Mediebranchens store brag af faglig opdatering rykker i 2012 tilbage til Nyborg Strand. Dette års Fagfestival forbliver dog i Odense Congress Center, som hidtil planlagt.
Mediebranchens store brag af faglig opdatering rykker i 2012 tilbage til Nyborg Strand. Dette års Fagfestival forbliver dog i Odense Congress Center, som hidtil planlagt.
Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelsen besluttede i dag at vende tilbage til Nyborg Strand, som i mange år har været fast mødested for den såkaldte Fagfestival.
Mange deltagere har således efterlyst mere samling på festival og mulighed for socialt samvær, som der er bedre mulighed for i Nyborg.
En anden grund er, at festivalen ikke nødvendigvis skal vokse i størrelse gang efter gang.
"Jeg synes Nyborg Strand er et godt sted – en kende mere velegnet end Odense Congres Center. Særligt når vi nu går lidt ned i antal deltagere," lød det fra Lars Lindskov, medlem af DJs hovedbestyrelse og formand for specialforeningen Pressefotografforbundet.
Samme holdning gjorde sig gældende blandt de øvrige medlemmer af Hovedbestyrelsen, der enstemmigt tilsluttede sig flytningen i 2012.
Til gengæld var der ikke enighed om, hvorvidt det er bedst at holde Fagfestival lørdag-søndag eller søndag-mandag. Et stort flertal tilsluttede sig dog den 25. og 26. november, som er en søndag og en mandag i 2012.
Dettes års Fagfestival den 14. og 15. november er dermed sidste gang i Odense Congress Center i denne omgang.
I alt er der plads til ca. 1000 deltagere, hvoraf 300 billetter på forhånd er reserveret til arbejdsløse og/eller studerende, som kan købe billet til reduceret pris.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.