Oluf Jørgensen fra Journalisthøjskolen mener, at der automatisk skal nedlægges navneforbud, når en person bliver sigtet. Forbuddet skal først ophæves, hvis personen bliver dømt.
Sagen op Rigmor Zobel viste, at reglerne for navneforbud ikke matcher den teknologiske udvikling. Det skriver afdelingsforstander og mediejurist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen i dag i Retten Rundt.
Derfor skal der en lovændring til, så der automatisk er nedlagt navneforbud på alle mistænkte, sigtede og tiltalte, indtil de eventuelt bliver dømt, skriver han. Det skal ske for at undgå en situation som i Rigmor Zobel-sagen, hvor flere medier nåede at offentliggøre hendes navn, inden retten nedlagde navneforbud. Derved var hendes identitet afsløret, selv om retten krævede det hemmeligholdt.
»Under de nye vilkår vil navneforbud ofte komme for sent. Jetset-dronningen og den uskyldige mordsigtede vil få mange efterfølgere på nettet. Domstolene kan fortsætte med navneforbud, men følelsen af meningsløshed vil brede sig. Det taler for at ændre retsplejeloven, så navneforbud følger af loven uden at kræve konkret anmodning og afgørelse,« skriver Oluf Jørgensen.
I forbindelse med Rigmor Zobel-sagen og mordsagen fra Herning nytårsnat, hvor en uskyldig mand blev hængt ud som morder på forsiden af flere aviser, har flere medier argumenteret for vigtigheden i et åbent retssystem. Oluf Jørgensen erkender, at det nye forslag i mindre grad vil indskrænke ytringsfriheden.
»Et navneforbud begrænser informations- og ytringsfriheden, men i modsætning til dørlukning hindrer det ikke kritisk journalistik om den indsats, der ydes af politi, anklagemyndighed, forsvarer og domstol,« skriver han.
Oluf Jørgensen foreslår tre undtagelser fra reglen om automatisk navneforbud. Hvis » identifikation er vigtig for at forstå sagens samfundsmæssige betydning«, hvis personen selv giver samtykke, eller den allerede gældende regel om, at Politiet kan aflyse en person.
7