search

Mediejurist: Navneforbud er lavet til en anden verden

Nettet glemmer aldrig, så er et navn først sluppet ud fra en retssag, hjælper navneforbud ikke. Tiden er løbet fra lovgivningen, mener medieeksperter

Nettet glemmer aldrig, så er et navn først sluppet ud fra en retssag, hjælper navneforbud ikke. Tiden er løbet fra lovgivningen, mener medieeksperter

Frederiksberg Byret nedlagde den 27. september navneforbud i sagen om drabet på Jon Patorra. Det skete på trods af, at politiet havde offentliggjort navnene på de tre formodede gerningsmænd dagen forinden.

Navneforbuddet betyder, at medierne principielt skal fjerne navnene i både fremtidige og tidligere artikler – selv om de tre tiltaltes identiteter er lette at finde online.

Mediejurist Peter Lind Nielsen undrer sig over, at navneforbuddet blev nedlagt i første omgang, og han vurderer, at teknikken bag navneforbuddet er forældet.

»Navneforbuddet er lavet til en verden, hvor forbuddet gjorde det svært at finde frem til personerne. I dag er virkeligheden en anden. En hurtig søgning på nettet kan føre alle interesserede frem til de berørte personers Facebook og LinkedIn-profiler.«

Peter Lind Nielsen fortsætter:

»Tidligere styrede medierne informationsflowet. Med internettet har verden ændret sig, og nu kan alle mennesker dele oplysninger med hinanden.«

Nettet glemmer aldrig
Den verserende Patorra-sag er ikke første gang, der bliver fastsat navneforbud i en sag, hvor de involveredes identiteter allerede er blevet offentligt kendt.

Forskningschef i mediejura på DMJX Oluf Jørgensen peger på sagen om Rigmor Zobel som parallel:

»For få år siden var der en sag om den såkaldte jet-set-dronning. Der havde Ekstra Bladet nået at sende hendes navn ud på nettet, inden grundlovsforhøret fandt sted, og navneforbuddet blev fastsat,« siger han til journalisten.dk.

»Sagen gik helt til Højesteret, som valgte at fastholde, at navneforbuddet fortsat havde betydning, og det kan godt være svært at forstå. Det er jo indlysende paradoksalt, at medierne skal slette noget, de har publiceret, for navnet havde for længst spredt sig.«

Men selv om reglerne for navneforbud ifølge Oluf Jørgensen er paradoksale og utidssvarende, bliver en ajourføring ikke diskuteret politisk:

»Der er helt indlysende kommet nye vilkår for navneforbud i vores tid, men det er jo Folketinget, der skal tage stilling til det og ændre loven. Der var lidt diskussion af det i forbindelse med jet-set-dronningen, men den faldt til jorden igen, så der skal åbenbart flere eksempler på bordet, før der er nogen, der reagerer for alvor,« siger han.

Kommentarer
1
Niels Riis Ebbesen
15.10.12 12:54
Re: Mediejurist: Navneforbud er lavet til en anden verden

Og der kommer ikke til at ske noget, førend at politikerne vikelig føler sig meget hårdt presset til at gøre noget.

Men hvad nu hvis f.eks. Politiken eller EkstraBladet stiftede et selskab i England eller USA, og herfra udgav dansksprogede nyheder på Internettet, så vil de jo stå i en situation, hvor de ikke vil være begrænset af et navneforbud, som kun har retsvirkning overfor de danske medier. Og det er jo bare mediet og domænet som skal være registreret i UK eller USA, indholdet kan jo produceres et hvilket som helst sted i verden.

Og Politiken eller EkstraBladet behøver vel ikke en gang at gå så langt, det vil vel egenlig være nok at oprette et medie i Sverige, for de danske domstole kan vel ikke udstede et navneforbud, som også har retsvirkning i forhold til de svenske medier.

Med venlig hilsen

Niels Riis Ebbesen 

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen