Jysk Fynske Medier har lagt billet ind på en masse pladser på det regionale DAB-sendenet. Det skriver MediaWatch.
Fælles for de mere end 25 lokalradiostationer er, at der er tale om nicheformater, skriver viceadm. direktør og COO i Jysk Fynske Medier, Bjarne Munck, i en skriftlig kommentar til MediaWatch.
Det kan eksempelvis være DAB-kanaler, der kun beskæftiger sig med sport i Esbjerg-området eller kun spiller countrymusik omkring Skive.
I strid med mediehusets navn vil Jysk Fynske Medier også forsøge at komme ind på DAB-markedet på Sjælland og Bornholm.
Der er deadline for indlevering af bud på de regionale DAB-stationer 2. august.