Oluf Jørgensen fra Journalisthøjskolen mener, at der automatisk skal nedlægges navneforbud, når en person bliver sigtet. Forbuddet skal først ophæves, hvis personen bliver dømt.
Sagen op Rigmor Zobel viste, at reglerne for navneforbud ikke matcher den teknologiske udvikling. Det skriver afdelingsforstander og mediejurist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen i dag i Retten Rundt.
Derfor skal der en lovændring til, så der automatisk er nedlagt navneforbud på alle mistænkte, sigtede og tiltalte, indtil de eventuelt bliver dømt, skriver han. Det skal ske for at undgå en situation som i Rigmor Zobel-sagen, hvor flere medier nåede at offentliggøre hendes navn, inden retten nedlagde navneforbud. Derved var hendes identitet afsløret, selv om retten krævede det hemmeligholdt.
»Under de nye vilkår vil navneforbud ofte komme for sent. Jetset-dronningen og den uskyldige mordsigtede vil få mange efterfølgere på nettet. Domstolene kan fortsætte med navneforbud, men følelsen af meningsløshed vil brede sig. Det taler for at ændre retsplejeloven, så navneforbud følger af loven uden at kræve konkret anmodning og afgørelse,« skriver Oluf Jørgensen.
I forbindelse med Rigmor Zobel-sagen og mordsagen fra Herning nytårsnat, hvor en uskyldig mand blev hængt ud som morder på forsiden af flere aviser, har flere medier argumenteret for vigtigheden i et åbent retssystem. Oluf Jørgensen erkender, at det nye forslag i mindre grad vil indskrænke ytringsfriheden.
»Et navneforbud begrænser informations- og ytringsfriheden, men i modsætning til dørlukning hindrer det ikke kritisk journalistik om den indsats, der ydes af politi, anklagemyndighed, forsvarer og domstol,« skriver han.
Oluf Jørgensen foreslår tre undtagelser fra reglen om automatisk navneforbud. Hvis » identifikation er vigtig for at forstå sagens samfundsmæssige betydning«, hvis personen selv giver samtykke, eller den allerede gældende regel om, at Politiet kan aflyse en person.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
@ Elkjær: Godt eksempel på at åbenhed i retsplejen også kan fungere som en beskyttelse af sigtede og anklagede.
Lukkethed har vi alt for meget af, og talrige eksempler på at myndigheder og politikere lynhurtigt lærer at udnytte lukketheden til at indskrænke både demokrati og personlig frihed og file på borgernes rettigheder.
Det nuværende system er i øvrigt heller ikke uden mislyde. Jeg har i flere tilfælde dækket sager, hvor jeg forud for anklageskriftet og retsmøder har nævnt navne på personer, som så på et senere tidspunkt blev "beskyttet" af navneforbud. Det førte til den barokke situoation, at jeg havde en stribe (gamle) artikler liggende på nettet, hvor navngivne personer var omtalt, mens jeg i min senere dækning pludselig var afskåret fra at fortælle læserne om sagens sammenhæng og udvikling. Det rejste i øvrigt også spørgsmålet om nye artikler (uden navne) men med links til gamle artikler (med navne) var en overtrædelse af det konkrete navneforbud!?!?!?!
Kate Bluhme: Jeg tvivler på, at forslaget er i strid med Grundloven. Paragraffen, du, og andre, henviser til lyder således:
§ 65
Stk. 1.
I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.
Jeg er ked af at fremdrage din arbejdsplads, men Tom Behnke har ret, når han siger, at Ekstra Bladet er skyld i, at forslaget overhovedet kommer. I bryder gang på gang de presseetiske regler og smider sigtede og tiltalte personer i avisen og på nettet med navn og billede. Og det går ikke bare ud over dem, men i visse tilfælde også de forurettede.
Et eksempel: Jeres tidligere dækning af Tinglev-sagen, som er for retten i disse dage, gjorde det muligt, med største lethed, at finde frem til en 14-årig retarderet piges identitet. Hun er forurettet i sagen. I offentliggjorde de to tiltalte forældres navne (og mandens billede) - der var ikke nedlagt navneforbud på grund af uklarhed om effekten af dobbeltlukkede døre - men det er stadig i strid med de presseetiske regler. Klokkeklart endda. Og sandsynligvis også en overtrædelse af retsplejeloven § 1017b, der omhandler beskyttelse af forurettede i kønssædelighedssager.
Din egen chefredaktør har i øvrigt har beklaget, at navnene blev bragt, og kaldt det et brud på bladets interne regler.
