search

Mediejurist: Facebook ejer ikke dine fotos

Når du uploader fotos, artikler og grafik til Facebook, skriver du under på, at Facebook må bruge det i for eksempel reklamer. Men det dogme, som er gentaget hundredvis af gange, holder ikke i en dansk retssag, mener mediejurist Sten Schaumburg-Müller. (Opdateret 15.33 med kommentar fra Facebook) 

"Nu behøver du ikke længere være i tvivl. Facebook kan – og vil – i fremtiden bruge dit navn, dit profilbillede og dine andre data på din profil til at levere mere troværdighed til annoncer eller andet kommercielt indhold på det sociale netværk."

Sådan lød det i en artikel på Politiken for et halvt år siden. En lang række medier har de seneste år været afsendere på samme påstand.

Men nu siger mediejurist Sten Schaumburg-Müller, at han tvivler på, at Facebook kan vinde, hvis en dansk Facebook-bruger føler sig krænket og lægger sag an, for eksempel hvis et foto er brugt i en anden sammenhæng på Facebook end den tiltænkte.

»Hvis dit materiale bliver brugt af Facebook i en reklame henvendt til et dansk publikum, tror jeg, at dansk ret vil overtrumfe Facebooks aftale. Men hvis det bliver brugt i en amerikansk reklame, gælder amerikansk ret,« siger Sten Schaumburg-Müller.

På Facebooks hjemmeside står, at "når du overfører dit indhold, giver du os licens til at bruge og vise indholdet". Det betyder, at Facebook for eksempel mener, at de kan bruge dit billede i en reklame for noget, du har "liket". Men Sten Schaumburg-Müller tvivler altså på, at det overhovedet er lovligt. I Danmark.

Erstatning afhænger af land

Han vurderer, at hvis et billede bliver taget og brugt i Danmark eller et andet EU-land, vil man have gode muligheder for at vinde i en dansk eller europæisk retssal, hvis man føler sig krænket over den måde, materialet bliver brugt på.

Det kan være meget relevant i forhold til journalistisk arbejde som fotos, tekster eller grafik, som i dag deles flittigt på private profiler på Facebook – og som Facebook ellers ville få brugsret over.

Ifølge aftaleloven må en aftale mellem Facebook og en dansk forbruger ikke stride mod "hæderlig forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren".

»Det betyder, at hvis et billede bliver brugt i en reklame, det ikke er tiltænkt, vil det være en betydelig skævhed. Og dermed kan man regulere i den aftale, der er indgået med Facebook,« siger Sten Schaumburg-Müller.

Han tilføjer, at der i EU-direktiv 93/13 står, at en aftale er ugyldig, hvis den "til trods for kravene om god tro bevirker en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen til skade for forbrugeren".

Så hvis ens billede, tekst eller grafik bliver brugt i en reklame, afhænger muligheden for erstatning af, hvilket land reklamen er målrettet?

»Ja. Facebook målretter deres reklamer mod bestemte publikummer, og hvis de retter en reklame mod et dansk, så må dansk ret kunne anvendes. Og der tror jeg, at dansk ret vil overtrumfe Facebooks aftale,« siger Sten Schaumburg-Müller.

»Det er klart, at når man uploader noget på Facebook, skal man ikke tænke, at man ejer det fuldstændigt selv. Men det er heller ikke sådan, at fordi der står en masse ting i Facebooks omfattende vilkår, så gælder de bare. Sådan er retten simpelthen ikke,« siger han.

Facebook: Vi er nødt til at have de indstillinger

Frida Löwengren, der arbejder for PR-bureauet Northern Link i Sverige, udtaler sig på vegne af Facebook. Hun siger, at Facebook er nødt til at have lov at bruge folks billeder, hvis hjemmesiden skal fungere.

»Facebook er nødt til at få tilladelse til at bruge folks indhold, for at hjemmesiden fungerer. Ellers ville det for eksempel ikke være muligt for dine venner at se de billeder, du uploader. Det betyder ikke, at vi bruger alt indholdet til reklamer. Det er kun profilbilleder, der bliver brugt i reklamer, som igen kun bliver vist til dem, du deler dit indhold med. Hvis dine privatindstillinger er sat til “friends only” er det kun dine venner, der ser dem,« siger hun.

Lone Amtrup, faglig jurist og ophavsretsekspert i DJ, var på linje med Sten Schaumburg-Müller for nogle uger siden, da hun udtalte sig om YouTube:

»Der er meget tvivl om, hvorvidt de betingelser, YouTube stiller op, dækker det foreliggende tilfælde. Der har ikke været rejst sager i Danmark, så der er ikke noget klart svar,« sagde Lone Amtrup til Journalisten. 

Der har hidtil ikke været nogen afgørelser omkring hverken YouTube eller Facebook i Danmark.

Opdateret 15.33 med kommentar fra Facebook 

[[nid:30445]]

Kommentarer
2
Jens Frandsen
29.01.14 12:35
Hvorfor tager Journalisten
Hvorfor tager Journalisten den ikke et skridt videre, og spørger om danske medier må kopierer frit af billeder fra Facebook? Ekstra Bladet har f.eks. lige brugt billeder af afdøde skiløbere, som de tydeligvis bare har kopieret fra de afdødes Facebookprofiler.
Eller ønsker Journalisten ikke at blive upopulær?
Fremhævet af Journalisten
Thomas Pallesen
30.01.14 08:28
@ Jens Frandsen. Det er vel
@ Jens Frandsen. Det er vel to forskellige problematikker. Avisernes brug af profilbilleder kan ske med hjemmel i denne del af Facebooks vilkår, som specifikt nævner profilbillederne:

"Når du offentliggør indhold eller oplysninger med indstillingen Offentlig, betyder det, at du tillader alle, herunder personer uden for Facebook, at få adgang til og bruge oplysningerne og knytte dem til dig (f.eks. dit navn og profilbillede)."

Om medier kan bruge billederne vederlagsfrit, er mig bekendt ikke prøvet. Det bliver særlig interessant i en sag, hvor profilbilledet er taget af en professionel fotograf, der ønsker at håndhæve sin ophavsret.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen