Danske journalister bliver hårdt ramt med den nye forvaltningslov, selv om ingen taler om den. Retten til aktindsigt bliver voldsomt indskrænket, og regeringen angriber journalisternes mulighed for at kontrollere staten, siger mediejurist Oluf Jørgensen til Journalisten.dk.
Der har været rigtig megen debat i journalistiske kredse om den nye offentlighedslov. Der har været mindre debat om den nye forvaltningslov. Regeringen regner ellers med at fremlægge sine forslag til begge love samtidig, nemlig i slutningen af november.
Og den nye forvaltningslov kan vise sig at tage afgørende rettigheder fra danskerne, som de har i dag, mener mediejurist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen.
»Det her er et stærkt angreb på en af de fundamentale værdier i samfundet, nemlig retssikkerheden, for både borgere og virksomheder. Men i anden omgang er det et angreb på den offentlige kontrol, på journalister og mediers mulighed for at afdække magtudøvelsen,« siger han til Journalisten.dk.
Det er regeringens plan, at deres forslag til en ny forvaltningslov skal lande samtidig med forslaget til offentlighedsloven, nemlig i slut november. Inden fristen for høringssvar om forvaltningsloven udløb i forgårs, havde talrige organisationer ytret kritik af den, blandt andet Dansk Journalistforbund.
De slår alle ned på ét ømt punkt, som ifølge Oluf Jørgensen vil underminere princippet om aktindsigt.
Kort fortalt vil regeringen ændre definitionen af 'oplysninger om faktiske forhold' blandt embedsmændene. I dag er såkaldte 'interne dokumenter' fritaget for aktindsigt, men myndighederne skal alligevel udlevere 'oplysninger om faktiske forhold' deri. Det kan for eksempel være fakta om behandlingen af en kontroversiel sag, selv om den holdes inden for samme ministerium.
Indtil nu har man forstået 'oplysninger om faktiske forhold' dels som banale fakta, dels som de beregninger og analyser, der ligger omkring de fakta.
»Et eksempel er, hvordan kommunen vurderer, at en enlig person skal tilbagebetale sociale ydelser, fordi kommunen ikke længere mener, hun er enlig. Hvordan vurderer man det fællesskab, der er med en anden person? Det er jo der, det bliver spændende,« siger Oluf Jørgensen.
Den nye chefredaktør på Information, Christian Jensen, har også kritiseret loven og sammenlignet ændringerne med Kongens censurlov af 1799.
»Vedtages den som fremsat, vil f.eks. forældre til tvangsfjernede børn fremover ikke kunne få adgang til den vurdering, der har ført til fjernelsen. Forældre vil kunne få adgang til alt materiale i sagen, men vil være afskåret fra det skøn, der førte til indgreb. De får altså præmisserne, men ikke konklusionen,« skrev Christian Jensen i en leder i denne uge.
Ifølge Oluf Jørgensen kommer ændringen til at ramme både borgere og journalister hårdt.
»For journalister er det ofte vigtigt med cases, og mange journalistiske historier tager udgangspunkt i en borger, der er i klemme i forhold til den offentlige forvaltning. Så kan borgeren søge aktindsigt eller give journalisten fuldmagt. Det er et godt udgangspunkt, for så kan man som journalist være sikker på, at der er hold i sagen, og det er et rigtig godt afsæt til at stille kritiske spørgsmål til kommunen,« siger Oluf Jørgensen.
Hvad betyder den her ændring så for os journalister?
»Det betyder, at i langt de fleste sager vil man ikke længere have ret til aktindsigt i de fleste og de vigtigste oplysninger. Langt de fleste sager behandles internt, både i ministerier og kommuner. Den her ret er afgørende for, om man overhovedet kan få noget at se. Det trækker i den grad tæppet væk under retssikkerheden for borgerne, men det betyder også, at journalister ikke får adgang til den dokumentation. Så forsvinder grundlaget for at stille kritiske spørgsmål til myndighederne.«
Udkastet til forvaltningslov er som sagt allerede offentliggjort. Nu tager Justitsministeriet de kritiske høringssvar til efterretning, og så kommer det endelige forslag i november. Vi har endnu ikke set et konkret udkast til en ny offentlighedslov. I stedet fik vi et forslag fra Offentlighedskommissionen, som regeringen modtog en række høringssvar på.
Giver det her udkast til en ny forvaltningslov os nogle pejlemærker i forhold til, hvordan udkastet til en ny offentlighedslov kommer til at se ud?
»Ja, ganske afgjort. Det her er et klart signal om, at regeringen vil fremsætte et forslag til en ny offentlighedslov, hvor retten til aktindsigt bliver reduceret meget, meget markant,« vurderer Oluf Jørgensen.
Hvordan vurderer du åbenheden i Danmark, hvis den her lov bliver vedtaget, i forhold til andre lande, vi normalt sammenligner os med, for eksempel Sverige?
»I andre lande er der en udvikling i retning af større åbenhed, både i forhold til borgernes egne sager og i forhold til offentligheden. I Danmark går det den modsatte vej. Vi har for nylig fået den første internationale konvention om aktindsigt i Europarådet for et års tid siden. Det er påfaldende, at Danmark ikke har ratificeret den konvention. Det har man for længst gjort i alle de andre nordiske lande. Der er flere tegn på, at Danmark i modsætning til andre lande lukker ned for indsigten i magtudøvelsen,« siger Oluf Jørgensen.
Er du enig i kritikken fra Christian Jensen af, at dette indgreb er blevet fuldstændig overset i den danske offentlighed?
»Ja. Det er som sagt de fleste sager ved offentlige forvaltninger, der behandles internt. Der er det helt afgørende for aktindsigten, at vi har ret til at få indsigt i de faktiske forhold. Den ret indsnævres så markant, at man kun får ret til indsigt i de helt banale oplysninger, for eksempel om, hvor gammel man er. De oplysninger, jeg faktisk er interesseret i, er væk, og så er der kun ligegyldigheder tilbage.«
Regeringens forslag har fået kritik fra talrige organisationer, blandt andre Håndværksrådet, 3F og Børns Vilkår i Information.
Baseret på din erfaring med udarbejdelse af den her slags love, tror du så, regeringen vil ændre det her punkt?
»Det kan jeg ikke vide, men jeg er ikke i tvivl om, at når Justitsministeriet lægger sådan et forslag frem, så er det ikke tilfældigt – det er gennemarbejdet. Spørgsmålet er, om regeringen og ministrene, der i sidste ende skal stå til ansvar for det her, synes, at de får for meget modvind fra så brede kredse. Det må være meget vigtigt for dem, siden de kommer med sådan et forslag. Jeg håber, kritikken gør indtryk.«
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
jeg er nød til at spørge jer journalister, om der nogensinde er journalister eller medier som er blevet dømt for at manipulere med virkeligheden? det virker som om at medier, specielt danmarks radio, føler sig hævet over samfundet, skriver i kryptisks skrift og gerne bruger dobbelt agenter i deres programmer? os som kan se igennem masse-manipulationen, og forlængst har hevet stikket ud af satellitten, for ikke at blive yderlige hjernevasket af krigsprobeganda og rigtig dårlig jagt på civile danskere. men stadigvæk hænger fast i 60´/70´ernes medie-eksperimenter. hvornår får vi fred? hvornår er der nogen som tar ordentligt fat i den gruppe af journalister -programchefer - medieansvarlige som kun skaber kaos? findes der ikke en fagforening for medierne, som kan rydde ud i mediestjernerne og de radio tv-værter som kun sidder og skaber terror? når jeg prøver at skabe dialog med danmarksradios øverste chefer, bliver der ikke svaret tilbage. eller som der nu er sket, skiftet frontfigur... det virker mere som en madklub.
erik
Der er meget langt fra ordet LIBERAL til dødssukket LIBERALD, -RALD, -RALD !
Det kan undre, at regeringen tør søge at indføre DDR lignende tilstande i Forvaltningen. Tror man virkelig, at man kan beholde magten for evigt? Det er værd at huske, at hvilken som helst regering med disse lovændringer reelt kan unddrage sig offentlighedens søgelys og reel parlamentarisk kontrol.