20 procent af de danske medievirksomheder har en skriftligt formuleret politik eller målsætning for mangfoldighed på arbejdspladsen, når det kommer til køn.

Det fremgår af ’Kønsbalance og mangfoldighed i mediebranchen’, som er en analyse lavet af DMJX og Danske Medier.

Undersøgelsen bygger på et spørgeskema sendt til Danske Mediers medlemmer og øvrige mediehuse, herunder public service-medierne. I alt er 83 virksomheder med i alt 11.128 ansatte blevet spurgt.

Og mens en del virksomheder altså har fokus på mangfoldigheden inden for køn, står det ikke helt sådan til på andre mangfoldigheds-parametre.

Det er nemlig kun syv procent, der har en nedfældet politik eller målsætning for alder, to procent for funktionsevne og otte procent for etnicitet og/eller kulturel baggrund.

Mindre fokus på etnicitet

Forskellene går også igen, når virksomhederne skal svare på, i hvor høj grad de mener, at der er mangfoldighed inden for de forskellige områder.

Det er særligt mangfoldighed, når det kommer til etnicitet og/eller kulturel baggrund, der halter bagefter, og som virksomhederne selv oplever som værre end for to år siden, hvor undersøgelsen blev lavet sidst.

Lige præcis mangfoldigheden inden for etnicitet og kulturel baggrund er også det, som medierne selv angiver, at de i lavest grad arbejder for at øge mangfoldigheden inden for.

En virksomhed angiver blandt andet i et fritekstsvar, at udfordringen skyldes, at rekrutteringsgrundlaget blandt personer med anden etnisk baggrund end dansk eller andre kulturelle baggrunde er lille. Tidligere har det da også været beskrevet, at kun én ud af 225 studerende på DMJX har anden etnisk baggrund end dansk.

Det er kun 26 procent af virksomhederne, der angiver, at de i høj grad gør det inden for det område. I 2021 var andelen 29 procent.

Når det kommer til køn, svarer 58 procent af virksomhederne til gengæld, at de i høj grad arbejder for at øge mangfoldigheden på det punkt, hvor det for to år siden var 46 procent.

Virksomhederne er også blevet spurgt til, i hvor høj grad de er tilfredse med mangfoldigheden på arbejdspladsen. Her ligger svarene for køn nogenlunde på niveau i 2021 og 2023.

Til gengæld er tilfredsheden faldet, når det kommer til alder, og især når det igen kommer til etnicitet og kulturel baggrund.

Ingen fremgang i kønsbalancen

På trods af at mediehusene i høj grad har fokus på netop kønsbalancen, er det ikke rigtig noget, der er slået igennem på gangene i mediehusene. I hvert fald ikke på chefgangene, hvor det nærmest har stået fuldstændigt stille siden 2021.

I 2021 var 65 procent af toplederne mænd. I år er det 64 procent.

60 procent af mellemlederne var i 2021 mænd, og det tal er fuldstændigt uændret. Det samme gælder de menige medarbejdere, hvor 53 procent af medarbejderne i 2021 var mænd og 47 procent kvinder. Det har ikke rykket sig med et eneste procentpoint på de to år, der er gået.

Analysen er en del af et projekt, hvor DMJX skal afdække og rykke ved uligheden mellem køn på tværs af Nordens mediehuse. Og selv om tallene i undersøgelsen måske ikke er noget at råbe hurra for i forhold til udvikling, bliver der alligevel set positivt på resultaterne:

”Jeg er rigtig glad for, at vi sammen med vores medlemmer igen kan bidrage med fakta om kønsbalancen i mediebranchen. Der er en stor interesse for at få viden om området blandt vores medlemmer, og derfor er det også positivt, at så mange har lyst til at bidrage,” siger Mads Brandstrup, adm. direktør i Danske Medier, i en pressemeddelelse.