Jeg er ikke enig med afdelingsforstander Oluf Jørgensen.

Jeg mener, at en ændring af retsplejeloven til et generelt navneforbud vil være i strid med princippet om offentlighed i retsplejen. Det er i mine øjne et for vigtigt princip til at det bør tilsidesættes på denne måde.

Kort fortalt: Princippet om offentlighed i retsplejen er fastlagt efter grundlovens §65 og i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1.

Princippet definerer, at alle har ret til en retfærdig og offentlig rettergang i civile sager og straffesager.

Det er altså ikke et problem - men en menneskeret - når man som person i kontakt med retssystemet beskyttes af offentlighed om sagen.

Det modsatte, hemmelig retspleje, kan føre til at uvedkommende hensyn påvirker rettens arbejde og sagens afgørelse - eller manglende afgørelse.

Uden at fastslå årsag og virkning vil jeg fremdrage eksemplet med den 33-årige Thomas Jensen, der begik selvmord under varetægtsfængsling i 2007.

Han var blevet anholdt i januar det år og sigtet for at have skudt på politistationen i Silkeborg. Thomas Jensen blev, ifølge medieomtale den 11 januar 2007, 'fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre', sigtet for drabsforsøg og fængslet i foreløbig fire uger.

11 måneder senere hængte han sig i cellen.

På det tidspunkt havde efterforskningen været afsluttet i et halvt år. I juni 2007 blev sagen sendt til statsadvokaten. I omkring et halvt år sad Thomas Jensen fængslet, mens absolut intet skete i hans sag.

Man kan jo kun gætte om den konkrete sag ville have fået et andet udfald, hvis den havde haft offentlighedens - pressens - bevågenhed i de måneder der gik. Men eksemplet viser alligevel, at offentlighed om en sag kan tjene til at beskytte den sigtede.

Der er derfor, princippet om offentlighed i retsplejen er vigtigt.

Kombinationen af automatisk navneforbud - og som konkret eksempel de langstrakte varetægtsfængslinger der kendes fra danske sager - er en giftig cocktail og jeg mener, at domstolene allerede i dag er alt for villige til at nedlægge navneforbud også i sager, hvor der ikke umiddelbart forekommer at være indlysende efterforskningsmæssige hensyn.

(Som for eksempel den seneste tids navneforbud i kendissager som Zobel-sagen og det par andre sager, der verserer mod kongehusets jetset-bekendte.)

Sig mig er Oluf Jørgensen idiot? Er manden ikke ansat på Danmarks Journalisthøjskole? Er han det forkerte sted? Vil han hellere være jurist i advokatsamfundet?

Kate Bluhme: Jeg tvivler på, at forslaget er i strid med Grundloven. Paragraffen, du, og andre, henviser til lyder således:

§ 65 

Stk. 1. 

I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.

Jeg er ked af at fremdrage din arbejdsplads, men Tom Behnke har ret, når han siger, at Ekstra Bladet er skyld i, at forslaget overhovedet kommer. I bryder gang på gang de presseetiske regler og smider sigtede og tiltalte personer i avisen og på nettet med navn og billede. Og det går ikke bare ud over dem, men i visse tilfælde også de forurettede.

Et eksempel: Jeres tidligere dækning af Tinglev-sagen, som er for retten i disse dage, gjorde det muligt, med største lethed, at finde frem til en 14-årig retarderet piges identitet. Hun er forurettet i sagen. I offentliggjorde de to tiltalte forældres navne (og mandens billede) - der var ikke nedlagt navneforbud på grund af uklarhed om effekten af dobbeltlukkede døre - men det er stadig i strid med de presseetiske regler. Klokkeklart endda. Og sandsynligvis også en overtrædelse af retsplejeloven § 1017b, der omhandler beskyttelse af forurettede i kønssædelighedssager.

Din egen chefredaktør har i øvrigt har beklaget, at navnene blev bragt, og kaldt det et brud på bladets interne regler.

Jeg behøver ikke også at nævne drabssagen fra Amager - altså den med tilsynsværgen, vel?

Og nu må I simpelthen holde op med at synge sangen om, at det er for de sigtede og tiltaltes skyld. Den sang skærer mere i ørerne end 100.000 Vuvuzela-horn på et sydafrikansk stadion.

Tom Behnkes oprindelige forslag går, så vidt jeg er orienteret, og det er jeg, ud på, at der skal være et automatisk navneforbud, til en dommer kan tage stilling til, om det skal opretholdes eller fjernes. Ikke nødvendigvis til endelig dom, som Oluf Jørgensen skriver.

Det er, i mine øjne, et ganske fornuftigt forslag, hvis medierne ikke kan finde ud af at overholde de allerede eksisterende regler, og det er der nogen, der ikke kan. Og som Troels skriver, så kan sagerne uden problemer dækkes uden billede og navn. I øvrigt er der intet i vejen for, at I undersøger, om politiet og retsvæsenet opfører sig ordentligt, uden at fortælle os andre, hvem de sigtede og tiltalte er.