search

Mediejurist: Navneforbud skal være automatisk

Oluf Jørgensen fra Journalisthøjskolen mener, at der automatisk skal nedlægges navneforbud, når en person bliver sigtet. Forbuddet skal først ophæves, hvis personen bliver dømt.

Oluf Jørgensen fra Journalisthøjskolen mener, at der automatisk skal nedlægges navneforbud, når en person bliver sigtet. Forbuddet skal først ophæves, hvis personen bliver dømt.

Sagen op Rigmor Zobel viste, at reglerne for navneforbud ikke matcher den teknologiske udvikling. Det skriver afdelingsforstander og mediejurist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen i dag i Retten Rundt.

Derfor skal der en lovændring til, så der automatisk er nedlagt navneforbud på alle mistænkte, sigtede og tiltalte, indtil de eventuelt bliver dømt, skriver han. Det skal ske for at undgå en situation som i Rigmor Zobel-sagen, hvor flere medier nåede at offentliggøre hendes navn, inden retten nedlagde navneforbud. Derved var hendes identitet afsløret, selv om retten krævede det hemmeligholdt.

»Under de nye vilkår vil navneforbud ofte komme for sent. Jetset-dronningen og den uskyldige mordsigtede vil få mange efterfølgere på nettet. Domstolene kan fortsætte med navneforbud, men følelsen af meningsløshed vil brede sig. Det taler for at ændre retsplejeloven, så navneforbud følger af loven uden at kræve konkret anmodning og afgørelse,« skriver Oluf Jørgensen.

I forbindelse med Rigmor Zobel-sagen og mordsagen fra Herning nytårsnat, hvor en uskyldig mand blev hængt ud som morder på forsiden af flere aviser, har flere medier argumenteret for vigtigheden i et åbent retssystem. Oluf Jørgensen erkender, at det nye forslag i mindre grad vil indskrænke ytringsfriheden.

»Et navneforbud begrænser informations- og ytringsfriheden, men i modsætning til dørlukning hindrer det ikke kritisk journalistik om den indsats, der ydes af politi, anklagemyndighed, forsvarer og domstol,« skriver han.

Oluf Jørgensen foreslår tre undtagelser fra reglen om automatisk navneforbud. Hvis » identifikation er vigtig for at forstå sagens samfundsmæssige betydning«, hvis personen selv giver samtykke, eller den allerede gældende regel om, at Politiet kan aflyse en person.

Hele artiklen kan læses her

Kommentarer
7
Thorsten Dam
16.06.10 11:16
Re: Mediejurist: Navneforbud skal være automatisk

Hvordan skulle den lovgivning kunne håndhæves? Hvis det på en side på internettet oplyses, hvem der er sigtet i danske retssager, så vil lovgiver hverken i princippet eller i praksis kunne håndhæve dansk lov. Man kan forestille sig Radio Mercur, Radio Luxembourg etc. fra 50erne og 60erne, og de fortvivlede forsøg, det afstedkom. Læg så dertil, at det ikke vil være en synlig radiosender på Øresund, der udfordrer dansk lovgivning, men at internet-teknologien med dens decentrale karakter gør det let for enhver at være anonym og publicere i Danmark stort set hvor som helst fra i verden.

Vil man ned ad forbudsvejen, så er det ægte censur på nettet, der skal til i form af central (dansk?) kontrol med indhold på hjemmesider og umuliggørelse for den danske befolkning af at kunne læse dem. Den vej må få alle dem, der kæmper for ytringsfrihed til for alvor at hive sig i skægget.

Navneforbuds-lovgivningen har det vanskeligt nok i dag, men der er trods alt ikke det store incitament for diverse kommercielt og/eller idealistisk motiverede pirater til at lave kringlede omvejs-offentliggørelser. En stramning vil i det lys være uklog.

Fremhævet af Journalisten
Bo Elkjær
16.06.10 11:40
En giftig cocktail

Jeg er ikke enig med afdelingsforstander Oluf Jørgensen.

Jeg mener, at en ændring af retsplejeloven til et generelt navneforbud vil være i strid med princippet om offentlighed i retsplejen. Det er i mine øjne et for vigtigt princip til at det bør tilsidesættes på denne måde.

Kort fortalt: Princippet om offentlighed i retsplejen er fastlagt efter grundlovens §65 og i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1.

Princippet definerer, at alle har ret til en retfærdig og offentlig rettergang i civile sager og straffesager.

Det er altså ikke et problem - men en menneskeret - når man som person i kontakt med retssystemet beskyttes af offentlighed om sagen.

