Mediemagasinet Editor & Publisher lukker

I mange år blev magasinet altid omtalt som avisbranchens bibel. Nu er det slut. Editor & Publisher nedlægges efter 125 år.

I mange år blev magasinet altid omtalt som avisbranchens bibel. Nu er det slut. Editor & Publisher nedlægges efter 125 år.

Det har været en journalistisk institution i den amerikanske mediebranche i årtier. Eller rettere "biblen" for alle, der ønskede at følge med i avisbranchen. Dets titel stammer fra 1901, men Editor & Publisher kan føres helt tilbage til 1884, og bladet har ofte sat dagsorden. Fra og med nytår er det dog slut. Selv netudgaven af magasinet lægges ned, oplyser bladets ejere.

Det er dog ikke helt udelukket, at Editor & Publisher fortsætter via nye platforme. Læserne er nemlig chokeret over lukningen, hedder det i de efterfølgende reaktioner, og enkelte klamrer sig nu til et håb om bladets fortsættelse.

 

0 Kommentarer