Ministerier må ikke blankt afvise studerendes interviewforespørgsler, siger mediejurist Oluf Jørgensen. »Men det er en saglig nok begrundelse at prioritere journalister, der skriver til etablerede medier,« vurderer han.
»Vi taler ikke med studerende,« lyder det ifølge studielektor ved Journalistik Mads Kæmsgaard Eberholst i stigende grad fra politikere og ministerier, når journaliststuderende fra Roskilde Universitet forsøger at indhente kommentarer til deres artikler.

Men i Justitsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet afviser man at have en særlig interviewpolitik, der ekskluderer studerende.

»Hvis det er det, de studerende har fået at vide, er det en forkert besked, for det er ikke fast politik,« forklarede kontorchef i Børne- og Undervisningsministeriet David Tranekær Klemmensen til journalisten.dk tirsdag.

Begge ministerier understreger dog, at tidspres og begrænsede ressourcer ofte gør, at man er nødt til at prioritere og afvise interviewforespørgsler fra studerende.

Og det er fuldt forståeligt, at ministerierne bliver nødt til at prioritere, forklarer jurist Oluf Jørgensen, der er forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.

»Det er også svært for journalister fra etablerede medier at få ministre i tale, for de er nok de personer i landet, som det er vanskeligst at få interviews med. De har mange opgaver, og ministeriet må prioritere, for at ministeren kan "overleve",« siger han til Journalisten.dk.

Mads Kæmsgaard Eberholst giver ikke meget for ministeriernes forklaringer om, at afslag ikke gives på baggrund af, at det er en studerende, der henvender sig, men på grund af travlhed.

»Det er bare slet ikke det, jeg hører fra de studerende. Og det må være muligt at få et pip på mail – selv fra en minister – også selv om man er studerende. Især hvis man har deadline om tre uger.«

Graverarbejde kan kaste interview af sig 

Men Oluf Jørgensen mener heller ikke, at studerende kan forvente et kort svar på mail fra en minister.

»Interviews tager tid, og nu er det ikke sådan, at ministre kommer med pip. Interviews forberedes i ministeriet, hvor han eller hun først bliver klædt på. Og så skal der sættes tid af til afviklingen af selve interviewet,« siger han.

»Det er dog vigtigt at fastholde, at man ikke blankt må afvise forespørgsler om interviews. Hvis en studerende har lavet et stykke virkelig gravende journalistik og gennem undersøgelser finder et eller flere konfronterende spørgsmål, som man også i ministeriet kan se kræver svar, vil det i enkelte tilfælde lykkes at få en reaktion,« forklarer Oluf Jørgensen.

Mads Kæmsgaard Eberholst påpeger desuden, at offentlige myndigheder ikke må fravælge nogen medier frem for andre, og at de studerende godt kan betragtes som en del af mediesystemet. Han henviser blandt andet til, at ombudsmanden før har slået fast, at myndigheder på eget initiativ bør tilbyde indsigt til andre medier, der retter henvendelse om samme historie. Hvis en offentlig myndighed afviser en journalist eller et medie, skal begrundelsen være tilstrækkelig konkret og saglig.

Men Oluf Jørgensen tror ikke, at der er megen hjælp at hente i tidligere afgørelser fra ombudsmanden.

Ombudsmanden mangler sag om studerende 

»Det er rigtigt, at der også for ministre gælder et lighedsprincip. Det betyder, at man skal have saglig begrundelse for den prioritering. Men når der er så meget tidspres, og der kun er en vis tid til interviews til offentligheden, vil jeg vurdere, at det er en saglig begrundelse at prioritere journalister, der skriver til etablerede medier,« siger han.

Folketingets Ombudsmand oplyser til journalisten.dk, at man ikke har haft sager, hvor studerende har klaget over, at offentlige myndigheder har afvist at tale med studerende, men at lighedsgrundsætningen gælder for offentlige myndigheder. Det kræver derfor en konkret klagesag, hvis ombudsmanden skal tage stilling til problematikken.

Lighedsgrundsætningen betyder, at en myndighed som udgangspunkt ikke må udelukke en journalist fra oplysninger, som andre journalister får.

Den problematik har tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen beskrevet i kronikken "Pligt til at svare?". Her beskrev han en sag, hvor tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen gennem lang tid nægtede at give interview til tidligere Ekstra Bladet-journalist Bo Elkjær (der i øvrigt er ny webredaktør på journalisten.dk).