Jeg behøver ikke også at nævne drabssagen fra Amager - altså den med tilsynsværgen, vel?
Og nu må I simpelthen holde op med at synge sangen om, at det er for de sigtede og tiltaltes skyld. Den sang skærer mere i ørerne end 100.000 Vuvuzela-horn på et sydafrikansk stadion.
Tom Behnkes oprindelige forslag går, så vidt jeg er orienteret, og det er jeg, ud på, at der skal være et automatisk navneforbud, til en dommer kan tage stilling til, om det skal opretholdes eller fjernes. Ikke nødvendigvis til endelig dom, som Oluf Jørgensen skriver.
Det er, i mine øjne, et ganske fornuftigt forslag, hvis medierne ikke kan finde ud af at overholde de allerede eksisterende regler, og det er der nogen, der ikke kan. Og som Troels skriver, så kan sagerne uden problemer dækkes uden billede og navn. I øvrigt er der intet i vejen for, at I undersøger, om politiet og retsvæsenet opfører sig ordentligt, uden at fortælle os andre, hvem de sigtede og tiltalte er.
Kære Bo.
Jeg forstår ikke din argumentation eller det eksempel, du følger den op med.
Du fokuserer udelukkende på det tilfælde, hvor den anklagede skal beskyttes mod overgreb fra domstolens side. Men Olufs forslag indeholder jo netop en række undtagelser, som vel kan forhindre, at navneforbuddet kan bruges af domstolene til at gemme den anklagede væk?
Du ved lige så godt som jeg, at det her forslag er rettet mod medierne, og de "overgreb" den anklagede kan blive udsat for fra vores side, jf. Olufs eksempler: Herning-mordet, Jetsetdronningen og familiedrabet i Greve. Derfor virker det også lidt søgt, når du på den måde fremhæver offentlighedens beskyttelse af den anklagede. Pointen er jo netop, at det nogle gange er offentligheden, der krænker, men det forholder du dig ikke til.
Du skriver, at sagen om Thomas Jensen blev behandlet bag lukkede døre. Der er jo et helt andet forhold, der ikke har noget at gøre med et navneforbud og dermed heller ikke med Olufs forslag.
Havde Olufs forslag haft virkning dengang, havde det ikke gjort en forskel, når dørene er lukkede. Var sagen kørt for åbne døre, kunne den være omtalt med Thomas Jensens navn, hvis han gav samtykke. Og hvis det ikke var muligt at få samtykket, kunne historien vel stadig fortælles ved at lade"33-årig mand" erstatte "Thomas Jensen". Derfor kan jeg ikke ud fra din henvisning til sagen om Thomas Jensen se, at Olufs forslag vil være en krænkelse af den anklagedes retssikkerhed.
Mvh Troels
Sig mig er Oluf Jørgensen idiot? Er manden ikke ansat på Danmarks Journalisthøjskole? Er han det forkerte sted? Vil han hellere være jurist i advokatsamfundet?
I mange, mange sammenhænge er jeg enig med Oluf Jørgensen. I nogle er jeg det ikke.
Denne sag er eksempel på det sidste.
Vel vidende, at det kan blive opfattet som mimoseagtigt klynk fra en medarbejder på Ekstra Bladet (så er den vinkel nævnt - ingen andre behøver at gøre det for min skyld!), vil jeg advare imod, at det, som nogle kalder kynisk journalistik fra et enkelt medie, fører til et lovfæstet brud på princippet om offentlighed i retsplejen.
Jeg skal ikke kloge mig på, om politiassistent Tom Behnkes lovforslag vil være i strid med grundloven, men jeg vil tro det. Men det bør ikke være derfor, at man undlader at beskære de menneskerettigheder, som min kloge kollega Bo Elkjær peger på i sit indlæg.
Det skal man lade være med, fordi tanken er vanvittig!
Vi er nogle stykker, som gennem tiden har været med til at hjælpe kolleger i tidligere totalitære lande, som nu opbygges som demokratier, på vej med råd og vejledning inden for medieret m.v. Det er blevet sværere i de senere år at fremholde danske tilstande som noget, man kan tage ved lære af.
Tom Behnkes frådende angreb på de fundamentale regler for ytringsfrihed og offentlig retspleje vil ikke gøre det nemmere.
Hvis Behnke og Jørgensen vil overtage Ekstra Bladets redigering, må de søge indflydelse ad andre veje. Og lade dansk lovgivning i fred!
Flere