search

Mediejurist: Lidegaard-dom er helt efter bogen

Der er ingen overraskelser i dommen mod Bo Lidegaard, vurderer mediejurist Vibeke Borberg. Det har været afgørende, at Politiken ikke kan dokumentere anklagerne mod journalist Per Michaelsen. »Dybest set er der tale om viderebringelse af udokumenterede rygter,« vurderer hun

Det er helt efter bogen, at Københavns Byret har dømt Bo Lidegaard for injurier mod journalist Per Michaelsen. Det vurderer mediejurist og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Vibeke Borberg.

Tidl. chefredaktør på Politiken Bo Lidegaard skal betale 100.000 kroner i godtgørelse til Per Michaelsen, efter at avisen bragte en artikel, der beskrev en mistanke om, at Per Michaelsen har samarbejdet med Stasi. Bo Lidegaard skal også betale 10 dagbøger á 1.000 kroner.

»Det er en meget grundig dom, der anvender reglerne fuldstændigt efter bogen. Dommeren følger den medieretlige metode, som domstolene skal bruge, når der tages stilling til, om beskyldninger af den karakter ligger inden for pressens ytringsfrihed,« siger Vibeke Borberg.

Dommen henviser også til den seneste dom på området, hvor Højesteret afgjorde Jensen-Dragsdahl-sagen. Her vandt journalist Jørgen Dragsdahl over historiker Bent Jensen, som havde fremsat beskyldninger om, at Jørgen Dragsdahl havde bedrevet agentvirksomhed.

Vibeke Borberg vurderer, at gårsdagens dom er helt i overensstemmelse med praksis.

»Dommeren når frem til, at det er ærekrænkende at fremsætte en mistanke om, at en enkeltperson har samarbejdet med Stasi. En sådan beskyldning er kun berettiget, hvis medierne har tilstrækkeligt grundlag for at fremsætte den, og her vurderer dommeren, at Politikens grundlag var for tyndt.«

Emnet har offentlig interesse

Dommeren fastslår, at emnet – danske statsborgeres mulige samarbejde med Stasi – er af offentlig interesse. Informationshensynet vejer altså tungt, når medierne rapporterer om dette emne. Alligevel taber Politiken, fordi de ikke kunne dokumentere, at der er fornødent belæg for påstanden.

»Hensynet til enkeltpersonen vejer tungere, fordi Politikens grundlag er så tyndt. Dommeren lægger vægt på, at ikke engang den person, som ifølge Politiken har hvisket anklagerne til kolleger, vil bekræfte mistanken. Han siger selv, at han mangler den fornødne dokumentation, fordi han ikke har adgang til de arkiver, der kunne give ham endeligt svar,« siger Vibeke Borberg.

Lidegaard overvejer at anke

Journalisten talte med både Bo Lidegaard og Per Michaelsens advokat i går.

Bo Lidegaard fortalte, at han vil nærlæse dommen og overveje, om den skal ankes.

»Når man tager en retssag, så er det, fordi man håber at vinde. Men nu har retten talt, og jeg tager dommen til efterretning. Nu vil jeg tage mig tid til at nærlæse dommen i sin helhed, og så vil vi tage stilling til, hvad der skal ske, og hvorvidt vi vil anke dommen,« sagde han.

Omvendt ønsker Per Michaelsen ikke at anke dommen.

»Per Michaelsen er en lettet mand. Han er glad for, at der er blevet sat punktum i sagen, og at han er blevet renset for beskyldningerne. Vi vil ikke anke sagen for at flytte nogle cifre på en tort-erstatning. Men hvis Bo Lidegaard anker sagen, så vil vi forsøge at få retten til at skærpe erstatningen,« sagde advokat Jakob Lund Poulsen.

Politiken har ansvaret

Et af de væsentlige argumenter, som Bo Lidegaard og hans advokat Tyge Trier har gjort gældende i retssagen, er, at Politiken ikke selv står bag anklagerne mod Per Michaelsen, men blot viderebringer andres påstande.

Men det argument har dommeren afvist i byretten, fortæller Vibeke Borberg.

»Det afviser dommen. Dommeren fastslår, at det er Politiken, som udbreder mistanken til offentligheden. Det er meget muligt, at en person har hvisket noget til nogen, men han har ikke fremsat det i en videre kreds. Injurielovgivningen træder i kraft, når du spreder oplysninger til en videre kreds. Det sker først, da Politiken trykker påstanden,« siger hun.

Vibeke Borberg nævner også en af de klassiske sager i dansk mediejura: Den såkaldte grønjakke-sag. Her blev DR-journalist Jens Olaf Jersild dømt helt til Højesteret for at have bragt optagelser, hvor såkaldte grønjakker fremsatte racistiske udtalelser. Men Den Europæiske Menneskeretsdomstol frikendte Jens Olaf Jersild i 1994. Domstolen var uenig med de danske domstole i, at hensynet til racismeparagraffen vejede tungere end ytringsfriheden. Det blev altså fastslået, at det var okay for mediet at viderebringe de krænkende påstande.

Men i gårsdagens dom blev det netop slået fast, at det ikke var okay at viderebringe krænkende påstande. Vibeke Borberg forklarer forskellen:

»I begge sager er der tale om, at medier viderebringer ulovlige ytringer. Forskellen er efter min vurdering, at i grønjakke-sagen viderebringes noget, som nogen åbent står frem og siger, mens der i Politiken-sagen er tale om alvorlige og udokumenterede anklager, som ikke er fremlagt offentligt,« siger hun og fortsætter:

»Dybest set er der tale om viderebringelse af udokumenterede rygter. Det er noget andet end at filme en grønjakke, der sviner indvandrere til for rullende kameraer. Det synes jeg giver god mening. Man skal huske, at det både er i mediernes og mediebrugernes interesse, at vi kan stole på, at det er researchet til bunds, når medierne viderebringer alvorlige påstande. Det gavner jo ikke mediernes troværdighed, at man fremsætter påstande, som man bliver dømt for ikke holder i retten.«

Beløbsstørrelsen er blevet praksis

Hvis der er noget nyt i dommen, så er det, at størrelsen på godtgørelsen i sådanne sager begynder at ligne en praksis, vurderer Vibeke Borberg. Bo Lidegaard er idømt bødestraf og skal betale en godtgørelse på 100.000 kroner.

»Det er samme størrelsesorden som i sagen mellem Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl. Dermed følger beløbsstørrelsen samme linje, så det er efterhånden praksis, at godtgørelser for ærekrænkelser i medierne ligger på det niveau,« siger Vibeke Borberg.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen