search

Medieinnovation for halv kraft

Politikerne havde sat 20 millioner kroner af til innovation i medieverdenen. Men halvdelen af pengene er netop blevet sendt tilbage til almindelig drift. Hvad gik galt, spørger Ernst Poulsen - og beder dig bidrage til svaret

Det er ikke, fordi der mangler udfordringer i mediebranchen. Vi er såmænd bare i gang med at skifte fra avisbude til serverparker. Fra FM og papir til DAB og tablet. Fra abonnementssalg til … ja, en eller anden ny form for indtægtskilde.

Derfor var det også en god idé, da cirka 5 procent af mediestøtten blev reserveret i en lille innovationspulje ved omlægningen sidste år.

Men noget er gået galt. For da Kulturstyrelsen i sidste uge var færdig med efterårs-uddelingen fra innovationspuljen, lå der stadig 9.587.344 gode støttekroner tilbage i papkassen.

De penge glider ind i den store driftspulje, hvor der i forvejen var 3-400 millioner kroner. For de gamle medier betyder det blot et par procent ekstra, mens det, der skulle have sendt stribevis af netmedier på et nyt eventyr, endte med et halvt startfelt.

Det store spørgsmål er selvfølgelig: Hvad gik galt?

Medieinnovation og webformularer

Nogle netmedier fik kun indsendt en ufuldstændig ansøgning, fortæller Kulturstyrelsen selv.

En af dem, der snublede i bureaukratiet, var netudgaven.dk, hvor redaktør Thomas Noppen først på selve dagen opdagede, at det ikke var nok med en personlig NemId, men at der skulle bruges en erhvervs-NemId, da formularen skulle indsendes.

Samtidigt fremgik det ikke klart af Kulturstyrelsens vejledning, at nogle af ansøgningsskemaets felter havde begrænsninger i antallet af anslag, der måtte være i felterne. Han måtte hurtigt rokere om på ansøgningen for at overholde styrelsens deadline. Og så gik det galt.

»Den besked, vi fik efterfølgende, var, at vi fik afslag, fordi vi ikke havde medsendt en projektbeskrivelse,« fortæller Thomas Noppen. »Jeg ringede til dem bagefter, og de har nu rettet de ting, vi påpegede,« forklarer Thomas Noppen, der ikke undrer sig så meget over formularerne som over den måde, systemet er opbygget på.

»Man skal svare på, hvor mange udgaver der udkommer, og de spørger til antallet af fuldtidsansatte. På nettet har vi ikke udgaver, vi lægger bare artikler på nettet, og vi består af et stort netværk af frivillige, der alle er med til at skabe Netudgaven. Det er en helt anden og mere fleksibel måde, vi arbejder på.«

Thomas Noppen omtaler Kulturstyrelsens folk som meget hjælpsomme, og det glæder ham, at de lyttede til kritikken, så formularerne nu giver bedre instruktioner og mere plads. Netudgaven.dk søgte igen fra efterårspuljen og har netop fået 250.000 kr. til at afprøve en ny virksomhedsmodel, hvor skribenter og redaktører får et honorar for deres arbejde.

Korrespondenterne.dk: Vi passer ikke ind
Et medie, der helt opgav at søge, var korrespondenterne.dk. Gruppen forberedte sig blandt andet ved at få et midlertidigt site i luften og ved at samle gruppen af korrespondenter til møde i København. Rollemodellen er det hollandske site De Correspondent.nl, der i 2013 samlede én million euro via crowdsourcing. Alligevel blev planen ikke til noget.

Rasmus Bøgeskov Larsen, der er Cairo-korrespondent og redaktør på Korrespondenterne, fortæller, at mediet ikke passer ind i de nuværende støtteregler:

»Hele vores model bygger på, at vi er freelancere, og de kan ikke tælles med. Så allerede der ville vores ansøgning falde til jorden. Vi ville også have et problem med egenfinansieringen.«

Rasmus Bøgeskov Larsen fortæller, at gruppen nu er ved at søge fonde til at udvikle sitets design og indhold, så de kan sætte en crowdsourcing-kampagne i gang.
»Hvis vi kunne få mediestøtte til denne proces, ville det være en stor hjælp, men spørgsmålet er, om de overhovedet er åbne over for den slags utraditionelle strategier.«

Hos Kulturstyrelsen fortæller kontorchef Susanne Mahler, at ansøgningsskemaet er blevet udvidet, men at der ikke er givet afslag på grund af manglende bilag – kun på grund af kvaliteten af ansøgningerne. Det er også muligt at medregne frivillig arbejdskraft og freelancere, blot de sammen med en ansvarshavende redaktør udgør ét lønnet årsværk, understreger hun.

Urealistiske budgetter eller urealistiske krav
Journalisten.dk skrev torsdag om totallokal.dk, der fik afslag, fordi budgetterne var urealistiske. Det samme svar fik Paula Larrain i foråret.

Nu har budgetterne ikke været offentligt tilgængelige, så det kan være svært at vurdere, om det er redaktørerne eller Medienævnet, der har ret.

Men det er værd at bemærke, at mediestøtten regner med, at man skal have tre fuldtidsansatte redaktionelle medarbejdere for at overgå til almindelig drift. Lægger man dertil udgifter til administration og it/udviklingsomkostninger, løber budgettet uden videre op på mellem 1 og 2 mio. kr. per år. Det ligger lige på kanten af, hvad der er realistisk at hente af indtægter i en mindre provinsby.

En arbejdsløs journalist kan altså ikke kaste sig ud i at starte et superlokalt medie med den måde, vi har struktureret mediestøtten – selv om det ville være en af de mest oplagte måder at skabe en underskov af demokratisk fornyelse. Så kan det måske være mere realistisk at starte uden støtte og kæmpe mod etablerede konkurrenter, der har en støttefordel på op til 30 procent.

Støtte til omnibusmedier – i en nicheverden
En anden detalje i mediestøtten, der er værd at diskutere, er kravet om, at støtten kun må gå til brede medier, der løbende dækker kulturelle, samfundspolitiske og politiske emner jævnligt.

Hvis man kigger på, hvad der er kommet i luften af succesrige netmedier i de første 10 år, så er en stor del af dem nichemedier. Det er kun, når man samler et fokuseret publikum, at annoncørerne er villige til at betale mere end småpenge per klik.

Kan du hjælpe – hvordan gør vi det bedre?
Min mening med dette blogindlæg er ikke at give en præcis anvisning på, hvilke sætninger der skal ændres, når loven om mediestøtte skal justeres.

Mit håb er, at vi kan blive enige om, at det er vigtigt, at vi får opbygget en ny underskov af levedygtige netmedier, der kan tilføje flere stemmer til den demokratiske debat – og så må der gerne opstå nogle arbejdspladser som biprodukt.

Vi burde egentlig have omlagt mediestøtten allerede i 2002, så når halvdelen af innovationspengene strander i kassen her i 2014, har vi helt klart et problem.

Skal innovationspengene bruges til at starte en medieby for nyuddannede/fyrede journalister? Skal vi skyde pengene i et fokuseret 3 måneders mediestarter-kursus? Skal vi forsyne de nystartede medier med en erfaren businessmentor, så de kan få excel-arkene på plads? Eller skal vi blot justere de nuværende regler, så et par medier mere kan slippe igennem?

Hvis du har en holdning eller erfaringer, så skriv et par linjer i kommentarfeltet. Hvis du synes, at emnet er vigtigt, så tip dine kolleger med et tweet eller et link på Facebook.

Vi har brug for kloge hoveder og konstruktive kommentarer, hvis vi ikke vi skal brænde inde med 10 millioner hvert eneste år.

Tilføjet 11.07: Læs også Journalistens interview med Kristoffer Granov, redaktør på netmediet Atlas – som netop har modtaget 1,8 mio. kr. fra innovationspuljen.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen