DR og kommercielle radiostationer må vente tålmodigt på en afklaring om FM-båndets replanlægning. Medieforhandlinger blev i dag udsat.
Første møde mellem kulturminister Carina Christensen (K) og medieordførerne blev i dag udsat. Politikerne skulle blandt andet fortsætte forhandlingerne om, hvad der skal ske med FM-båndet.
»Det vil selvfølgelig være rart snart at finde en løsning på, hvad vi gør med FM-båndet, men det er svært at bebrejde ministeren, at mødet blev aflyst,« siger Mogens Jensen (S). Omlægninger i mødetiderne i Folketinget var årsagen til, at mødet ikke kunne holdes.
Mogens Jensen regner med, at ministeren indkalder til møde efter efterårsferien, så forhandlingerne hurtigt kan genoptages.
I de mediepolitiske forhandlinger er der lagt op til en udvidelse af det eksisterende FM-bånd, så flere aktører kan forsøge sig med kommerciel radio. Som det ser ud nu, har kun DR fuldt ud landsdækkende radiokanaler.
Læs også bloggen: Tænk længere end FM-båndet
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.