Det modsatte, hemmelig retspleje, kan føre til at uvedkommende hensyn påvirker rettens arbejde og sagens afgørelse - eller manglende afgørelse.

Uden at fastslå årsag og virkning vil jeg fremdrage eksemplet med den 33-årige Thomas Jensen, der begik selvmord under varetægtsfængsling i 2007.

Han var blevet anholdt i januar det år og sigtet for at have skudt på politistationen i Silkeborg. Thomas Jensen blev, ifølge medieomtale den 11 januar 2007, 'fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre', sigtet for drabsforsøg og fængslet i foreløbig fire uger.

11 måneder senere hængte han sig i cellen.

På det tidspunkt havde efterforskningen været afsluttet i et halvt år. I juni 2007 blev sagen sendt til statsadvokaten. I omkring et halvt år sad Thomas Jensen fængslet, mens absolut intet skete i hans sag.

Man kan jo kun gætte om den konkrete sag ville have fået et andet udfald, hvis den havde haft offentlighedens - pressens - bevågenhed i de måneder der gik. Men eksemplet viser alligevel, at offentlighed om en sag kan tjene til at beskytte den sigtede.

Der er derfor, princippet om offentlighed i retsplejen er vigtigt.

Kombinationen af automatisk navneforbud - og som konkret eksempel de langstrakte varetægtsfængslinger der kendes fra danske sager - er en giftig cocktail og jeg mener, at domstolene allerede i dag er alt for villige til at nedlægge navneforbud også i sager, hvor der ikke umiddelbart forekommer at være indlysende efterforskningsmæssige hensyn.

(Som for eksempel den seneste tids navneforbud i kendissager som Zobel-sagen og det par andre sager, der verserer mod kongehusets jetset-bekendte.)

Fremhævet af Journalisten
kate bluhme
16.06.10 12:25
Re: Mediejurist: Navneforbud skal være automatisk

I mange, mange sammenhænge er jeg enig med Oluf Jørgensen. I nogle er jeg det ikke.

Denne sag er eksempel på det sidste.

Vel vidende, at det kan blive opfattet som mimoseagtigt klynk fra en medarbejder på Ekstra Bladet (så er den vinkel nævnt - ingen andre behøver at gøre det for min skyld!), vil jeg advare imod, at det, som nogle kalder kynisk journalistik fra et enkelt medie, fører til et lovfæstet brud på princippet om offentlighed i retsplejen.

Jeg skal ikke kloge mig på, om politiassistent Tom Behnkes lovforslag vil være i strid med grundloven, men  jeg vil tro det. Men det bør ikke være derfor, at man undlader at beskære de menneskerettigheder, som min kloge kollega Bo Elkjær peger på i sit indlæg.

Det skal man lade være med, fordi tanken er vanvittig!

Vi er nogle stykker, som gennem tiden har været med til at hjælpe kolleger i tidligere totalitære lande, som nu opbygges som demokratier, på vej med råd og vejledning inden for medieret m.v. Det er blevet sværere i de senere år at fremholde danske tilstande som noget, man kan tage ved lære af.

Tom Behnkes frådende angreb på de fundamentale regler for ytringsfrihed og offentlig retspleje vil ikke gøre det nemmere.

Hvis Behnke og Jørgensen vil overtage Ekstra Bladets redigering, må de søge indflydelse ad andre veje. Og lade dansk lovgivning i fred!

Fremhævet af Journalisten
John Mynderup
16.06.10 13:27
Re: Mediejurist: Navneforbud skal være automatisk

Sig mig er Oluf Jørgensen idiot? Er manden ikke ansat på Danmarks Journalisthøjskole? Er han det forkerte sted? Vil han hellere være jurist i advokatsamfundet?

Fremhævet af Journalisten
Troels Gadegaard Frølich
17.06.10 09:42
Re: En giftig cocktail

Kære Bo.

Jeg forstår ikke din argumentation eller det eksempel, du følger den op med.

Du fokuserer udelukkende på det tilfælde, hvor den anklagede skal beskyttes mod overgreb fra domstolens side. Men Olufs forslag indeholder jo netop en række undtagelser, som vel kan forhindre, at navneforbuddet kan bruges af domstolene til at gemme den anklagede væk?

Du ved lige så godt som jeg, at det her forslag er rettet mod medierne, og de "overgreb" den anklagede kan blive udsat for fra vores side, jf. Olufs eksempler: Herning-mordet, Jetsetdronningen og familiedrabet i Greve. Derfor virker det også lidt søgt, når du på den måde fremhæver offentlighedens beskyttelse af den anklagede. Pointen er jo netop, at det nogle gange er offentligheden, der krænker, men det forholder du dig ikke til.

