search

Mediejurist: Nu har EU mere åbenhed end Danmark

En ny banebrydende dom gør, at det for første gang bliver muligt at følge med i, hvad vores og andre regeringer foreslår i EU. SF’s Margrete Auken jubler. Med ny dansk offentlighedslov betyder dommen, at EU nu er mere åbent end Danmark, mener mediejurist Oluf Jørgensen

Hvad kæmper din regering egentlig for? En ny dom ved EU-Domstolen har nu slået fast, at det ikke længere må være hemmeligt, hvilke regeringer, der stiller hvilke ændringsforslag i EU’s Ministerråds arbejdsgrupper.

Det betyder kort fortalt, at journalister, borgere og folketingspolitikere kan holde et vågent øje med, hvad deres egne regeringer foreslår i EU. Hidtil har landenes navne kunnet skjules med sorte streger.

»Denne her dom giver borgerne og de nationale politikere mulighed for at følge med i, hvad deres regeringer render og laver. Det er en enorm styrkelse af demokratiet. Nu kan vi se, hvilke ændringsforslag, vores egne ministre og deres embedsmænd har stillet,« jubler Margrete Auken, SF’s medlem af Europa-Parlamentet.

Store lande har kæmpet imod åbenhed

Det hele startede i 2008, da åbenhedsorganisationen Access Info Europe klagede over, at de fik en aktindsigt fyldt med overstregninger. I 2011 fik de ret af EU-Domstolen, men Ministerrådet valgte at anke dommen.

Rådet har fået stærk støtte fra flere EU-lande i kampen for fortsat at holde skjult, hvilke regeringer der stiller hvilke forslag. Blandt andre Spanien, Storbritannien og Frankrig har ifølge domsskriftet stillet med juridisk bistand foran EU-Domstolen.

På den anden side har Europa-Parlamentet stillet sig på Access Info Europes side.

Og i torsdags faldt afgørelsen. Rådet har tabt ankesagen.

»Rådet har endnu ikke opdaget, hvordan EU fungerer. De tror stadig, de sidder i deres loge og kan træffe beslutninger i hemmelighed. Men EU er åbent og demokratisk. Det er åbenbart svært for regeringerne at få ind i deres nervesystem,« mener Margrete Auken.

Et gennembrud for almindelige journalister

Mediejurist Oluf Jørgensen siger, at dommen er et banebrydende fremskridt for åbenheden i EU. Også for journalister, der ikke sender EU-aktindsigter hver dag.

En ting er EU-nørderne, men hvad betyder den her dom for helt almindelige nyhedsjournalister i Danmark?

»EU’s lovgivningsmølle arbejder hver eneste dag, og der er hundredvis af lovgivninger om væsentlige spørgsmål, der kører igennem Rådet. Derfor er dommen virkelig et gennembrud. Nu kan vi pludselig se, hvem der taler for og modarbejder de enkelte forslag. Et eksempel, der lige dukker op, er transport af levende dyr, og der er mange andre spørgsmål, vi nu kan følge med i,« siger han.

Ifølge Oluf Jørgensen kan sagen få langt mere vidtrækkende konsekvenser og åbne op for meget andet end hvilke lande, der kæmper for hvad. For eksempel kan der komme mere åbenhed om lobbyister.

»Afgørelsen handler om en konkret sag, men Rådet bør se det som et pejlemærke fra Domstolen, som har en mere vidtgående betydning. Der er mange andre forslag, rapporter og protester i Rådet, for eksempel fra interesseorganisationer – alt taler for, at der også her gælder et tilsvarende behov for offentlighed.«

Ekspert: Nu er EU mere åbent end Danmark

Oluf Jørgensen mener, at dommen tipper balancen, så EU’s lovgivningsproces nu er mere åben end den danske, set i lyset af Danmarks nye offentlighedslov, der træder i kraft til januar.

»Jeg har hidtil været i tvivl. Men det her er et gennembrud og et stort fremskridt for åbenheden i EU. Samtidig er der sket et markant tilbageskridt i Danmark. Nu er jeg ikke i tvivl om, at lovgivningsprocessen i EU er mest åben,« siger han.

Det er Margrete Auken dog uenig i.

»Jeg synes, vi må vente og se, hvor meget åbenhed, vi faktisk får i Danmark, når den nye offentlighedslov træder i kraft. Der er også kommet mere åbenhed på en række områder. Men jeg kan love dig, at hvis vi faktisk får mindre åbenhed med loven, så vil jeg være der som et søm,« siger hun.

Uanset hvad gælder den nye åbenhed med øjeblikkelig virkning, forklarer Oluf Jørgensen.

»Det her er ikke ligesom en lov, der træder i kraft på en bestemt dato. Det er gældende ret. Det var det sådan set også i sidste uge, men nu har Domstolen slået fast, at det er sådan her, loven skal læses. Nu vil det vise sig, om Rådet har tænkt sig at overholde den. Det må vi gå ud fra.«

Journalisten har været i kontakt med Ministerrådets pressetjeneste. De oplyser, at Rådet ikke forholder sig til afgørelser fra EU-Domstolen. På næste mandag skal Rådets arbejdsgruppe om information dog vende dommen.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen