»Det her er en sag, vi skal have afgjort. Det tyder på, at der er en overtrædelse af navneforbuddet,« siger Peter Lind Nielsen, advokat i firmaet Bird & Bird og underviser i mediejura på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Han vurderer, at det er korrekt af retten på Frederiksberg at anmelde chefredaktørerne på de tre medier BT, Ekstra Bladet og Metroxpress for at have overtrådt navneforbuddet i en eksisterende sag med en sportsmand, der er sigtet for at have krænket et mindreårigt barn. Medierne blev anmeldt den 16. juni 2014.
Mediejurist Sten Schaumburg-Müller vurderer også, at det er rigtigt af byretten på Frederiksberg at anmelde de tre aviser.
»Det er jo en domstol, der i sidste ende skal tage stilling til, om det er en overtrædelse. Min fornemmelse siger mig, at det meget vel kan være det,« siger han.
Chefredaktører nægter
De tre aviser mener ikke, de har overtrådt navneforbuddet. Den sigtede valgte selv at stå frem på et pressemøde den 27. maj 2014, og først derefter har medierne skrevet hans navn.
»Vi har holdt os til reglerne og ikke overtrådt navneforbuddet, og det er jeg ret sikker på, at politiet finder frem til,« skriver BT's chefredaktør, Olav Skaaning, blandt andet i en sms til Berlingskes Nyhedsbureau ifølge BT. Poul Madsen, chefredaktør på Ekstra Bladet, og Jonas Kuld Rathje, ansvarshavende chefredaktør på Metroxpress, er enige.
Jonas Kuld Rathje siger til Journalisten:
»Vi har ikke skrevet, at det var en, der boede på Frederiksberg. Vi har skrevet, at det var en dansk sportsstjerne, og at det var en dommer på Frederiksberg. Men det betyder ikke, at den sigtede kommer fra Frederiksberg. Derfor fastholder jeg, at vi i vores dækning ikke har brudt navneforbuddet.«
Journalisten har bedt to mediejurister om at vurdere sagen.
Sten Schaumburg-Müller er i tvivl om, om de formuleringer, Metroxpress, BT og Ekstra Bladet brugte, før sportsstjernen valgte at stå frem, er afslørende nok i sig selv.
»De har skrevet ’kendt sportsstjerne’. Det er en meget bred betegnelse, men så snart der kommer ’med tilknytning til Frederiksberg’ eller ’en dommer på Frederiksberg’ på, så er der ikke mange sportsstjerner tilbage. I en kombination ligner det, at man vil kunne identificere vedkommende,« siger han.
Ekspert: Medierne har glemt offeret
Peter Lind Nielsen forklarer, at navneforbud ikke nødvendigvis nedlægges af hensyn til den sigtede eller tiltalte i en sag. Det er lige så ofte for offeret eller vidnets skyld, og derfor står der i retsplejeloven også, at det er for at beskytte ”nogen”.
»Derfor vil jeg umiddelbart tro, at redaktørerne har tænkt, at der i ni ud af ti tilfælde nedlægges navneforbud for at beskytte den tiltalte eller sigtede, og derfor må vi gerne nævne ham. Men aviserne glemmer, at navneforbuddet også er nedlagt for at beskytte offeret i denne her sag,« siger Peter Lind Nielsen.
Retten på Frederiksberg oplyser til Journalisten, at navneforbuddet er blevet ophævet den 27. maj – altså samme dag som pressemødet.
Rettet 19/6 klokken 11:02: Journalisten havde skrevet ,at navneforbuddet stadig er gældende. Det er ikke korrekt. Navneforbuddet blev ophævet den 27. maj.
Opdateret 19/6 klokken 12:24 med kommentar fra chefredaktør på Metroxpress Jonas Kuld Rathje.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Måske mediejuristerne - og Journalisten - skulle læse lidt op på, hvad Rigsadvokaten har sagt om navneforbud, så kunne det være, at man undgik at bilde journalister ind, at de bryder loven ved at lade folk stå frem, når det ikke er tilfældet. I et skriv om navneforbud fra 1989 fastslog Asbjørn Jensen, at et navneforbud tænkes at bortfalde, hvis den, det beskytter, selv står frem og vedkender sig en tilknytning til sagen.