”Når danske medier har fortæret valget, bør de nok nærlæse den nye storkammerdom Delfi v. Estonia fra Menneskerettighedsdomstolen, der potentielt kan få vidtrækkende konsekvenser for kommercielle nyhedsmediers onlineplatforme.”

Sådan lyder opfordringen fra Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia, i et blogindlæg på Berlingske i går. Jacob Mchangama uddybede over for Journalisten, at han finder dommen stærkt problematisk for pressefriheden og den fri debat på internettet:

»Det åbner reelt for, at folk nu kan gå ind anonymt og skrive groft krænkende ting om sig selv og så derefter lægge sag an mod mediet, hvis kommentaren ikke bliver fjernet straks,« sagde han.

Men den vurdering er mediejurist Peter Lind Nielsen uenig i. Han mener, at Jacob Mchangama tillægger dommen overdreven betydning.

»Han overfortolker, hvad Menneskerettighedsdomstolen kan. Man kan som sådan ikke indbringe en sag for Menneskerettighedsdomstolen. Den kan kun tage stilling til, om en stat krænker menneskerettighederne med en bestemt dom,« siger Peter Lind Nielsen.

Så når Jacob Mchangama siger, at den her dom kan have vidtrækkende konsekvenser for kommercielle mediers onlineplatforme, så maler han fanden på væggen?

»Det synes jeg i et eller andet omfang, han gør.«

En bøde på en milliard havde givet anden dom

Dommen tager stilling til en afgørelse fra Estland, hvor medieudbyderen Delfi blev idømt en bøde efter estisk ret, fordi et af dets nyhedssites under en artikel om et færgeselskab havde haft grove kommentarer fra brugerne. Nogle af kommentarerne opfordrede indirekte til vold imod ejeren af færgeselskabet.

Delfi har derefter bedt Menneskerettighedsdomstolen om at tage stilling til, om den estiske stat krænker menneskerettighederne ved deres afgørelse. Men domstolen blander sig ikke i, hvilke regler der ellers er, forklarer Peter Lind Nielsen.

»De forholder sig til de konkrete regler i Estland og vurderer, at de ikke krænker Menneskerettighederne ved at holde Delfi ansvarlig og idømme dem en rimelig bøde. Men havde det været en bøde på en milliard, havde dommen nok været en anden.«

I orden med regler for ansvar

Menneskerettighedsdomstolen forholder sig til Menneskerettighedserklæringen, som indeholder artikler om ytringsfrihed. Men de enkelte lande må gerne begrænse den frihed, hvis bare det sker proportionalt med de andre artikler i erklæringen, forklarer Peter Lind Nielsen.

»Dommen danner selvfølgelig præcedens, men det, Menneskerettighedsdomstolen siger, er, at det er i orden, at en medlemsstat har nogle regler i forhold til, hvem der kan holdes ansvarlig for kommentarer på netmedierne,« siger han og tilføjer:

»Domstolen kan derfor godt sige, hvis statens regler er for strikse. Men det er ikke tilfældet i det estiske tilfælde. De lægger vægt på, at man har taget konkret stilling til, hvorfor man mener, mediet har et ansvar.«

Kloak for injurierende holdninger

Peter Lind Nielsen afviser, at dommen får indflydelse på, hvornår danske medier kan gøres ansvarlige for deres kommentarspor. Menneskerettighedsdomstolen kan hverken dømme medier eller borgere eller kræve, at et medie overvåger deres kommentarspor – det kan kun den enkelte stat, siger han.

»Vi har hele tiden haft danske regler, der siger, at medierne risikerer at blive gjort ansvarlige for injurierende kommentarer på deres netsider. De danske regler er de samme før og efter dommen,« siger han.

Der mangler fortsat en dansk afgørelse af, i hvor høj grad danske medier selv er ansvarlige for at kontrollere kommentarsporene. Men et dansk medie kan som i Estland risikere at blive gjort ansvarlig, ligesom man som ejer af en hvilken som helst hjemmeside kan gøres ansvarlig for sidens indhold, siger Peter Lind Nielsen.

»Nogle danske avisers kommentaruniverser fungerer efter min mening nogle gange som en kloak for injurierende holdninger, og i nogle tilfælde kan personer gemme sig bag et anonymt pseudonym. Hvis man ikke kunne gøre nogen ansvarlige for de udtalelser, kunne man bare sige, hvad man ville,« siger han.