Mediegiganter inviterer startups indenfor

Rundt om i verden er de store mediehuse begyndt at invitere små startup-virksomheder inden for døren. Det er der en særlig grund til
15.11.2013 · 09:38
Ernst Poulsens billede
Ernst Poulsen

Skrevet af Ernst Poulsen og Johan Winbladh


Dette blogindlæg er skrevet i samarbejde med Johan Winbladh, der under forberedelserne til Startup Weekend Copenhagen Media gjorde mig opmærksom på en interessant tendens hos en række internationale medievirksomheder.

Fyrtårne som NY Times, BBC og Axel Springer er begyndt at invitere startup-virksomheder inden for til samarbejde. Projekterne rækker fra det helt simple til nogle ret ambitiøse ideer.

Et eksempel på et overkommeligt men interessant initiativ var Bonniers hackathon, hvor programmører blev inviteret til at give deres bud på apps til bestemte målgrupper. Det er en chance for at få adgang til kreativt input, lød begrundelsen fra Bonnier. I første omgang var det blot en enkeltstående event omkring en konkret opgave, hvor man åbnede for dialog med eksterne samarbejdspartnere.

Siden har Bonnier fulgt op med et langt større accelerator-program, hvor folk med en god ide – eller blot et fantastisk drive, kan få tre måneder med løn og gratis kontorlokaler til at gør en ide forretningsklar. De første tre hold er gået i gang.

Et andet eksempel på den åbne-dørs-politik kommer fra Boston Globe. Avisen havde en hel del ledige kvadratmetre i de afdelinger, hvor der tidligere sad folk og solgte rubrikannoncer. I stedet for at stå med et halvtomt kontorlandskab, der emmer af nedtur, har de bestemt sig for at give plads til små startup-virksomheder, events for programmører og live-koncerter for avisens webbaserede radiostation.

Måske kan en sådan manøvre være lige så vigtig for virksomheden selvforståelse. Meningen er, at det skal give energi til arbejdspladsen og få folk til at engagere sig og knytte sig til avisen, forklarer ejeren Christopher M. Mayer, der ganske simpelt gerne ville udnytte alle resurser bedst muligt

BBC Labs er et ambitiøst projekt på den helt store klinge. Her tilbyder BBC Worldwide startup-virksomheder gratis kontorlokaler, mentor-assistance og adgang til forskellige resurser i 6 måneder. Man skal igennem en ansøgningsrunde og BBC fokuserer især på virksomheder inden for mobil, gaming, reklame-teknologi, connected tv, mm. Målet er reelt, at der skal skabes virksomheder, som BBC kan samarbejde med.

For den lille startup-bix kan det være afgørende et kunne fortælle omverdenen, at man samarbejder med BBC.  Men, der er også tale om en større vidensdeling mellem parterne, og dermed kræves der mere af BBC. Til gengæld får de også langt større indsigt i den viden, der skabes hos de små firmaer.

På overfladen kan det godt se ud som om medievirksomhederne leger velgørenhedsorganisation. I virkeligheden er der tale om langt mere ligeværdige projekter

En af de helt store udfordringer for mediebranchen er, at fysisk distribution nu er ved at blive afløst af digital distribution og IT-innovation, og her er det ikke længere nok at have et velfungerende CMS. Der skal skabes helt nye værdikæder, nye produkter – og løbende testes og udvikles.

Der er udfordringer nok derude. Hvordan tackler mediehusene mulighederne inden for Big Data? Hvordan skaber man niche-produkter, som folk er villige til at betale for? Og hvordan publicerer man på mobil, web, apps og skærme i det offentlige rum uden at drukne i arbejdsmængden.

Den form for agil IT-udvikling har de små startup-virksomheder ofte en mere ubesværet tilgang til. De er ikke låst af langsigtede strategier, fler-lags-hierarki eller IT-afdelingens beslutning om hvilke platforme, det er tilladt at arbejde på. Derfor kan de også teste nye muligheder i lille skala og tweake på produktet indtil brugerbehovet er ramt helt præcist.

Til gengæld er potentialet for at gå internationalt også langt større, hvis et produkt rammer rent. Vi har tidligere set, at små danske virksomheder som Zendesk, Podio og PressPlay har formået at ramme bolden så rent, at flere af dem er blevet opkøbt for store beløb.

Som bekendt er mediebranchen også blevet til en del af teknologi-branchen. Det er derfor, at det er interessant at lære at de metoder, som IT-firmaerne benytter sig af

Innovationschef hos Irish Times, Johnny Ryan åbnede sidste år et to-måneders udviklingsforløb med fem små virksomheder med håbet om et langvarigt samarbejde og denne modige målsætning: ”If you are going to disrupt our industry, we want to work with you.

Det opsummerer vel meget godt, hvorfor det er vigtigt for mediehusene at række ud.

I næste blogindlæg vil vi komme med en vision for et større dansk initiativ, som kunne styrke både mediebranchen, medieuddannelserne og startup-virksomhederne.

NB: Du kan læse mere om de udenlandske eksempler på Johan Winbladhs blog: Medieinnovation.dk.

Kommentar

18/11/2013 - 00:37

Lonnie Severin

"Mediegiganterne inviterer..." og "mediehuse rækker ud..."

Sandheden er vel nærmere, at de traditionelle mediehuse går tiggergang hos verdens innovative kræfter i en sidste dødskrampe. Ovenstående formuleringer illustrerer meget godt, hvorfor det blot er en stakket frist.

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Seneste jobopslag

Journalist/kommunikatør til fagblad og medlemskommunikation

Blik- og Rørarbejderforbundet
Ansøgningsfrist: 16.07

Specialområde Autisme søger kommunikationsmedarbejder

Region Midtjylland
Ansøgningsfrist: 01.07

Journalist til Medicinrådet

Medicinrådet
Ansøgningsfrist: 07.08

Online chefredaktør til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 15.07

Digital redaktør til magasinet 360°

Magasinet 360°
Ansøgningsfrist: 25.06

FOA søger en art director/visuel redaktør

FOA
Ansøgningsfrist: 13.08

Webredaktør til førende nyhedssite i København

Landbrugsmedierne
Ansøgningsfrist: 28.06

PRINTREDIGERENDE - PRINTCENTRALEN ESBJERG

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 29.06

Webskribent til TV 2 Vejret

TV 2
Ansøgningsfrist: 25.06

Læger uden Grænser søger en erfaren Social Media medarbejder

Læger uden Grænser
Ansøgningsfrist: 25.06

Digital journalist til SoMe

Udenrigsministeriet
Ansøgningsfrist: 25.06

Pressechef til Ledernes Hovedorganisation

Ledernes Hovedorganisation
Ansøgningsfrist: 01.08