Du skriver, at sagen om Thomas Jensen blev behandlet bag lukkede døre. Der er jo et helt andet forhold, der ikke har noget at gøre med et navneforbud og dermed heller ikke med Olufs forslag.

Havde Olufs forslag haft virkning dengang, havde det ikke gjort en forskel, når dørene er lukkede. Var sagen kørt for åbne døre, kunne den være omtalt med Thomas Jensens navn, hvis han gav samtykke. Og hvis det ikke var muligt at få samtykket, kunne historien vel stadig fortælles ved at lade"33-årig mand" erstatte "Thomas Jensen". Derfor kan jeg ikke ud fra din henvisning til sagen om Thomas Jensen se, at Olufs forslag vil være en krænkelse af den anklagedes retssikkerhed.

 Mvh Troels

Fremhævet af Journalisten
Jakob Andresen
17.06.10 18:04
Re: Mediejurist: Navneforbud skal være automatisk

Kate Bluhme: Jeg tvivler på, at forslaget er i strid med Grundloven. Paragraffen, du, og andre, henviser til lyder således:

§ 65 

Stk. 1. 

I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.

Jeg er ked af at fremdrage din arbejdsplads, men Tom Behnke har ret, når han siger, at Ekstra Bladet er skyld i, at forslaget overhovedet kommer. I bryder gang på gang de presseetiske regler og smider sigtede og tiltalte personer i avisen og på nettet med navn og billede. Og det går ikke bare ud over dem, men i visse tilfælde også de forurettede.

Et eksempel: Jeres tidligere dækning af Tinglev-sagen, som er for retten i disse dage, gjorde det muligt, med største lethed, at finde frem til en 14-årig retarderet piges identitet. Hun er forurettet i sagen. I offentliggjorde de to tiltalte forældres navne (og mandens billede) - der var ikke nedlagt navneforbud på grund af uklarhed om effekten af dobbeltlukkede døre - men det er stadig i strid med de presseetiske regler. Klokkeklart endda. Og sandsynligvis også en overtrædelse af retsplejeloven § 1017b, der omhandler beskyttelse af forurettede i kønssædelighedssager.

Din egen chefredaktør har i øvrigt har beklaget, at navnene blev bragt, og kaldt det et brud på bladets interne regler.

Jeg behøver ikke også at nævne drabssagen fra Amager - altså den med tilsynsværgen, vel?

Og nu må I simpelthen holde op med at synge sangen om, at det er for de sigtede og tiltaltes skyld. Den sang skærer mere i ørerne end 100.000 Vuvuzela-horn på et sydafrikansk stadion.

Tom Behnkes oprindelige forslag går, så vidt jeg er orienteret, og det er jeg, ud på, at der skal være et automatisk navneforbud, til en dommer kan tage stilling til, om det skal opretholdes eller fjernes. Ikke nødvendigvis til endelig dom, som Oluf Jørgensen skriver.

Det er, i mine øjne, et ganske fornuftigt forslag, hvis medierne ikke kan finde ud af at overholde de allerede eksisterende regler, og det er der nogen, der ikke kan. Og som Troels skriver, så kan sagerne uden problemer dækkes uden billede og navn. I øvrigt er der intet i vejen for, at I undersøger, om politiet og retsvæsenet opfører sig ordentligt, uden at fortælle os andre, hvem de sigtede og tiltalte er.

Fremhævet af Journalisten
Henrik Rasch
27.06.10 20:53
Re: Mediejurist: Navneforbud skal være automatisk

@ Elkjær: Godt eksempel på at åbenhed i retsplejen også kan fungere som en beskyttelse af sigtede og anklagede.

Lukkethed har vi alt for meget af, og talrige eksempler på at myndigheder og politikere lynhurtigt lærer at udnytte lukketheden til at indskrænke både demokrati og personlig frihed og file på borgernes rettigheder.

Det nuværende system er i øvrigt heller ikke uden mislyde. Jeg har i flere tilfælde dækket sager, hvor jeg forud for anklageskriftet og retsmøder har nævnt navne på personer, som så på et senere tidspunkt blev "beskyttet" af navneforbud. Det førte til den barokke situoation, at jeg havde en stribe (gamle) artikler liggende på nettet, hvor navngivne personer var omtalt, mens jeg i min senere dækning pludselig var afskåret fra at fortælle læserne om sagens sammenhæng og udvikling. Det rejste i øvrigt også spørgsmålet om nye artikler (uden navne) men med links til gamle artikler (med navne) var en overtrædelse af det konkrete navneforbud!?!?!?!

 

 

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen