search

Mediejurist: Barfoed forstår ikke stramningerne i sin egen lov

Justitsministerens udtalelser tyder på, at han ikke selv er klar over, hvor restriktivt hans lovforslag er, siger mediejurist Oluf Jørgensen til Journalisten.dk. Jeg frygter den kreativitet, ministeren vil skabe plads til, siger Cavling-vinder Lars Rugaard.

Justitsministerens udtalelser tyder på, at han ikke selv er klar over, hvor restriktivt hans lovforslag er, siger mediejurist Oluf Jørgensen til Journalisten.dk. Jeg frygter den kreativitet, ministeren vil skabe plads til, siger Cavling-vinder Lars Rugaard.

Justitsminister Lars Barfoed bliver udsat for skarp kritik i mediekredse oven på de udtalelser, han kommer med i et stort interview med Journalisten.dk.

Mediejurist og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, er en af kritikerne. Han henviser blandt andet til ministerens svar i forhold til mail-sagen. Her spørges ministeren til, om offentligheden skal have mulighed for at stille den person til ansvar, der besluttede at tilbageholde rapporten om overbetaling fra rigsrevisor.

Du kan læse justitsministerens svar i interviewet her.

Hvad mener du om svaret fra ministeren?

»Ministeren vil først ikke tage stilling til, om beslutningen skal frem, men da du går ham på klingen, så siger han, at det vigtigste er, at beslutninger og baggrunden for beslutninger kommer frem. Det er rigtigt, at det er helt afgørende for den demokratiske kontrol, at offentligheden kan få indsigt i en politisk beslutning og baggrunden for den. Men det er undtaget for indsigt i ministerens lovforslag!« siger Oluf Jørgensen til Journalisten.dk.

Han mener, justitsministerens svar i interviewet viser, at han ikke selv har styr på den nye offentlighedslov.

»Her er noget, der tyder på, at ministeren ikke selv er klar over, hvor restriktivt forslaget er. Man undtager netop ikke kun det, man bredt kan kalde ministerbetjening, men også det, man mere specifikt kalder ministerrådgivning. Det betyder, at baggrunden for de politiske beslutninger er undtaget, og det er det, der er så trist. De vil ikke bare have det her frirum, som han taler så varmt for. Det her punkt er helt klart noget, Folketingets Retsudvalg og den offentlige debat skal bore i, for ministeren er tydeligvis selv usikker på det, og i sine svar modsiger han faktisk det, han har lagt frem i loven,« siger Oluf Jørgensen.

Ministerbetjening har hidtil kun været undtaget aktindsigt, hvis det foregik internt i ét ministerium. Med det nye lovforslag bliver ministerbetjening og rådgivning også undtaget aktindsigt, hvis det foregår på tværs af ministerier og styrelser.

»Hvis regeringen holder fast i denne undtagelse fra aktindsigt, der gælder grundlaget for de politiske beslutninger, så må vi, der er interesserede i muligheden for demokratisk kontrol, kæmpe for den smule, vi har,« mener Oluf Jørgensen.

Loven har været længe undervejs, fordi lovarbejdet startede med en Offentlighedskommission. Den sad i syv år, inden den fremlagde en anbefaling. Herefter har lovforslaget også været forsinket. Det var oprindeligt skemalagt til midt november.

Men lige siden Offentlighedskommissionens forslag blev fremlagt, har der været hed debat om, hvordan den nye lov skulle se ud.

Blandt andet har Cavling-vinderne Erik Valeur og Lars Rugaard skrevet bogen 'Ministerbetjening', hvori de afdækker nogle af problemerne med udkastet til loven, der har været tilgængeligt i nogle måneder.

Lars Rugaard er også meget kritisk over for ministerens udtalelser i interviewet med Journalisten.dk.

Ministeren siger, det her skaber rum for mere kreativitet. Er du enig?

»Det er jo det, jeg frygter. Når jeg ser på den kreative anvendelse af undersøgelser og analyser for at retfærdiggøre politiske tiltag, som vi allerede har set, så er jeg alvorligt bange for den kreativitet. Det er den kreativitet, der får en minister til at bestille fordrejede rapporter for at overbevise folk om, at det er den rigtige politik, der bliver ført og Folketinget om, at de skal vedtage nogle bestemte love. Hvis vi ikke kan opdage, at der er blevet snydt på vægten og der ikke er belæg for de påstande, der kommer frem, så får vi et problem,« siger Lars Rugaard til Journalisten.dk.

Rugaard er blandt andet kritisk over for, at justitsministeren mener, det er nødvendigt med en balance mellem indskrænkninger og udvidelser af åbenheden.

»I et demokratisk samfund, hvor vi arbejder for at forbedre demokratiet, der går bevægelsen kun fremad. Jeg mener, at hvis man på det absolut væsentligste, den politiske beslutningsproces, ikke har gennemsigtighed, så har vi ikke et ordentligt grundlag for at beslutte os, når vi står i stemmeboksen,« siger han.

Lars Rugaard mener også, der er problemer med forslaget om at undtage korrespondance mellem folketingsmedlemmer og ministre om for eksempel forlig for aktindsigt.

»Problemet er, at den politiske beslutningsproces bliver mindre gennemsigtig. Vi har ingen mulighed for at finde ud af, hvornår Folketinget holder op og statsadministrationen begynder. Alt hvad der hedder forligsstof bliver pludselig administrationens ejendom og dermed noget, man ikke kan komme til,« siger han.

Oluf Jørgensen er enig i, at det er et demokratisk problem, at korrespondance mellem folketingsmedlemmer og ministre undtages for indsigt.

»Her erkender ministeren jo, at der er tale om en egentlig begrænsning. Den er meget alvorlig, for det er et principielt spørgsmål. Det handler om magtens tredeling og adskillelsen mellem den lovgivende og den udøvende magt. Her cementerer man en udvikling, der har været i de senere år, hvor det, der foregår i folketingssalen og i udvalgene har fået mindre og mindre betydning. Det, der i langt højere grad har fået betydning, det er, når ordførerne indkaldes og mødes med ministeren, fører forhandlinger, stiller spørgsmål og giver svar, indtil man indgår et forlig,« siger Oluf Jørgensen og fortsætter:

»Ministeren siger jo lige ud, at de vil lukke for den del af processen. Så må vi i stedet nøjes med, at politikerne udtaler sig og så holde mikrofonen for dem, når de kommer ud fra møderne, hvor lovgivningen reelt bliver aftalt. Det er selve grundlaget for lovgivningen, der lukkes for.«

Oluf Jørgensen mener ikke, det er en undskyldning, at folketingsmedlemmer stadig kan stille kritiske spørgsmål til lovgivningsprocessen.

»Det er rigtigt nok, men hvis alle partier er med i et forlig, så er der ingen, der har interesse i at stille spørgsmål. Eller hvis der kun er et lille parti, der ikke er med, så har de kun ressourcer til at stille nogle enkelte spørgsmål. Det her handler om pressens og offentlighedens mulighed for at få indsigt i lovgivningen, og der lukkes kraftigt ned,« mener han.

Journalisten.dk har samlet alle artikler om offentlighedsloven i et tema. Se alle artiklerne her.

Læs også kritik fra Dansk Journalistforbunds forbundsformand Mogens Blicher-Bjerregård på hans blog.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen