Åbenheden om spindoktorers arbejde er blevet indskrænket, vurderer to mediejurister efter en principiel afgørelse ved Folketingets Ombudsmand. Men de to jurister er uenige om, om det i virkeligheden kun er skidt for journalister.

Ombudsmanden har givet Skatteministeriet ret i, at der i en konkret sag ikke skulle gives aktindsigt i et dokument, som en særlig rådgiver – også kaldet spindoktor – havde sendt til udvalgte medier. To andre medier havde ellers forsøgt at få fat i dokumentet.

»Det er et meget principielt spørgsmål, især efter at man allerede har lukket grundigt ned for aktindsigt i de politiske beslutninger med den nye offentlighedslov. Nu er der også – med ombudsmandens udtalelse – lukket for adgang til den information, offentligheden får via en spindoktor,« siger forskningschef og mediejurist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oluf Jørgensen.

Spindoktor var partipolitisk, ikke embedsmand

Det drejer sig om en sag fra 2013. Regeringens Økonomiudvalg besluttede at droppe øremærket barsel til mænd, som ellers stod i regeringsgrundlaget. Efter mødet sendte daværende skatteminister Holger K. Nielsen (SF) en mail til udvalgte medier. To journalister søgte siden aktindsigt i den mail, men fik afslag. Det afslag har Folketingets Ombudsmand nu bakket op om i sit svar på klagen.

Forklaringen er, at både Skatteministeriet og ombudsmanden vurderer, at den særlige rådgiver ikke handlede som embedsmand, men som partipolitisk medarbejder.

»Hvad ministre laver i deres funktion som partipolitikere, er ikke omfattet af offentlighedsloven. Og hvad ministrenes særlige rådgivere på deres vegne gør som led i denne funktion, er tilsvarende ikke omfattet,« forklarer ombudsmand Jørgen Steen Sørensen til Journalisten.

Mediejurist: Man cementerer lukketheden

Men den fortolkning er Oluf Jørgensen uenig i.

»Jeg er forundret over, at ombudsmanden når til dette resultat. Der står i forarbejderne til offentlighedsloven, at undtagelsen kun gælder, hvis spindoktorens arbejde ”alene knytter sig” til ministerens rolle som partipolitiker. Men her mener jeg, der er tale om en gråzone. Det er pressebetjening om, hvad regeringen – landets ledelse – har besluttet. Det har ikke ”alene” med ministerens partipolitiske rolle at gøre,« vurderer Oluf Jørgensen.

Han mener, afgørelsen er principiel og indskrænker åbenheden.

»Man cementerer lukketheden, og ombudsmandens afgørelse viser, at Danmark har et demokratisk underskud, når det handler om åbenhed om landets vigtigste politiske beslutninger.«

Sæt navn på spindoktoren

Hvad betyder denne afgørelse for journalisters arbejdsvilkår?

»Nu har vi ombudsmandens ord for, at den pressebetjening, de særlige rådgivere giver, er partipolitik. Det er vigtigt for journalister. Man skal ikke formidle information fra en spindoktor som saglig eller nøgtern. Tværtimod skal det betragtes som et partipolitisk partsindlæg. Det bør også stå klart for brugerne, at her er tale om et partsindlæg leveret af en navngiven spindoktor,« siger Oluf Jørgensen.

Er det ikke meget godt, at ombudsmanden slår fast, at man skal være varsom med at tro på alt, hvad en særlig rådgiver sender?

»I mine øjne havde det været bedre, hvis ombudsmanden på baggrund af offentlighedslovens forarbejder havde slået fast, at information, der gives til medier af en statsansat medarbejder i et ministerium om en vigtig politisk beslutning, er omfattet af åbenhed. I et demokratisk samfund er det meget vigtigt, at journalister kan få nøgtern information fra offentlige myndigheder. Men den information kommer tit fra spindoktorer, og nu har ombudsmanden slået fast, at det ikke behøver være nøgternt, og at det ikke er underlagt nogen offentlig kontrol.«

Professor: Det kan være en fordel for journalister

Juraprofessor ved Aarhus Universitet, Sten Schaumburg-Müller, er enig med Oluf Jørgensen i, at afgørelsen indskrænker åbenheden om de særlige rådgiveres arbejde.

»Hvis der er en gråzone, kunne man før formode, at det ville ende med offentlighed. Der har ombudsmanden altså valgt at sige nej. En af de journalister, der har klaget, skriver, at det er meget svært at hitte rede i, om en særlig rådgiver optræder som embedsmand eller partipolitisk. Nu har vi et mere klart svar: Den særlige rådgiver er som udgangspunkt partipolitisk.«

Men Sten Schaumburg-Müller mener, at afgørelsen kan ses positivt for journalister.

»Ombudsmanden slår fast, at hvis du får noget fra en særlig rådgiver, skal du sådan set behandle det som et læserbrev, uanset om rådgiveren har siddet med ved et vigtigt møde eller ej. Man kan godt tygge på, om det er den rigtige afgørelse, men den gør i hvert fald grænsen mere klar.«

Ombudsmanden: Vi har ikke været i tvivl

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, fortæller, at sagen ikke har givet anledning til stor tvivl i hans kontor.

»Vi har ikke været meget i tvivl om, at det her måtte være resultatet af offentlighedsloven og af de retningslinjer, der gælder for særlige rådgivere. Vores udtalelse angår vel en principiel problemstilling, men den er for os at se ikke nyskabende. Den illustrerer, hvad der efter vores opfattelse hele tiden har været gældende ret,« siger han.

Spørgsmålet om øremærket barsel til mænd er langtfra en skatteministers ansvar, og allerede dette afgjorde sagen, mener Jørgen Steen Sørensen.

»Vi har lagt vægt på, at spørgsmålet om øremærket barsel til fædre ikke blev behandlet af den særlige rådgiver som led i sagsbehandling i Skatteministeriet, men som led i den daværende skatteministers partipolitiske arbejde. Derfor falder det uden for offentlighedsloven.«

Det er ikke en gråzone

Når et regeringsgrundlag laves om, er det så ikke en beslutning, der træffes af ”regeringen” – og ikke kun af partierne i den?

»Det kan man begrebsmæssigt altid diskutere, men i relation til offentlighedsloven – og det er jo det, der tæller her – er det efter vores opfattelse klart, at den særlige rådgivers arbejde var knyttet til ren partipolitik for ministeren.«

I offentlighedslovens forarbejder lyder det, at undtagelsen kun gælder, hvis arbejdet ”alene knytter sig” til det partipolitiske. Oluf Jørgensen mener, denne sag er i en gråzone og derfor bør falde ud til åbenhedens fordel. Er du enig?

»Jeg er ikke enig i, at der er tale om en gråzone. Den særlige rådgivers arbejde i sagen havde klart ikke noget at gøre med administrativ sagsbehandling i Skatteministeriet. Det var for os det centrale pejlemærke. Efter vores opfattelse var det kun knyttet til den daværende skatteministers funktion som partipolitiker.«

Ombudsmand: Det er ikke os, der laver loven

Alle kan nok blive enige om, at barsel ikke har noget med skattepolitik at gøre. Men Holger K. Nielsen deltog som medlem af Regeringens Økonomiudvalg, ikke som skatteminister. Har han ikke som medlem af det udvalg en adkomst til beslutningen, der gør, at han ikke udelukkende optræder som partipolitiker?

»Det er ikke vores synspunkt,« siger Jørgen Steen Sørensen.

Han henviser til, at Skatteministeriet i sit svar til ombudsmanden i klagesagen understreger, at det konkrete dokument, som sagen drejer sig om, ikke blev udarbejdet i forbindelse med behandling af sagen i Økonomiudvalget. Det er ombudsmanden enig med Skatteministeriet i.

»Det er vigtigt at forstå, at det grundlæggende retspolitiske snit på dette område er lagt i lovgivningen, ikke hos ombudsmanden. Vores opgave er at udlægge loven, som vi forstår, at Folketinget har tilsigtet det. Det er det, vi har gjort her,« tilføjer han.

Mediejurister: Undgå de særlige rådgivere

Både Oluf Jørgensen og Sten Schaumburg-Müller anbefaler – på baggrund af sagen – journalister at gå uden om de særlige rådgivere, hvis man vil have saglig information om, hvad regeringen laver.

»Det er en vigtig opfordring. Hvis du ønsker nøgtern info fra staten, skal du ikke opsøge spindoktorer, tværtimod skal du prøve at undgå dem. Men om det i praksis er muligt, vil vise sig. Jeg synes, det er forbløffende, hvis den danske stat er indrettet sådan, at den eneste mulighed for at få vigtige oplysninger om, hvad staten foretager sig, er via spindoktorer, som bedriver partipolitik. Det er meget bekymrende for et samfund, der vil betragtes som demokratisk,« siger Oluf Jørgensen.

»Jeg mener nærmest, afgørelsen er en fordel for journalisterne. Nu er det slået fast, at det, der kommer fra den særlige rådgiver, som udgangspunkt skal betragtes som partipolitik. Hvis man vil have officiel information, så skal man gå til det traditionelle embedsværk,« siger Sten Schaumburg-Müller.

Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen tror ikke, journalister vil få meget ud af at undgå de særlige rådgivere og insistere på at tale med embedsmænd – der altså er underlagt større åbenhed i deres arbejde.

»Det er ikke et spørgsmål, der indgår i den foreliggende sag. Men der er jo sager, som kun særlige rådgivere kan beskæftige sig med, fordi de ikke er undergivet samme krav om partipolitisk neutralitet som almindelige embedsmænd. I de tilfælde fører det i sagens natur ikke så langt at gå til embedsværket i stedet for de særlige rådgivere,« siger han.