Flere journalister og mediefolk reagerede negativt på blå bloks sejr og Dansk Folkepartis fremgang på sociale medier efter valget. Nogle ville flytte til Sverige, andre tilkendegav, at hver femte dansker måtte være racist.
Den slags udmeldinger fik efterfølgende andre journalister til at reagere. Blandt andre Ekstra Bladets graverchef Miki Mistrati forstår ikke, at journalister vælger at udbasunere deres politiske holdninger offentligt.
»Det handler helt grundlæggende om en selvbeskyttelse af den enkelte journalist. Jeg begriber ikke, hvorfor man som journalist vil åbne en sårbar flanke om sig selv ved at udbasunere, hvilket politisk ståsted man har. Man gør sig meget sårbar, og det kan blive brugt imod dig,« sagde Miki Mistrati til Journalisten.
Men den holdning forstår Vibeke Borberg, forskningschef i mediejura på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, ikke.
”Journalisters ytringsfrihed som privatpersoner under pres – fra journalister selv,” lød kommentaren fra Borberg på Twitter.
Alle kan frit blande sig i debatten
Journalister har den samme ytringsfrihed som alle mulige andre, uddyber hun over for Journalisten.
»En ting er, at arbejdsgivere af forskellige grunde ønsker at begrænse deres medarbejderes ytringer. Men det er noget andet, når journalister selv forsøger at begrænse deres egen eller andre journalisters ytringsfrihed. Jeg synes det rejser en principiel debat,« mener Vibeke Borberg.
Hun mener ikke, at journalister er anderledes stillede end andre faggrupper, når det kommer til at deltage i den offentlige debat.
»Grundlæggende har vi ytringsfrihed som privatpersoner – om vi så er journalister, overlæger eller offentligt ansatte. Vi kan frit blande os i debatten i det samfund vi lever i, og den frihed kan ikke indskrænkes, med mindre der forelægger helt særlige hensyn,« siger Vibeke Borberg.
Alle har brug for at være troværdige
Journalister skal helst være så objektive som muligt i deres arbejde – er der ikke en fare for, at det vil blive brugt imod en, hvis man ytrer sin politiske holdning?
»Jo, det kan man ikke udelukke. Men det gælder også overlægen. Vi har alle sammen brug for at være troværdige med det arbejde, vi udfører. Jeg mener også selv en masse både som forskningschef og privatperson, men det er op til den enkelte at vurdere, hvordan man bevarer sin professionelle troværdighed,« lyder det fra Vibeke Borberg.
Hun råder journalister til at gøre tydeligt opmærksom på, at de udtaler sig som privatperson på de sociale medier. På den måde er modtageren ikke i tvivl.
»Den amerikanske first lady gør det for eksempel på Twitter ved at angive sine initialer på de tweets, der er hendes egne. Så det kan sagtens lade sig gøre,« lyder rådet.
11 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
@Helle Schøler Kjær ...Kære Helle,
Jeg eller andre "pålægger" da ikke nogen noget som helst. Hvor har du det fra?
Vi debatterer derimod noget yderst relevant her. Det er en god anledning til at minde om, hvad faget i virkeligheden handler om - nemlig om alt andet end at bralre ud med sine egne fantastiske synspunkter. Intet er mindre interessant.
@Helle Schøler
VB rejser ikke tilnærmelsesvist et dilemma der minder om "Adam Holm vs DR affæren".
VB siger derimod at en journalist er at betragte som en selvstændig enhed der er uafhængig af den person der bærer titlen journalist. Den holdning er der naturligvis foruroligende få mennesker der abonnerer på.
Kan du f.eks. forestille dig en person som på sin Facebook-profil skriver "Børn som er fyldt 3 år og fortsat skider i deres ble er ulækre og vamle" samtidig med at privatpersonen er pædagog i en vuggestue?
Eller en privatperson der på sin Facebookprofil skriver "indvandrerdrenge er dybt kriminelle og hele banden bør ryge i fængsel" og samtidig er betjent på Station 1?
Man må formode dit svar på ovenstående 2 spørgsmål vil være et, om ikke rungende, så i hvert fald et klart "JA" da privatpersonerne jo ikke er identiske med dem selv mens de er på arbejde...
Du har naturligvis "ret" til at svare "ja" på de to ovenstående spørgsmål.
Ligeså har alle andre "ret" til at mene at din holdning er, ikke bare problematisk, men decideret ubegavet.
Den 4. statsmagt kontrollerer de andre 3 statsmagter og derfor har ansatte i den 4. statsmagt ikke en officiel holdning til "hvem" der "retteligt" bør udøve magt i de 3 magter.
Har en "journalist" den holdning at en "privatperson" der bærer titlen "journalist" kan have en holdning til hvem "journalister" mener "journalisten" bør kontrollere så er den pågældende "journalist" ikke kontrollant.
Enig i alle positive ord om ytringsfrihed - med dn tilføjelse: den omfatter også retten til at ytre sig om journalister og deres ytringer, herunder at give råd. Det er ikke pres - det er debat. Debat handler om at påvirke med argumeter.
Det er kun problematisk, hvis det er pres støttet på magt. Og det ser jeg ikke spor af i Mikis citerede udtalelse.
Så VB har startet en debat, der kunne ære væsentligt, på et elendigt og uigennemtænkt grundlag.
Trist.
Lars Rugaard
Jeg forstår ikke, at oplyste journalister ikke kan forstå det dilemma, som Borberg rejser, uanset hvordan I selv vælger at forvalte job og politiske eller andre holdninger. DR har ombudsmandens ord for, at de ikke må forhindre Adam Holm i at skrive en kronik om sit gudsforhold efter en ung drengs meningsløse død. Ytringsfriheden og foreningsfriheden er helt grundlæggende i det liberale demokrati, vi lever i. At det giver problemer og rejser dilemmaer er indlysende, men det betyder ikke, at journalister skal pålægge andre journalister at afstå fra de grundlæggende rettigheder. Heller ikke de klassiske journalister…..
Vildt at en forskningschef kan sige sådan noget vås! Ingen har forsøgt at indskrænke journalisters ytringsfrihed, Det er blot blevet påpeget, at de får svært ved at fremstå objektive når de offentligt vælger side og sviner store vælgergrupper til., og det gælder sådan set også Vibeke Borgberg selv. På hendes Facebookside er der en radikal vælgerplakat og et "Foreigners, please don't leave us alone with the Danes" bllede. Så er det da svært at tænke at det ikke er en objektiv forsker der udtaler sig,, men istedet en radikal der er bitter over valget.
Flere