Torsdag præsenterede kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen regeringens udspil til et nyt medieforlig. Selv håber hun på et bredt medieforlig, som hun har sagt i flere interviews.

Og det er slet ikke umuligt, vurderer politisk kommentator Hans Engell over for Journalisten.

”Når jeg løber udspillet igennem, så lægger regeringen ikke nogen punkter frem, som det er helt umuligt for nogen af de andre partier at være med i. For mig at se er det her udspil en invitation til, at alle partier kan sætte sig omkring forhandlingsbordet. Om forhandlingerne så slutter med, at alle partier er med i et forlig, det er et åbent spørgsmål,” siger han.

Men det bliver ikke en ren badeferie at få det brede forlig i hus. Hans Engell peger særligt på fire knaster, som kulturministeren skal forhandle af vejen.

1. Stærkere DR-regioner

”DR skal styrke sin lokale og regionale dækning,” lyder det i medieudspillet. Denne del af udspillet mødte allerede torsdag kritik fra direktør i Danske Medier Mads Brandstrup.

”Skruer man op for DR lokalt, kommer de en-til-en i konkurrence med lige præcis de medier, man med den anden hånd har tænkt sig at styrke,” sagde han i et interview med Journalisten med henvisning til, at regeringen ønsker at styrke lokale og regionale medier i sit medieudspil.

Netop den kritik, forudser Hans Engell, vil blive rejst foran kulturministeren ved forhandlingsbordet.

”Nogle partier vil sige: Hvorfor skal DR have skatteyderpenge til at kunne styrke indsatsen ude i de områder, hvor man samtidig gerne vil have, at lokale og regionale aviser og for den sags skyld også ugeaviser får en større støtte,” siger Hans Engell.

Han peger på Dansk Folkeparti, Venstre, Nye Borgerlige og måske også Konservative som de mest sandsynlige til at være kritiske over for denne del.

2. Arbejdsklausuler og kædeansvar

I regeringens medieudspil bliver der lagt op til, at man skal leve op til overenskomstlignende løn- og arbejdsvilkår, hvis man skal have mediestøtte – og at der for underleverandører skal gælde kædeansvar.

Det var det punkt, DJ-formand Tine Johansen svarede, at hun var allermest glad for, da hun så medieudspillet.

”Hvis jeg skal prioritere, så er jeg simpelthen så glad for, at løn- og arbejdsvilkår også er en del af aftalen,” udtalte hun.

Men mens DJ-formanden jubler, kan netop denne del af udspillet volde kulturministeren gevaldige vanskeligheder under medieforhandlingerne, mener Hans Engell.

”Det er klart, at der er et problem med arbejdsklausuler og kædeansvar. Der vil være nogle, nok blå partier, som vil spørge, om det ikke er lige lovligt meget. Det kan også godt blive et tema,” siger han.

3. Slut med politisk udpegede i DR-bestyrelsen

Fra 1926 til 1987 havde DR det såkaldte ’radioråd’ med politisk udpegede medlemmer som DR’s øverste myndighed. Derefter fik DR en bestyrelse, som frem til nu har bestået af 11 medlemmer, hvor tre udpeges af kulturministeren, seks af Folketinget og to af DR’s medarbejdere.

Med medieudspillet ønsker kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen helt at afskaffe de politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer og i stedet fokusere på bestyrelsens ’kompetencefelt’.

Også her kan der blive diskussion rundt om forhandlingsbordet, mener Hans Engell.

”Alt, hvad der handler om DR, kommer jo fra skatteydernes penge. Så nogle vil nok sige: Er det ikke rimeligt, at man har lidt hånd i hanke med så kæmpestor en virksomhed som DR,” siger han.

Omvendt tvivler han på, at det bliver den diskussion, som får forhandlingerne til at bryde sammen.

4. Tallene på bordet

Regeringens medieudspil torsdag var så godt som støvsuget for tal om mediernes økonomi, bortset fra tallet om, at regeringen ønsker at indføre en streamingafgift på fem procent for techgiganterne.

Det er altså stadig åbent, hvordan regeringen konkret ønsker, at pengene til public service og mediestøtte skal fordeles.

”Det er meget bemærkelsesværdigt. Og det er klart, at det bliver noget af det første, partierne spørger til, når de sætter sig ved forhandlingsbordet: Vi vil gerne have sat tal på: Hvor mange penge er det, der skal flyttes rundt på?” siger Hans Engell.

Han ser det som et element af Ane Halsboe-Jørgensens strategi med at få flest mulige partier med til forhandlingerne. Men økonomien kan blive et ’meget stort problem’ under forhandlingerne, forudser Hans Engell.

”Der er ikke noget, der tyder på, at Ane Halsboe har hentet et kæmpe beløb til de her forhandlinger i Finansministeriet,” siger han.

Hans Engell mener ikke, regeringen har store ambitioner om at tilføre medieområdet et ’meget stort millionbeløb’.

”Det, vi taler om, det er omfordeling,” siger han.

Et skib i søen

Alt i alt tyder det på mere rolige og mindre dramatiske forhandlinger om medieforliget end i 2018, mener Hans Engell. Men man skal aldrig vide sig sikker på medieområdet, hvor forhandlinger ofte er præget af engagerede ordførere i partierne og solid mediedækning.

Og ud over de fire knaster fra medieudspillet bliver der sikkert udfordringer i forhandlingerne med nogle af ønskerne fra de andre partier.

”Der vil komme nogle krav fra de blå partier, som de andre ikke kan opfylde,” siger Hans Engell.

Dog står det indtil videre klart, at kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen har lagt godt fra start, mener han.

”Foreløbig har hun fået sat et skib i søen. Og det er ikke et skib, som synker med det samme.”