damgård sidder han i Hjørringredaktionens nyindrettede redigeringsrum. Her billedbehandler han fotos fra aktionen i Gjurup, mens kollegaen er i gang med at digitalisere optagelserne fra samme opgave.

Martin Damgård nikker. Han giver Hans Ravn ret i, at det er blevet mere stressende for fotograferne at skulle arbejde flermedialt.
»Jeg har været tvunget til at give afkald på megen faglig stolthed i forbindelse med produktionen af tv-indslagene,« siger Martin Damgård, der aldrig tidligere har arbejdet med video.

»Prøv at se denne her forside, den holder ikke,« siger chefredaktør Ulrik Haagerup, da han midt under rundvisningen på redaktionen falder over Berlingske Tidende fra dagen efter det store strømsvigt, der satte Sjælland og Sydsverige i stå.

»På det tidspunkt, hvor aviserne udkommer, ved hele Danmark jo, at der har været strømsvigt. Den historie havde vi lavet på selve dagen til vores web og til radio og tv. I stedet bruger vi avisen til det, den er bedst til: perspektiv og analyse. Vi skriver dagen efter, at det her vil gentage sig. En historie, der blev citeret flere steder,« fortæller Ulrik Haagerup.

For Ulrik Haagerup handler flermedialitet ikke om at lave alt til alle medier. Det handler i stedet om at se, hvilke historier der egner sig bedst til hvilket medie.

»Flermedialitet er ikke et rationaliseringsværktøj. Det handler om at sætte historien i centrum og finde ud af, hvordan den fortælles bedst muligt,« siger han. PLS Rambølls rapport om fremtidens mediearbejdsmarked peger på nødvendigheden af flerfunktionelle færdigheder hos fremtidens journalister. Det samme gjorde Center for Journalistisk Efteruddannelse sidste år i en rapport. Rapporten konkluderede, at »flerfunktionalitet er en kvalifikation af stigende værdi«.

NORDJYSKE Medier er dansk frontløber.
»Da jeg blev ansat på NORDJYSKE for et år siden, sagde jeg, at vi ville lave Europas førende mediehus, hvilket jo lød fuldstændig vanvittigt. I dag må vi nok erkende, at det allerede er lykkedes os at lave verdens førende mediehus,« siger Ulrik Haagerup.

Læs også: Morgendagens mediebillede, Det flermediale Danmark, Få ansøgninger, Vagthund med næse for penge og Fremtiden er flermedial

NORDJYSKE Medier står bag udgivelsen af følgende medier:
NORDJYSKE Stiftstidende: Opstod efter en fusion mellem Aalborg Stiftstidende, Vendsyssel Tidende og Løgstør Avis i 1999. Dækker fra Skagen til Hobro.

10minutter: Gratisavis, uddeles i Aalborg i morgentimerne på alle hverdage.

NORDJYSKE Ugeaviser: 11 ugeaviser, der dækker knap to tredjedele af indbyggerne i Nordjyllands Amt. De distribueres i hvert sit lokalområde omkring større bysamfund fra Skagen til Hobro.

ANR Hit FM: Radiokanal for lyttere mellem 15 og 25 år. Findes i Aalborg, Frederikshavn, Hjørring og Hobro.

ANR Guld FM: Radiokanal for de modne mellem 30 og 50 år. Findes i Aalborg, Hobro og Vendsyssel.

TvDanmark 2 Nordjylland: sender lokale nyheder i Lokal Rapporten samt underholdning i form af serier, film og dokumentarprogrammer.
nordjyske.dk: Borgerportal med lokale nyheder, lokal arrangementskalender, nyt fra amt og kommuner, links til nordjyske klubber, nordjyske job, nordjyske biler.

24NORDJYSKE: Danmarks første lokale nyhedskanal, der sender 24 timer i døgnet. 24NORDJYSKE sender i sløjfer á 20 minutters varighed. Sløjferne opdateres løbende.

Kilde: NORDJYSKE Medier